Familie Journal til Julemærke­march: Selvfølgelig vil vi støtte

Solen begynder at titte frem, da Familie Journal ankommer til Skælskør Julemærkehjem.

Anledningen er den traditionsrige julemærkemarch, der holdes hvert år første søndag i december.

Forstander Carsten Nowak Salomon skal til at byde velkommen på gårdspladsen, hvor Skælskør Marinegarde gør sig klar til at spille, og lidt efter lyder tonerne af først ”Søren Banjomus” efterfulgt af ”Jeg Så Julemanden Kysse Mor”.

Humøret er højt, og pladsen bliver så småt fyldt med mennesker, der skal gå med.

Rundt omkring står folk iklædt varmt tøj, og nogle har nissehuer på, alt imens der lyder snak fra familie, venner og bekendte, der mødes.

Forstanderen træder op på et podie på pladsen, holder tale og overrækker medaljer til nogle af dagens deltagere. Folk bliver bedt om at gøre sig klar, for snart går fællesstarten, hvor de lidt over 1.000 deltagere i år sætter i gang.

De fleste, som Familie Journal taler med, har valgt ruten på fem kilometer og regner med at gå dem på lidt over en times tid.

En af dem er 11-årige Mathilde Roed, som selv går på Skælskør Julemærkehjem.

Hendes familie, bestående af far, mor og bror, er også mødt op i dag for at gå med, og Familie Journal når lige at fange dem, inden starten går.

– Vi går med for at støtte Mathilde og med et håb om, at flere børn og unge kan begynde på et julemærkehjem og få den hjælp, de har behov for, fortæller hendes mor, Tina, og tilføjer med et smil:

– Og vi har glædet os til i dag.

Ny tro på sig selv

Halvanden times tid senere kommer familien Roed gående ind på gårdspladsen og vinker, da de ser Familie Journals udsendte igen.

– Vi har lige gået fem kilometer, fortæller Mathilde, som er glad for, at hendes familie har taget turen fra Maribo for at være med i dag.

Hun er nemlig ved at nærme sig afslutningen på det 10 uger lange ophold på julemærkehjemmet. Og her har hun fået en helt ny tro på sig selv:

– Det var svært at begynde på julemærkehjemmet, men så vænnede jeg mig til at være her, og så blev det bedre. Jeg har fået en masse nye venner, og det har klart været noget af det bedste ved at være her. Det har været rigtig fedt, fortæller Mathilde og fortsætter:

– Jeg har også prøvet at tale foran en forsamling på 30 mennesker.

– Det var ikke sket, før hun begyndte her, fortæller hendes mor med stolthed i stemmen.

– Vi har kunnet mærke en kæmpe udvikling på Mathilde, efter hun er startet på julemærkehjem, tilføjer hun, og det er også derfor, de går med i dag.

– Julemærkehjemmene og deres dygtige voksne og pædagoger gør et stort stykke arbejde for børn og unge, der har brug for det. Og det vil vi selvfølgelig gerne støtte.

Nu skal familien ind for at få nogle velfortjente æbleskiver og varm kakao, som julemærkehjemmet serverer for deltagerne.

Fællesskabet

Indenfor venter Jeppe Holst Petersen, som også er 11 år og ved at være færdig med sine 10 uger på julemærkehjemmet.

Han sidder sammen med sin mor og deres genboer, som han ofte er på besøg hos hjemme i Fredericia.

De har allerede gået de fem kilometer og sidder og spiser lune æbleskiver.

– Vi er med i dag, fordi vi synes, det er et genialt initiativ. Vi vil gerne være med til at støtte op om julemærkehjemmene og det fællesskab, de skaber for børn og unge, fortæller Jeppes mor, Julie.

Jeppe nikker genkendende til det med fællesskabet:

– Fællesskabet er rigtig fedt. Jeg har fået nogle gode venner, som jeg håber på at blive ved med at se, siger han.

– Og både Jeppe og jeg har lært rigtig meget her på julemærkehjemmet. Vi tænker mere over motion og kost, især i forhold til at have sunde valg stående klar i køleskabet i stedet for de nemme og ikke lige så gode løsninger, fortæller Julie.

– Motionen er også en af mine yndlingsting ved at være her. Der er alle mulige former for motion som for eksempel spinning, fodbold eller paddel-tennis, tilføjer Jeppe.

Hans mor tilføjer med et smil:

– Du er vel i grunden bare rigtig glad for at være udenfor?

– Ja, det er jeg. Jeg kan rigtig godt lide at være udenfor, griner Jeppe.

Det er første gang, de deltager i julemærkemarchen, fortæller mor og søn, som gerne vil gå med igen næste år. Enten i Skælskør eller hjemme i Fredericia, hvor der også er en rute.

Det gør ondt

– Jeg tør nærmest ikke tælle, hvor mange år jeg har gået med, griner Pia Kimer Jacobsen, da Familie Journal spørger til hendes deltagelse denne dag.

Hun er 61 år, født og opvokset i Skælskør og er formand for Skælskør Erhvervsforening.

Og så er det blevet en tradition, at hun går med i julemærkemarchen:

– Jeg er både mor og mormor, og er der noget, der gør ondt, så er det, når børn ikke trives. Det er derfor, det er vigtigt, at julemærkehjemmene findes, fortæller hun.

Pia går i år turen på fem kilometer med gamle kolleger, men hun plejer at gå sammen med sin datter og børnebørn. For hende er det en hyggelig juletradition.

En tradition, som Pia kun kan anbefale til andre:

– Det er rigtig hyggeligt at gå med, for folk hilser, og der er god stemning. Og så er det en god og anderledes måde at støtte et godt formål på, smiler hun og tilføjer:

– Vi sender jo ikke lige så mange breve i dag som tidligere, så det er begrænset, hvor mange julemærker der bliver solgt. Derfor synes jeg, det er vigtigt at støtte op om de danske julemærkehjem, når vi kan.