Hvornår har du sidst bagt rosinbrød? Kom med i De Glemte Kagers Klub

”Har nogen en opskrift på det rosinbrød, man kunne få ved bageren i 1980’erne og 90’erne?”

Sådan lyder et opslag i ”De glemte kagers klub” på Facebook. En anden vil gerne vide, om der blandt gruppens mere end 68.000 medlemmer findes en, som kan hjælpe hende med navnet på den lagkage, som hendes nu afdøde svigermor fra Haderslev bagte. Sidstnævnte får at vide, at der med al sandsynlighed er tale om en ”fyrkage”, en gammel kageopskrift fra Vardeegnen, hvor sandkagebunde bages lagvis og pyntes med glasur og kulørte sukkerkugler.

– Lagkagerne er klart de mest efterspurgte, men de gamle opskrifter på småkager er der også mange, som deler, siger Annegrete Skov Larsen, der er gruppens administrator.

Facebookgruppen er udsprunget af den kulturhistoriske bagebog ”De glemte kager”, der er udgivet i samarbejde med egnsmuseet Jacob Michelsens Gård i Aabenraa og har Birthe Merete Jessen som medforfatter. Ikke at nogen havde fortalt Birthe, at en gruppe med samme navn som hendes bog var blevet oprettet på Facebook. Faktisk blev hun en smule fortørnet, da hun opdagede det.

– Jeg blev lidt irriteret, for det gør man ikke uden at spørge først, siger Birthe, der afslog at blive administrator for gruppen.

Det blev til gengæld Annegrete på et senere tidspunkt. Hun var selv medlem af gruppen og reagerede på et opslag om, at der manglede en administrator.

– Jeg tænkte, at det kunne være en god måde at holde hjernen beskæftiget, siger Annegrete, der blev ramt en blodprop i hjernen for 22 år siden.

Dommere i Den Store Bagedyst

Selv om Birthe ikke selv skulle nyde noget af at administrere en Facebookgruppe, er hun i dag glad for at have gjort Annegretes bekendtskab. De to veninder ringer jævnligt sammen og er i dag taget på Café Agnes i Aabenraa for at spise sønderjysk brødtort.

– Det ser lækkert ud, ikke, spørger Birthe, og Annegrete nikker uden at tage blikket fra kagerne i montren.

Birthe mindes med stolthed, da hendes bagebog udkom i 2011.

– Den blev revet væk på tre uger, siger Birthe og klapper et medbragt eksemplar af bogen på omslaget.

– Vi var meget stolte af bogen, da den udkom. Vi skrev til Dronningens sekretær og spurgte, om hun kunne tænke sig at få foræret et eksemplar, og et par dage efter fik vi svar om, at hun allerede havde købt den i Gråsten, fortsætter Birthe.

I 2018 blev Birthe inviteret med som gæstedommer i ”Den Store Bagedyst”, og hun var ikke sen til at foreslå produktionsholdet, at de også skulle invitere Annegrete. Det blev en uforglemmelig oplevelse for begge, og dommerholdet, der består af i alt seks bageglade sønderjyder, mødes fortsat en gang om året til sønderjysk kaffebord, hvor de traditionen tro medbringer 21 forskellige sønderjyske kager.

– Når vi ses, skal jeg kun nå at smage 20 kager, for den 21. har jeg selv bagt, siger Annegrete og blinker.

Sønderjysk kaffebord som protest

Annegrete og Birthe er begge opvokset i Aabenraa, og for dem handler kaffebordet om langt mere end bare kage. Birthe fortæller, at det traditionelle kaffebord er et levn fra de mere end 50 år, hvor Sønderjylland var underlagt tysk styre, og hvor sønderjyderne blev tvunget til at undertrykke deres danske kultur. Forsamlingshusene var dog en undtagelse, for her måtte man ifølge vedtægterne frit tale sit danske modersmål og synge sange fra højskolesangbogen, så længe der var en tysk gendarm til stede.

– Som resultat skød flere og flere forsamlingshuse op ude på landet, men de havde ingen køkkenfaciliteter. Du kunne lave kaffe, men ikke mad, så husmødrene begyndte at bage hjemmefra, og så greb det jo om sig, forklarer Birthe, der kan sin landsdels historie.

Efter genforeningen og den nye grænsedragning i 1920 var forholdet til det tyske mindretal i Sønderjylland ikke så afslappet som i dag. Nogle sønderjyder fandt det svært at have tysksindede naboer, mens andre til gengæld forsøgte at reparere forholdet.

– I skoletiden havde jeg lige så mange tyske kammerater som danske. Det eneste, vi mærkede til det i min familie, var, at min far ingen flagstang ville have, for han ville ikke have, at der skulle være forskel på os og dem, husker Annegrete.

Når hun og Birthe i dag står vagt sammen om den sønderjyske kagearv, handler det med andre ord om at bevare et stykke med kulturhistorie til eftertiden.

– Min sønderjyske identitet bliver stadigt vigtigere for mig, og jo ældre jeg bliver, des mere sønderjysk føler jeg mig. Derfor er det vigtigt for mig, at de sønderjyske opskrifter bliver holdt i hævd, for en dag er vi væk, og de unge kender dem ikke, siger hun.

Brunsvigeren - et umuligt valg

Selv om det oprindeligt var tanken, at Facebookgruppen skulle holde sig til sønderjysk bagværk, er andre kageopskrifter også velkomne.

– Vi har jo medlemmer fra hele landet, også udlandet, og de vil selvfølgelig også gerne bidrage med deres bedste kageopskrifter, og jeg har ikke lyst til at sige, at det må de ikke, siger Annegrete, der også administrerer en anden gruppe, som handler om sønderjyske middagsretter fra gamle dage.

Hun har bemærket, at kagegruppen også har fået mange yngre medlemmer, og at disse ofte vægter kagernes udseende over smagen.

– Jeg tror desværre ikke, at de er særligt interesserede i de gamle kager. I dag handler det meget mere om, hvordan kagen ser ud og pyntes, siger Annegrete, som rynker på næsen af den tendens: – De kan se så fine ud udenpå, men smager af ingenting.

Både hun og Birthe har altid elsket at bage, men Birthe har ikke mere let ved at stå op længe ad gangen og bager derfor efterhånden kun sjældent. Sådan er det også hjemme hos Annegrete, men her er årsagen en anden. Hun er nemlig gift med en mand, som ikke bryder sig om kage.

– På nær brunsviger, udbryder Jørgen, Annegretes mand, som er født på Fyn, men har boet i Aabenraa siden 1968.

Når det endelig skal være, foretrækker Birthe en god gammeldags kartoffelkage, mens Annegrete efter kort betænkningstid meddeler:

– Jeg elsker dem alle lige højt. Jeg har ingen favoritkage. Det ville være som at vælge mellem mine børn!