Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Jeg er ikke til klejner
Mandag, 13. december 2010
af Johan Isbrand Foto: Birger Vogelius og privat
Han har overtaget et af sin far, Jesper Kleins, mange specialer: juleløjer på tv for familiens yngste. I år handler det om jul som i gamle dage, danske juletraditioner og gårdens dyr, når Sebastian Klein ruller sig ud i kalenderen ”Sebastians jul” på DR1.
Foto: Birger Vogelius og privat
Skrevet af: Johan Isbrand
Hvordan skal du fejre jul i år?
- Her hos os. Min far og Rikkes mor kommer. Andre år har Rikkes søster, som bor i England, også været med, men hun holder jul i det engelske i år. Jeg forventer, det bliver en helt klassisk jul med juletræ og en rapand i ovnen. 1. og 2. juledag står i julefrokosternes tegn, og det ligger helt fast, at vi skal et smut til Odense og jule med Rikkes fynske familie. Her holder man på traditionerne, så den tur er en obligatorisk del af højtidens festligheder.
Hvordan husker du din barndoms jul?
- Ethvert barn synes jo, julen er fantastisk, og jeg var ingen undtagelse. Det foregik altid hos min mor og far, og vi var altid 14-15 personer inkl. mormor, farmor, fars faster og diverse fætre og kusiner. Min mor syntes dog altid, det var noget af en nedtur med alt det, der skulle forberedes til de mange gæster, og der blev råbt, skældet og smældet en del i den forbindelse op til jul. Julen er ønskernes tid.
Hvad ønsker du dig allermest?
- En heldragt som dem, fiskerne i Hanstholm tager på for ikke at fryse. Det må være på tide. Jeg er som bekendt en stor naturelsker, men nu er jeg snart træt af at tage det ene par bukser uden på det andet og alligevel blive gennemkold i løbet af ti minutter.
Din værste juleoplevelse?
- Jeg har vel været otte-ni år. Min fætter var på juleferie hos os, og han og jeg legede med det elektriske klaver i kælderen. Da vi satte det til, har vi formentlig trukket stikket til fryseren ud. Og da min mor et par dage senere skulle hente ænderne til juleaften, fandt hun fryseren slukket og ænderne rådne. Hun blev tosset, og min far blev sendt i byen for at forsøge at redde julemiddagen.
Og din bedste?
- Det var samme år. Da vi havde spist, fik jeg den besked, at jeg skulle bære ud af bordet, inden der blev nogen gaver. Jeg gjorde vrøvl, men så kunne jeg se, at alle de voksne kiggede hemmelighedsfuldt på mig. Og da jeg løftede et hjørne af dugen, så jeg et grønt bord med en hvid kant omkring - og blev nærmest ekstatisk lykkelig: Det var det bordtennisbord, som havde været mit største ønske den jul.
Hvad er dit yndlingsjuleknas?
- En god brunkage smager mig hvert år. Så kan andre for min skyld beholde deres pebernødder og klejner for sig selv.
