Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
Af Johan Isbrand
Hvor står du i dit liv lige nu?
- Et sted, hvor jeg føler, at jeg er begyndt at hvile i mig selv og give plads til den lidt mere modne person, jeg er i dag.
På mange fronter ser jeg i sagens natur tingene klarere, end da jeg var 25, og jeg kan langt om længe arkivere nogle af de ting i mit liv, der har gjort ondt.
Herudover er jeg i færd med at uddanne mig til innovatør via Kunstgrebs diplomuddannelse for kunstnere.
Filosofien er, at når det handler om nyskabelse og idérigdom, har kunstnere en masse at give, som bl.a. erhvervslivet kan nyde godt af.
Jeg er færdig med uddannelsen til december.
ANDRE MUSIKERE, DER GÅR NYE VEJE
Maria Montel prøver kræfter med rollen som tv-vært på et underholdningsprogram.
Thera Hoeymans er ligeledes kommet på tv som Lotto-værtinde
Hvad er det værste, der er sket for dig?
- At miste mine forældre, som døde i hhv. 1998 og 2005.
Men også at "miste" min egen, lille familie, som jeg gjorde ved min skilsmisse for 30 år siden.
Hvilket barndomsminde har gjort størst indtryk på dig?
- Mange minder står stærkt endnu.
Et er fra min mormor og morfars guldbryllup i Køge i 1956, hvor min søster Lucienne og jeg fik nye kjoler i lyserød taft, som mor selv havde syet.
Et andet minde handler om en skolekammeret, der altid drillede mig - og helst foran alle andre - fordi jeg spillede guitar og sang med min søster.
Til sidst blev jeg så arrig, at jeg svingede en proper næve som i en boksekamp.
Han blev meget flov, da han gik i gulvet på knockout og blev sendt til tælling!
LECIA JØNSSON
Født: 18. september 1948 i Avedøre
Bopæl: København
Stilling: Sangerinde
Ægteskabelig status: Single
Børn: Leila, 40
Er der noget, du har fortrudt i dit liv?
- Ja. Flinkeskolen har været en belastning, og jeg har fundet mig i alt for meget på den konto.
Jeg er vokset op i en tid, hvor tøserne ved bagvæggen ikke havde meget at skulle have sagt. Og det tog mig mange år at lære, at hvis jeg ville have plads, måtte jeg tage den.
Somme tider må man skubbe lidt til de andre, hvis man ikke selv vil skubbes væk.
Hvorfor er Laban aldrig blevet gendannet som så mange andre stjerner fra 1980'erne?
- Jeg har flere gange lagt forslaget på bordet for Ivan (red. den anden del af popsuoen). Og i en radioudsendelse for et par år siden sagde han som svar på netop det spørgsmål: "Lecia og jeg er blevet enige om, at man aldrig skal sige aldrig."
I mellemtiden har han skiftet mening, og jeg er efterhånden ganske enig.
Læs flere spændende artikler om kendte og ukendte - alle med hver deres historie