Byens bedste risengrød

Mandag, 30. november 2009
af Redaktion
Fire restauratørers risengrød bliver bedømt af børnene i Ribe
Byens bedste risengrød
Foto: Poul Anker Nielsen

Den bedste risengrød i hele byen

I dag skal det afgøres, hvem af fire restauratører i Ribe, der laver den bedste af nissernes og julemandens traditionelle yndlingsspise: risengrød. Derfor er det også eksperterne, der er indkaldt, nemlig børn i fireårsalderen fra institutionen Børnebo. Fem af børnene er udvalgt til at sidde i panelet på scenen og være smagsdommere. Risengrøden kommer ind i meget små portioner - en til hver af dommerne. De har mulighed for at spytte den ud, når de har smagt på grøden, men det er der nu ingen, som gør. Så hellere en dårlig mave senere på dagen…

Benjamin smagte også på risengrøden

Efter en god times tid er det hele overstået. Det var dog umuligt at afgøre, hvilken risengrød var bedst, så der blev ikke fundet nogen vinder, men både børn og voksne er blevet en stor juleoplevelse rigere.

Af Claus Gjedsig

Vi vælger byens bedste
risengrød

Læs også:
Tid til risengrød