Frivillige i Økologiens Have afslører deres bedste havetips

At luge ukrudt står sjældent øverst på nogens ønskeliste over aktiviteter i fritiden. Men sådan er det ikke for 72-årige Flemming Bohl og Betty Fruerlund.

Sammen med en gruppe andre pensionister arbejder de hver uge frivilligt i Økologiens Have i Odder, og det er især i den store køkkenhave, hvor skvalderkål og agerpadderok lystigt pibler frem, at de to holder af at opholde sig.

− Der er noget tilfredsstillende ved at se, at haven ser pæn ud, og så siger de kloge, at det udløser endorfiner at rode i jorden, siger Betty, inden hun og Flemming viser os rundt i den store, grønne besøgshave.

− Ja, og så er det dejligt med alt den friske luft, supplerer Flemming.

Klokken er lidt i 10 torsdag formiddag, og de mange frivillige har netop drukket deres morgenkaffe og spist rundstykker i besøgshavens hyggelige orangeri. Det er en fast traditionhver torsdag, inden arbejdet går i gang.

Under morgenmaden bød havens daglige leder, Sanne Rubinke, nye frivillige velkomne og fortalte om, hvad der især er brug for hjælp til i løbet af ugen. Det er at potte småplanter om og måle op til en ny svinesti. Det er nemlig et stort ønske at få fritgående grise tilbage i haven, efter at de har været væk de seneste år, fordi ingen havde tid til at passe dem.

Økologiens have har i forvejen høns, får, geder, æsler og ponyer, som er de primære trækplastre hos de mange skolebørn, der besøger haven hver uge, og dyrene kræver fuld opmærksomhed.

Det samme gør selve besøgshaven dog også i højsæsonen. Foruden køkkenhaven består den af en række temahaver, f.eks. ”parcelhushaven” og ”naturmedicinhaven”, som er plantet til med især hjemmehørende planter og krydderurter og naturligvis hverken sprøjtet eller drevet frem ved hjælp af kunstgødning.

Derudover er der både plantesalg og en lille butik og café – alt sammen drevet af de omkring 40 frivillige, som er tilknyttet haven. De fleste sørger for haven, planterne og dyrene, men der er også frivillige til f.eks. hjemmeside, webshop og køkken. Der er således kun få lønnede medarbejdere og nogle ungarbejdere ansat.

Sammenholdet hitter

Ud af frivilliggruppen dukker ca. 25 op hver uge. De arbejder fire-fem timer ad gangen, og nogle vælger at komme flere dage om ugen, fordi de holder så meget af haven og sammenholdet.

Sidstnævnte er også den primære årsag til, at Betty arbejder frivilligt.

− Det sociale er det allerbedste ved at være her. Vi er fire kvinder, der har fundet sammen, og vi ses også privat. Det er meget hyggeligt, siger hun og fortæller, at hun har været tilknyttet haven siden 2018.

− Da jeg stoppede med at arbejde, fik jeg job i en genbrugsbutik, men det blev jeg hurtigt træt af. Der var meget fniddersnak, og det var ikke lige mig. Men så talte jeg med Sanne, som jeg kendte lidt i forvejen, og spurgte, om hun havde brug for nogen ude i øko-haven, og det sagde hun ja tak til. Og så har jeg været her lige siden.

Flemming har været frivillig i hele 12 år, og ligesom for Bettys vedkommende var det via Sanne, at han blev tilknyttet haven.

− Da jeg holdt med at arbejde, skulle jeg jo have tiden til at gå med noget. Min kone arbejdede nemlig stadig. Jeg spillede lidt badminton med Sannes mand, og da jeg så et opslag om, at de søgte frivillige, spurgte jeg, om de kunne bruge mig. Så begyndte jeg med en cafévagt om ugen, og det har udviklet sig til, at jeg nu primært er i køkkenhaven, forklarer Flemming og tilføjer:

− Jeg kan rigtig godt lide at så, plante og luge. Og at se, at det, man har plantet, bliver til noget. Der er så dejligt i køkkenhaven, for her er altid godt vejr. Solen skinner, og der er ingen skygge, smiler han.

Læggekartofler er populære

Ud over at have hænderne i jorden bruger Flemming også en del tid på at passe dyrene, og i fællesskab laver han og Betty den overordnede plan for køkkenhaven, for det er vigtigt, at afgrøderne skifter plads hvert år, så ikke der kommer sygdomme i grøntsagerne.

De har ingen professionel baggrund inden for landbrug eller gartneri, men bruger blot den årelange erfaring, de har med deres egne haver derhjemme.

De afprøver sjældent nye afgrøder – det er derimod de klassiske gængse som kartofler, rabarber, jordbær, løg og porrer, de dyrker − men både Betty og Flemming kunne godt tænke sig at eksperimentere med gamle, danske sorter.

− Vi skal bare lige have fat i frøene først, siger Flemming og fortæller, at gæsterne især er vilde med at købe de grøntsager og urter, som de frivillige dyrker til salgsboden.

− Vi sælger også mange frø og læggekartofler. Det skyldes, at de er økologiske, og at vi har nogle sorter, som man ikke lige kan få i supermarkedet, siger han.

− Og så smager de bare rigtig godt, tilføjer Betty.

Gode råd er gratis

Ligesom i de fleste andre danske haver kæmper Økologiens have med dræbersnegle, der lystigt æder løs af især småplanterne. De har afprøvet en del metoder for at komme de slimede bæster til livs, men eftersom haven er økologisk, er det ikke alle metoder, der må bruges, herunder de populære ølfælder, hvor sneglene drukner i øl.

− Vi bruger i stedet Ferramol, som er lovligt til økologisk dyrkning. Det har jeg strøget rundt i køkkenhaven, og det har hjulpet på det, siger Flemming, der gerne deler ud af gode råd.

− Vi får mange snakke med gæsterne, siger han.

Foruden råd om bekæmpelse af dræbersnegle vil de besøgende især gerne vide, hvorfor der hænger store uldtotter ved rækkerne i køkkenhaven. Det vil vi også gerne have svar på.

− Det er for at holde rådyr og harer væk, for ellers spiser de vores afgrøder om efteråret, forklarer Flemming og tilføjer:

− Men jeg kan se, at uldtotterne skal hænge meget tæt for at virke.

Gæsterne vil ligesom os også gerne vide, hvorfor der står hvidløg mellem jordbærplanterne.

− Det er for at undgå forskellige skadedyr og sygdomme samt skimmelsvamp, siger Flemming og fortæller, at de også har lagt halm under jordbærplanterne af samme årsag. Så rådner planterne ikke i regnvejr, og jorden er dækket, så flyvende ukrudt ikke så nemt kan falde ned og spire.

På trods af Betty og Flemmings glæde ved at luge ukrudt, fortæller de, inden vi forlader haven, at det faktisk er klogt at lade noget af ukrudtet være.

− Hvis ikke det generer planterne, kan de vilde blomster tiltrække nytteinsekter og bestøvere, siger Betty.

Man skal så bare lige vide, hvad der er ”nyttigt ukrudt”, og hvad der helst skal luges helt væk.

− Det har vi erfaringen til at fortælle folk om, smiler Flemming.