Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Tina Schiøtt lider af den sjældne blodsygdom TTP-HUS, hvor blodet størkner og skaber blodpropper. Når sygdommen går i udbrud, betragter den kroppen som farlig og vil forsøge at nedbryde den. Tina fik sit første udbrud, da hun var 23 år.
En dødfødt lille pige
- Det er mennesket Tina, jeg elsker, og inde bag sygdommen er hun den pige, jeg altid vil holde af, siger Jan, som ligesom sin kone drømte om en stor familie, da han var ung. Derfor var det en stor lykke, da Tina blev gravid første gang i 1992, før diagnosen blev stillet.
- Graviditeten gik fint, men pludselig i uge 29 kunne jeg ikke mærke liv. Jeg kom omgående på hospitalet, og der fødte jeg en lille pige, der var død ved fødslen. Det viste sig, hun ikke havde fået føde og ilt nok, fordi moderkagen var fuld af blodpropper, fortæller Tina, som dog blev gravid igen halvandet år. Men denne gang blev hun medicineret mod blodpropper og var tryg.
Gentagelse af mareridtet
I 33. uge, kunne Tina igen ikke mærke liv. Og denne gang måtte hun opereres akut. Barnet var dødfødt og det var tvivlsomt, om Tina kunne overleve. Hun havde indre blødninger i leveren og i bughulen. Nyren virkede ikke længere, og blodtrykket var stadig voldsomt højt. Ingen vidste endnu, hvad Tina rent faktisk fejlede. Tina blev lagt i dialyse, og imens kæmpede lægerne for at nedsætte det høje blodtryk og undersøge, hvad der i virkeligheden var galt med Tina. Endelig fandt man ud af, at hun led af den sjældne blodsygdom TTP-HUS.
Jeg vil nyde livet
Da Tina blev udskrevet, gik hun i gang med at stable et nyt liv på benene. Hun ville have en uddannelse og et arbejde og takkede nej til invaliditetsydelse. Hun kæmpede sig til en kontorlæreplads i Faxe Kommune men blev både syg og depressiv undervejs.
- Jeg syntes ikke, livet var værd at leve. Jan var ikke enig. Han havde lovet Tina, at han altid ville passe på hende. Nu skyldte hun ham at leve. Der er gået 13 år, siden Tina første gang blev syg. Hun er nu 36 år og i arbejde på kommunen.
- Livet blev ikke, som jeg havde drømt og planlagt. Men jeg har bestemt mig for, at jeg vil nyde mit liv og være til stede i de ting, jeg gør sammen med Jan. Og jeg er helt sikker på, at Jan altid vil passe på mig.
Af Greta Johannsen