Kære Puk
Middagsgæster er blevet en plage
Mette Clausen er den, der går stille med dørene om tanker og nye idéer.
De skal vendes og drejes, og det gøres bedst i stilhed. Hendes rolige gemyt er da også med til at skabe en naturlig, behagelig atmosfære, der får folk omkring hende til at føle sig godt tilpas - men man skal ikke tage fejl. Mette har fødderne solidt plantet i den fynske jord, og bag de kønne, blå øjne gemmer sig en viljestærk kvinde, der kæmper videre, selv om ikke alting bliver, som hun planlægger det. Og der har ellers været nogle gevaldige bump på Mettes og hele hendes families vej.
To gange inden for de sidste fem år er familien Clausens liv med ét blevet vendt op og ned, da hendes far er blevet ramt af blodpropper i hjernen. Begge gange har han været igennem trombolyse og genoptræning.
FAMILYPLANET
Er et forum på nettet, hvor familier gennem et abonnement kan give og modtage hjælp fra andre familier. På hjemmesiden kan du få indsigt i andre familiers hverdag og udveksle erfaringer. Du kan også læse artikler om sundhed, økonomi, pædagogik og opdragelse.
Fra d. 16. april til og med d. 22. kan alle Familie Journals læsere få et gratis 90-dages prøveabonnement (link fjernet).
Familien betyder alt
Mette havde lidt over et halvt år tilbage af sit studie, da faren rammes anden gang, og da jobudsigterne ikke var særlig gode på det tidspunkt, havde hun længe gået med drømmen om at blive selvstændig. Det var specielt idéen om at starte sin egen hjemmeside, der havde fyldt hendes tanker. Efter faren blodprop blev hun overbevist om, at hjemmesiden skulle henvende sig til familier.
- Det var, som om det hele faldt på plads, og jeg blev klar over, at det var en familieside, jeg skulle lave. Familien og den trygge base er så vigtig - for alle mennesker. I en travl hverdag går mange og ser familien som noget selvfølgeligt, men jeg ved nu, at jeg ikke kan tage den for givet.
Nemt på nettet
I dag er det et par måneder siden, at hjemmesiden gik i luften. For Mette udlevede sin drøm og er nu ene kvinde bag projektet Familyplanet, hvor familier kan udveksle erfaringer med hinanden og skabe nye venskaber - via nettet.
- Jeg tror, at det ofte er nemmere at snakke med folk, du ikke kender. Nogle gange kan du stå med et problem, som du tror, du er den eneste, der ikke kan løse. Så er det nemmere at gå på nettet og spørge - og på den måde være mere diskret eller anonym, fortæller Mette, der også arbejder som sundhedskonsulent.
Læs også:
Familiedilemma blev til webtjeneste
Naboer deles om katten