Juletræets pynt skal have sjæl

Gamle, fine julekugler med masser af patina. Måske endda med små stearinstænk fra juletræets levende lys. Det gør ikke spor. Tværtimod. Vil man have fingrene i dem, skal man være hurtig, for de ryger næsten med det samme – også selv om en enkelt kugle kan koste mere end en hel æske nye julekugler fra Netto.

Kulørte reflektorer, mundblæste ornamenter, fugle med halefjer og sprælske swirlkugler er steget i værdi de senere år. Faktisk er ægte samlere på jagt efter dem hele året rundt, men det er dog først i begyndelsen af oktober, at Charlotte Tøt Jensen pakker ud og sælger dem.

I seks år har hun solgt sine vintagefund fra butikken Igen I Brug, der ligger i en smuk baggård til gågaden i Helsingør, og de seneste to år er det blevet til flere og flere julekugler, fordi efterspørgslen ganske enkelt er der.

– Folk vil gerne have julepynt, der har sjæl, og som de kan huske fra barndommens juletræ. Der er noget historie og nostalgi over den julepynt, som særligt den yngre generation gerne vil betale for, fortæller Charlotte, der egentlig lidt tilfældigt fik øje på, at det er et hit.

På et loppemarked for et par år siden faldt hun over en kasse med gammelt julepynt, købte det og fik det solgt lynhurtigt.

– Og helt sikkert alt for billigt, siger hun med et smil. For er man samler, ved man, at det koster.

Charlottes julekugler koster fra 30 kroner og op til 400 kroner. De dyreste er ofte mundblæste, håndmalede og sjældne, og der er kunder til dem. En instagram-profil med over 25.000 følgere er et effektivt salgsvindue, hvor købere fra hele landet kan shoppe og få varerne sendt fra. Andre besøger butikken – og har det som tradition hvert år at kigge forbi op til jul for at se Charlottes nye varer, som hun finder på loppemarkeder, opkøber fra private og får fra samlere, der støvsuger det russiske og tjekkiske marked for specielle originale julekugler.

Men lige så tilfældigt, salget af julekuglerne opstod, lige så tilfældigt er det også, at Charlotte har sin egen butik med loppefund og egne hjemmelavede og specialdesignede unika-lampeskærme i smukke tekstiler.

For seks år siden styrtede hun i et landevejscykelløb og fik en alvorlig hjerterystelse og efterfølgende så stærke smerter, at det eneste, hun kunne holde ud, var at ligge i sin seng. Ikke nemt, når hun også er mor til to piger på dengang 10 og 12 år.

– Det var ganske enkelt forfærdeligt. Jeg kunne absolut ingenting på grund af ekstrem hovedpine, træthed og føleforstyrrelser, der føltes som at få skoldet huden med kogende vand. Lægerne havde heller ikke andre forslag, end at jeg dæmpede mine smerter med høje doser af forskellig medicin.

Udsigten til at komme tilbage til arbejdsmarkedet var sløret længe med udredninger og forslag til, hvad hun kunne gøre, men det var hendes eget initiativ, der kom til at gøre hele forskellen.

En dag tog hun på et loppemarked og opdagede, da hun kørte hjem, at hun ikke havde skænket sin hovedpine en tanke imens. Hun havde slappet af og været så optaget af at gøre et godt fund, at smerterne var gledet i baggrunden. Derfor tog hun weekenden efter af sted igen og kørte hjem med samme oplevelse – og et fyldt bagagerum.

– Det var en ret vild ahaoplevelse, så jeg fortsatte med at gøre det, og til sidst var der efterhånden temmelig mange loppeting i vores hjem, griner Charlotte, for det var noget, døtrene lagde mærke til.

– De spurgte faktisk på et tidspunkt, om jeg ikke kunne sælge nogle af tingene, fordi de syntes, det var pinligt at tage nogen med hjem fra skole, når der var så mange ting, siger hun.

Og så var idéen og lysten til at åbne egen butik plantet, og jagten på at finde et egnet lokale satte ind. Det har hun fundet i Helsingør, hvor det er lykkedes hende at skabe sig et arbejdsliv, hvor medicin ikke længere er nødvendig. I dag arbejder hun over 70 timer om ugen, smerterne er stort set væk, og hun har fundet en niche, som der er bud efter.

– Jeg tror ikke, at det nytter noget at sætte sig hen. Man skal udfordre sig selv hele tiden, så hjernen lærer at fungere igen i en hverdag. Jeg siger ikke, at alle kan helbrede sig selv, men det, jeg har været igennem, fortæller mig, at det var godt, at jeg ikke gav op og ikke accepterede at blive kronisk smertepatient.