Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Når man ser fire lange, tynde hundeben stikke lige op i luften, mens hovedet er gemt under en dyne, skulle man ikke tro, at her ligger en af Danmarks absolut hurtigste væddeløbshunde af racen whippet, Tati.
Det er dog okay at tage sig en lur, når man kan komme til det, for det er ikke ren afslapning at være mor til fem hvalpe, der er vilde med at løbe stærkt.
Heldigvis har Tati hjælp af sine tobenede venner, Helle Nielsen og Dan Mathiesen, som er ejere af både Tati og 10 andre hunde, så lige for tiden bor der 11 hunde, en del krybdyr, slanger, fisk og to mennesker i huset i Rynkeby på Fyn. En fynsk Noas ark kunne man kalde det, men det er også en lille kennel, der hedder Coastwind Racing Whippets.
Blandt hundene er det Tati, der bestemmer. Hun er overhund for både store og små. Så er der hundefrøkenerne: den italienske mynde Loppe, der er den bedste hundetante, man kan få, Maddi fra Holland og gamle Queniee, der er pensioneret væddeløbshund og på gode dage synes, at de der hvalpe da er meget sjove.
Og så er der Daisy, en chihuahua, der er sikker på, at hun står over dem alle og er lige så stor som dem, for sådan er det med små hunde − de har en meget stor hund gemt inden i sig.
Læs også: Anny er gået i hundene
Modsætninger mødes, og tit går det virkelig godt. Det gjorde det også, da Helle og Dan blev kærester for fem år siden. Helle elskede sine små hunde og var selv opdrætter af chihuahuaer. Dan var vild med de langbenede væddeløbshunde, og da de to hunderacer havde set hinanden an og fundet ud af, at de var lige gode, ja, så kunne menneskene også finde sammen, og Helle vidste, hvad hun gik ind til.
− Jeg kendte Dan, inden vi blev kærester, og her i byen har han altid været kendt for at have mange dyr, så det var jo ikke nogen overraskelse, siger hun og medgiver, at hun nok er lige så dyretosset, som Dan er, og derfor sagtens kan leve sammen med kæmpeakvarier, mange hunde og krybdyr på loftet.
− Jeg har altid gerne villet have en hund, der kunne noget, fortæller Dan.
− Først havde jeg den absolut største hund, så fik jeg den sjoveste, og nu har jeg den hurtigste, en whippet, altså en væddeløbshund. Den løber 60 km i timen, og det er da fascinerende at se på. Jeg fik min første whippet, Sif, sammen med min ekskone for flere år siden, og da den blev nummer fire til Europamesterskaberne, var jeg fuldstændig indfanget af væddeløbsverdenen. Siden fik jeg Queniee, som nu er gået på pension.
− Da Helle og jeg flyttede sammen, blev hundene vores fælles store hobby, som vi bruger meget tid og mange penge på, og selvfølgelig måtte vi også prøve at få hvalpe, siger Dan.
Parrets håb er, at de om et par år har Danmarks hurtigste væddeløbshund, og de små hvalpe har i hvert fald gode gener til at blive det.
Læs også: Anja danser med sine hunde
Tati fødte sine hvalpe den 7. januar, og hun er bestemt ikke hvem som helst. Hun er en meget dygtig væddeløbshund, der er eminent til sprint, og faren til hvalpene har vundet 30 ud af 31 væddeløb. Der er meget at leve op til for de små, der lige nu hygger sig mest med at løbe frem og tilbage på stuegulvet, gnave i spisestuestolene og journalistens taske.
− Mange tror, det er krævende at have en væddeløbshund, men de er faktisk nogle dovne sofakartofler.
− De skal bare kunne løbe meget hurtigt et par gange om ugen, og når de så har taget en spurt på en bane eller har løbet i fuld galop i en cirkel herude på gårdspladsen, så traver de ind i stuen og lægger sig til at sove og helst under en dyne, for de er ret kuldskære, siger Helle, som er garneret af sovende hunde i sofaen og i store hundedyner, hvor der kun stikker et par ører ud.
Væddeløbshundene kan også roligt slappe af, for de to små chihuahuaer holder vagt og skal nok give besked til de store, hvis der skulle komme en uønsket gæst ved døren. For Daisy har fundet sin rolle i menageriet: Hun er vagthunden og den, der spiller op og er fræk over for fremmede hunde.
Læs også: Vis hensyn, så alle kan nyde gåturen - med og uden hund
Men hvis det så bliver lidt for farligt, kan hun altid kalde på sine store venner, Tati og de andre. Derfor står der respekt om Daisy i Rynkeby og omegn.
Tati er en god hundemor og også heldig, for hun får hjælp af de andre hunde, der gerne giver et nap med i pasningen. De overordnede chefer for hvalpeprojektet er dog Helle og Dan.
− Fødslen gik fint. De første 14 dage sov vi sammen med Tati og hvalpene i hendes store hvalpebur, så vi kunne hjælpe til. Hun fødte fem hvalpe − tre hanner og to tæver − og vi beholder selv den ene tæve, Amanda, fortæller Helle.
Man får ikke barselsorlov, fordi ens hund har fået hvalpe, derfor har Helle og Dan passet hvalpe på skift, så det kunne passes ind med deres forskellige arbejdstider. Dan er projektleder og arbejder mest i København, Helle er handicaphjælper og har skiftende vagter.
Læs også: Søren Ryge Petersen: Jeg kan ikke forestille mig et liv uden hund
− Det er sjovt at få hvalpe og et kæmpe arbejde. Vi bliver heller ikke rige af det, for det koster mange penge at få hvalpe. Foder, vaccinationer, hver hvalp skal have sit eget pas, og så er der udgiften til køkkenruller, siger Helle, som har brugt mange kilometer papir til at tørre op efter fem utætte hvalpe.
− Faktisk er det en hjælp, hvis man er lidt tosset, tilføjer hun.
− For eksempel kørte vi hele vejen til EM i Ungarn, hvor hunden så løb i 17 sekunder, hvorefter vi sådan set kunne køre hjem igen. Så er der foderet, der skal være i topklasse, og så kører vi selvfølgelig også hundene til kiropraktor eller massage, hvis det er det, de har brug for. Et par gange om ugen kører vi dem til banen i Bjerringbro, hvor de kan få lov til at løbe, så man skal ikke gå ind i hundeverdenen, hvis man ikke er absolut vild med sine hunde, er Helle og Dan enige om.
Selv hvis en hund vinder et væddeløb, er der ikke mange penge i det. De højeste præmier i Danmark er på 2.000 kroner, så det er glæden ved at have nogle særlige hunde, der driver værket. Man gør jo heller ikke sine børn op i penge, og hundene er Helle og Dans børn, for menneskebørn kan de ikke få.
Læs også: En hund blev Pias trøst i sorgen
Når dette læses, er hvalpene flyttet hjemmefra. Det gjorde de, da de var otte uger gamle, men det var ikke hvem som helst, som fik lov til at blive forældre til Tatis hvalpe.
− Vi solgte hvalpene som familiehunde, hvor de skal løbe væddeløb som en hobby. Vores hunde skal elskes, nøjagtig som vi gør, og det var svært at sige farvel til dem. Heldigvis ser vi hele flokken igen til oktober, hvor jeg fejrer min fødselsdag ved at invitere alle hvalpe til at løbe søskendeløb på banen i Bjerringbro, siger Dan.
Sådan fejrer man sin fødselsdag, hvis man er tosset med hunde.
Se evt. mere på Facebook: Coastwind Racing Whippets.