Jagten på et scoop

Hvad der er yt, skrammel eller ikke længere interessant, kan være lige dét, en anden søger, mangler eller drømmer om.

Prisen er sat, men der er altid plads til at forhandle. Og det bliver der hos Spildopmagerne på Gladgården i Lynge i Nordsjælland.

Her er der ikke blot tale om lidt af hvert, men nærmere meget af hvert. Tøj, sko, lamper, elektronik, møbler, porcelæn, smykker. ALT. Om man så står og mangler en tagboks, tuba eller trehjulet cykel, så er der stor chance for, at man ikke går tomhændet derfra. Det ved kunderne, der kommer på Gladgården, for mange har været der før og kommer igen og igen.

– Vi har jo også næsten alt, konstaterer Ole Sørensen og kaster et blik ud over gårdspladsen, hvor kunder zigzagger rundt mellem de forskellige afdelinger, der har fordelt sig på den gamle, firlængede gård. Han er formand for Spildopmagerne, der siden 1974 har været det største genbrugsprojekt i Nordsjælland, hvor frivillige og ulønnet arbejdskraft har skaffet penge til hovedsageligt spejderne.

I begyndelsen og frem til 2010 blev der samlet aviser, pap og flasker ind, der var sat ud på fortovet af borgere i Allerød Kommune. Men da det blev overtaget af kommunens almindelige indsamling af genbrugsmaterialer, er det i dag kun salgbare effekter, Spildopmagerne kører rundt og samler ind én gang i måneden – og vel og mærke kun hvis borgerne har skrevet sig på den elektroniske afhentningsliste. Og der ikke er tale om klaverer, flygler, Ikeaskabe og hjørnesofaer.

– For det er der ingen, der gider at have i dag. Det samme gælder bøger. Vi har så mange og får nye stakke hver uge. Vi er simpelthen nødt til at kassere mange af dem, fordi de fylder for meget. En gang imellem kommer der en regissør og efterspørger bøger, så de kan fylde en hel reol op til en scene i en film, og så er det bare at tage for sig. Vi har så rigeligt, griner Ole, hvis vigtigste opgave, når Gladgården holder åbent tirsdag aften, er at dirigere trafikken på parkeringspladsen. De mellem 400 og 600 besøgende kræver en del fægtning med armene for, at det ikke ender i det rene trafikkaos.

En flad 20’er

Hver tredje mandag i måneden er der også åbent i halvanden time om formiddagen, og godt nok stimler en kø sig sammen, inden lågen åbnes på klokkeslættet, men de godt 100 mennesker, der lynhurtigt bevæger sig i alle retninger på gårdspladsen ved tilsyneladende, hvad de er kommet for, og snart har de spredt sig over det hele.

Således også Finn Hansen, der gerne tager turen fra hjemmet i Glostrup til Lynge én gang om måneden for at se, om der er dukket noget spændende op i mellemtiden. Som morfar er et smut forbi legetøjsafdelingen obligatorisk, og denne mandag finder han nye dukkehusmøbler, som han er sikker på, vil blive et hit hos børnebørnene.

Birthe Pedersen fra København har meldt sig til et besøg på Gladgården via Røde Kors, og det har hun gjort flere gange for at se, om noget frister, eller hvis hun mangler en særlig ting. Som nu, hvor lysesaksen til at klippe lysets væge af med derhjemme er gået i stykker. Her finder hun både lysesaks og lyseslukker i messing for bare en flad 20’er.

– Det havde helt sikkert været meget dyrere i en butik, og det her par fejler jo ingenting. Måske kan jeg slibe det med fint sandpapir, så det bliver rigtig fint, spekulerer hun, inden hun fortsætter jagten i smykkeafdelingen.

63-årige Michael Stenfelt er en af de godt 40 frivillige på Gladgården og bestyrer Elektronikafdelingen, som er en af de mest populære afdelinger. Der er pladespillere, skrivemaskiner, kameraer, musikinstrumenter og reoler fyldt med dvd’er og vhs-bånd.

Han holder meget af sin afdeling, synes det er sjovt og hyggeligt, og glæder sig over en god handel. Hvis han ved, at prisen er skarp, holder han fast. Lønnen udbetales i sort kaffe, og det har han det helt fint med.

– For det går til et godt formål, smiler han.

Ikke bekymret

Hvert år bliver overskuddet fra salget på Gladgården fordelt mellem spejderforeningerne i Allerød og bidrager blandt andet dermed til lejre, ture og andre arrangementer.

Under corona har Gladgården været lukket, og det har haft indflydelse på både overskud, men også indleverede varer. Derfor nyder de frivillige, at der igen er kommet godt gang i salget, selv om de bestemt også kan mærke, at der er nye tider i branchen.

Mange danskere har nemlig fået øjnene op for, at de også selv kan få guld for deres genbrug og forsøger selv med salg.

Ole er dog ikke for alvor bekymret, for slusen på byens genbrugsplads, hvor folk også kan sætte deres salgsbare ting af til Spildopmagerne, bugner stadig. Så opbakningen er der – det samme er kunderne.