Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
15-årige Anne sidder dybt koncentreret og med et stort smil på læberne foran computerskærmen, der er spændt fast på hendes elektriske kørestol, mens hun på stavepladen skriver om sine tre jævnaldrende søstre. Hun er nummer tre ud af det hold firlinger, som Jonna Christensen fødte ved kejsersnit den 30. september 1993.
Fire piger på to et halvt minut
I løbet af blot to et halvt minut kom fire piger til verden. De tre af dem som helt normale børn, men Anne havde vand i hovedet og blev derved hjerneskadet. Annes hjerneskade har ramt hende på taleevnen og samtidig gjort, at hun har svært ved at bevæge sig rundt.
- Det har selvfølgelig været et hårdt slid at skulle opdrage og opfostre fire piger på samme tid. Især når den ene er handicappet. Det har dog været det hele værd, og vi har ikke fortrudt et eneste sekund, siger 45-årige Jonna fra Helstrup.
Gik ned med stress
Jonna og ægtemanden, 50-årige Jens Engedal Christensen, troede ikke, at de skulle blive forældre. Men efter en hormonindsprøjtning var heldet med dem. At have fire piger på samme alder har dog ikke altid været helt smertefrit for Jonna Christensen.
- Selv om der altid har været flest glæder, så har der også hele tiden været bekymringer. For tre år siden gik hun ned med stress og kom på sygehuset. - Alt var kaos for mig. Jeg følte, at jeg ikke gjorde det godt nok for mine børn. Det tog ca. et halvt års tid at komme på ret køl igen, efter at jeg nedsatte min arbejdstid til 25 timer om ugen, fortæller Jonna.
Altid liv i huset
Hverken Jonna eller Jens kan forestille sig den dag, hvor pigerne skal forlade den hjemlige rede. De frygter, at der vil blive uendelig stille i huset. Ifølge forældrene er pigerne meget forskellige til trods for, at de er firlinger. Og selv føler de fire heller ikke, at de ligner hinanden. De mener, at der er stor forskel på deres temperament, og som alle andre søskende kan bølgerne da også gå højt, når de er uenige og diskuterer.
- Selvfølgelig har det indimellem været hårdt med firlinger. Men glæderne har altid været størst! siger Jonna
Af Peter G. Madsen
Læs også: Anne-Mette Rasmussen