
Flere end 750 millioner mennesker kan ikke læse eller skrive. Det tal arbejder FN på at reducere betragteligt, så viden og oplysning kan blive spredt ud til alle verdenshjørner.
Derfor sætter organisationen hvert år fokus på sagen med en international læsedag den 8. september.
Den dag afholdes en række arrangementer for især børn på landets biblioteker, og på flere danske forlags hjemmesider og sociale medier kan man finde idéer til aktiviteter i skolen og hjemmet samt quizzer med præmier og, naturligvis, boganbefalinger.
Her på Familie Journal vil vi gerne hylde det gode initiativ med at give dig vores personlige boganbefalinger.
Vi håber, at du får lyst til at kaste dig over romanerne – ikke bare på selve læsedagen, men også på andre dage, hvor du trænger til at komme væk fra skærmen. Måske i en varm lænestol med en kop kaffe, mens vinden ruster i træerne udenfor. Der findes næsten ikke noget mere hyggeligt.
Her er boganbefalingerne:
Er det rigtigt, når man siger, at der altid findes to sider af en hvilken som helst sag? Og hvilken af siderne fortjener i så fald sympatien?
Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for Moa Herngrens trilogi, hvor først mor/søn, senere ægteparret og til sidst to søskendes relation sættes under lup i hver sin roman med dertilhørende konflikt.
Sjovt nok ligger de største følelser gemt i de mindste handlinger, som samtidig er helt enormt relaterbare, i hvert fald for undertegnede.
For hvorfor går Åsas svigerdatter ikke med den dyre, lækre bluse, som Åsa så generøst har udvalgt, købt og fået pakket ind, specielt til hende? Er det, fordi svigerdatteren ikke bryder sig om Åsas smag? Eller endnu værre ikke bryder sig om Åsa?
Og hvorfor er ægtemanden Nicklas ikke hjemme til at lukke GLS-mændene ind, når de langt om længe leverer de eksklusive havemøbler, fragtet helt fra Italien og til den glohede lejlighed i Stockholm, som Bea egenhændigt har udvalgt og bestilt?
Det eneste, han skulle, var at være hjemme og åbne døren eller i det mindste huske at hente dem på lageret udenfor byen, inden de sendes retur. Er han simpelthen så u-investeret i deres familieliv og 30 år lange ægteskab?
Spørgsmålene er mange, tonen er let og plottene helt nede på jorden, dog krydret med en enestående psykologisk indsigt.
”Svigermoren” udkom på dansk i august 2024, ”Skilsmissen” i marts 2025, og ”Søskendefejden”, som er den tredje og sidste bog i trilogien, udkommer sidst på året.
Alle er de udgivet på forlaget Grønningen 1.
”Blodmånen” af Jo Nesbø er den 13. bog i krimi-serien af norske Jo Nesbø, der handler om den dybt alkoholiserede ekspert i seriemord, Harry Hole.
Bogen er en spændende og hæsblæsende krimi med komplekse plot, der sagtens kan læses, uden at du har læst de foregående 12 bøger i serien.
Harry er taget til L.A. for at drikke sig ihjel. Imens han er godt i gang med sit formål, forsøger han at redde en god bekendt fra en gæld på en million dollars til et narkokartel. Kartellet giver ham 10 dage til at indfri gælden, ellers dør gidslet.
Samtidig er der varslet blodmåne over Oslo. To piger er allerede forsvundet og dræbt under en blodmåne. Lederen af drabsafdelingen i Oslo kontakter Harry, fordi en mistænkt i sagen vil hyre Hole som detektiv til at opklare de to pigemord.
Hvis Harry finder morderen og renser den mistænkte, får han en bonus på netop det beløb, som kartellet kræver for gidslet.
Harry samler et hold bestående af sin narkohandler og barndomsven, en korrupt politimand og en dødssyg psykolog og skal opklare sagen på blot 10 dage, inden kartellet dræber hans bekendte – og inden næste blodmåne og et nyt pigemord.
Bogen er udgivet på forlaget Modtryk i 2022.
”Fuglene” af norske Tarjei Vesaas fra 1957 er en gammel sag, men det gør den bestemt ikke mindre fantastisk. Det er den form for fortælling, der sidder i dig længe efter, du har læst den sidste side.
Romanens omdrejningspunkt er landsbytossen Mattis og hans søster Hege, som bor i et ydmygt hus i skovkanten ned til en sø. Mattis er ikke som folk er flest. Hans barnlige sind og tilgang til verden udfordrer både ham selv og hans søster.
Den 40-årige Hege strikker trøjer på livet løs, som hun kan sælge til folk i byen. Imidlertid er Mattis ikke meget værd som arbejdskraft, og han ved det godt selv.
Hans største frygt er tordenvejret og til hverdag hjemsøges han af en drøm, vi nok alle sammen har prøvet at længes efter. Nemlig kærligheden.
Da jeg læste romanen, følte jeg mig teleporteret til de norske skove og idyl, og Mattis’ både simple og komplekse måde at anskue verden på fik mig flere gange til at trække på smilebåndet.
”I dag er i dag”, siger han på et tidspunkt. Og det kan han jo have ret i.
”Fuglene” af oversat til dansk I 2017 af Batzer & co.
En af de bedste, danske bøger, jeg nogensinde har læst er ”De bedste familier” af Kim Blæsbjerg.
Her er tale om ikke bare et, men to familiedramaer, der bliver flettet sammen, efterhånden som bogen skrider frem, og så er romanen inspireret af rigtige begivenheder.
I 1953 flyttede kemivirksomheden Cheminova deres fabrik fra Sjælland til Lemvig. Her følger vi bl.a. arbejdsmanden Niels, der trods et skrantende helbred og en bekymret kone knokler løs, så familien kan få et bedre liv, og ingeniøren Jørn, der kæmper med at holde produktionen oppe og få sin kone, Karin, til at falde til i den søvnige by.
Samtidig med, at historien folder sig ud, bliver mere og mere forurenende kemisk affald ledt direkte ud i havet, og folk i byen bliver syge, uden at det får konsekvenser for Cheminova.
Man fornemmer hurtigt, at ”dommedag er på vej” både på fabrikken og internt i de to familier, men man håber til sidste, at hovedpersonerne klarer skærene.
”De bedste familier” er en rørende fortælling om tro, håb og kærlighed, men også om utroskab, omsorgssvigt og uretfærdighed, og på den måde har romanen det hele.
Bogen vandt De Gyldne Laurbær i 2023, og det er meget velfortjent, synes jeg.
Bogen er udgivet i 2022 på forlaget Gutkind
Da jeg for nylig fik fingrene i selvbiografien ”Så længe dit hjerte slår” – en personlig fortælling − af Line Hoffmeyer, havde jeg svært ved at løsrive mig fra siderne.
Endnu være var det, da jeg var ved at nå til vejs ende. Her undlod jeg bevidst at læse flere sider, så jeg kunne udskyde slutningen lidt, for tanken om, at jeg skulle være færdig med bogen, føltes tom og trist.
Line Hoffmeyer beskriver med sin levende og beskrivelsesrige ord om, hvordan det er at leve på lånt tid.
Hun beskriver et ungdomsliv med en stor benægtelse af at være syg og et forsøg på at leve som sine veninder med fester, byture og kærestesorger. Det er først, da hun i gymnasiet får hjertestop i kantinen, at hun indser, at hun er alvorlig syg.
Lykken er stor, da hun som 19-årige får et nyt hjerte; endelig kan hun begynde at leve livet uden at skulle bekymre sig om at være syg. Da hun efter ti år med sit donorhjerte til et rutinebesøg på hospitalet får beskeden om, at kroppen er begyndt at danne antistoffer mod donorhjertet kommer der skår i glæden. Samtidig kæmper hun med kærestesorger og sorgen over, at familielivet ikke blev som hun havde forestillet sig.
Da jeg læste bogen, kunne jeg ikke lade være med at smile, for selv om den er rørende og trist, er den mest af alt fyldt med en humoristisk og livsglad tilgang til livet, hvilket jeg kunne mærke helt ud i siderne.
Gennem Line Hoffemyers tanker og beskrivelser giver bogen stof til eftertanke, både om livet og organdonation. I virkeligheden handler bogen mere om at være i live og få det bedste ud af ens dage end at være hjertesyg med visheden om, at hjertet ikke slår for evigt.
Bogen er udgivet i 2024 på forlaget Politikkens Forlag.
I en årrække var Susan Knorrenborg min kollega på Dagbladet Information, og jeg er altid nysgerrig, når folk, jeg kender, udgiver bøger.
”Spørg John” er hendes debutroman, og det er en lidt skør sag, som jeg læste over et par aftener.
Den handler om kusinerne Katrine og Tina, som er vokset op sammen uden for Næstved.
Katrine flytter til København for at studere og begynder et helt nyt liv der med kæreste og introduktion til overklassen og nye sociale koder.
Tina bliver på egnen og sygner tilsyneladende hen i en uskøn blanding af usunde forhold og kortsigtede job, men stadig med et udbrudt bånd til Katrine.
Romanen gakker lidt ud undervejs, synes jeg, men der, hvor den er stærkest og ramte mig mest, var genkendeligheden, når Katrine slår knuder på sig selv for at passe ind, for at følge med, for at få det, hun tror, hun vil have. Der har de fleste af os været i vores liv – jeg har i hvert fald som ganske ung i en ny og større by.
Bogen er udgivet i 2024 på forlaget Lindhardt & Ringhof.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.