Læsehjælp på fire ben: Liv fik læselysten tilbage

Liv Thomsen Landgreen er 10 år og synes, det er kedeligt at læse. Og svært.

Hun er kørt fast og gider ikke åbne en fysisk bog, for bøgerne på hendes læseniveau er ikke særlig spændende. Derfor bliver det altid lydbøger i stedet.

Derhjemme er det en kamp mellem mor og datter, hver gang der er læsning på skemaet, og i skolen bryder hun sig ikke om at læse højt i klassen, for hun er bange for, at de andre kan finde på at grine af hende.

En dag fanger et opslag Livs mor, Lenas interessere. Det er deres lokale bibliotek, Ballerup Bibliotekerne, der har et særligt tilbud til børn: en læsehund.

Tilbuddet om en læsehund lyder interessant, synes Lena, men samtidig ved hun ikke helt, hvad hun skal forvente.

– Jeg synes, det lød vildt, at det skulle hjælpe så meget, som de beskrev, fortæller hun.

Derfor tager hun en snak med ”Fonden for Socialt Ansvar”, der står bag forløbet. De får en snak om Livs situation, før de bliver enige om, at tilbuddet nok passer godt til hende.

Liv selv synes også, det lyder sjovt. Hun elsker dyr, men har kun en kanin.

– Den ville nok ikke være så god at læse med, for den ville bare spise bøgerne, siger hun.

Derfor glæder hun sig til at komme afsted og møde sin nye læsemakker.

En fræk og sød makker

Livs makker bliver hunden Buddy. Han er en bomuldshund blandet med alt muligt andet, og han møder én med logrende hale og slikken på hænderne.

Når Buddy er på arbejde, bærer han et lilla tørklæde om halsen, der afslører hans job med de hvide bogstaver ”læsehund”.

Allerede første gang, Liv og Buddy møder hinanden, bliver de gode venner.

– Han er meget sød, men han er også lidt fræk og hopper op, selv om han ikke må, fortæller Liv med et smil.

Buddys ejer, Nanna, er også til stede under hele forløbet og fortæller, at Buddy med det samme bestod optagelsesprøven, der gjorde ham til læsehund.

– Han elsker bare mennesker. Også mere end han elsker andre hunde, især børn og gamle mennesker har han en kærlighed til, siger Nanna, der fortæller, at Buddy også arbejder som besøgshund på et plejehjem.

Da de nye venner har hilst på hinanden, skal læsningen begynde. Lena må vente udenfor, og hun håber virkelig, at det bliver en succes.

– Jeg ville så gerne have, at Liv skulle opdage, hvor fantastisk det er at læse spændende historier selv, fortæller hun.

Bagerst i biblioteket er der et lokale specielt til fordybelse. Rummet er sparsomt indrettet med kun to sofaer og vægge malet i blågrønne mønstre, men der er ro og fokus, og Liv og Buddy kan sætte sig til rette i hynderne.

Nanna er som den eneste anden til stede under læsningen, men det betyder ikke så meget, selv om Liv ikke plejer at bryde sig om at læse for andre.

– De første sider var det lidt svært at læse højt, men da jeg lige var i gang, blev det faktisk rigtig hyggeligt, siger Liv.

For hende var det rart at have en hund ved siden af sig. En, der kunne smitte med sit rolige væsen, og som man kunne nusse undervejs. Og det gjorde pludselig læsningen mere overskuelig.

Ifølge Livs mor, Lena, giver det god mening.

– Det er egentlig vildt, at noget så simpelt kan virke så godt, men det gjorde det bare. Det var som en ny start, hvor det pludselig blev gjort til noget hyggeligt, fortæller hun.

En vigtig kompetence

Liv er ikke det eneste barn, der har haft svært ved at finde læselysten.

I en undersøgelse fra 2024 foretaget af DR og TrygFonden i samarbejde med en række biblioteker, svarer 54 procent af de adspurgte elever i 5. klasse, at de synes, det er kedeligt at læse.

Samtidig viser en international undersøgelse, PIRLS 2021, at det er gået tilbage med læsekompetencen for de danske elever i 4. klasse. Ifølge undersøgelsen står det værre til med de danske børns læsekompetencer end på noget andet tidspunkt i de 15 år, Danmark har været med i undersøgelsen.

Ifølge Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse giver det børn færre kompetencer.

– At kunne læse er en meget væsentlig kompetence i et informationssamfund. Når børn bliver gode til at læse, bliver de bedre i stand at deltage i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet senere hen, siger Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor og viceinstitutleder for uddannelse ved DPU, Aarhus Universitet, på instituttets hjemmeside.

Forskel efter seks uger

I seks uger mødes Liv og Buddy på biblioteket hver tirsdag og læser og hygger i en halv times tid. Der er ingen til at rette eller dømme, men bare lytte.

Nogle dage er stemningen endda så rolig, at Buddy falder snorkende i søvn ved Livs side.

– Det forstyrrer ikke, det er bare hyggeligt. Det er kun, når han falder i søvn med hovedet oven i bogen, at det bliver lidt svært at læse, griner Liv.

Liv fortæller om Buddy i skolen, og en dag får han endda lov til at komme på besøg i klassen, fordi de andre klassekammerater har hørt så meget om ham.

En af Livs veninder begynder også at læse med Buddy, efter at Liv har fortalt om deres tirsdage sammen.

– Det er modigt af Liv, at hun tør vise, at der er noget, hun synes er svært og gerne vil blive bedre til, siger Nanna, Buddys ejer.

Hver gang, en læsetime er færdig, får Buddy en gulerodssnack for sin tålmodighed. Han elsker nemlig gulerødder. Da Liv er helt færdig med forløbet, modtager hun et diplom og et billede af hende og Buddy.

I dag er det ikke længere lige så svært at læse højt i klassen, og de bøger, hun kan begynde at læse, er meget mere spændende.

Også Lena mærker en stor forskel efter de seks uger.

– Det er, som om vi har fået en ny start, og jeg kan mærke det både på lysten og selvtilliden, fortæller hun.

– Og så har jeg også selv lært noget, for eksempel ikke at rette så meget, men bare at lytte.

I dag er læseglæden tilbage, og når Liv bliver spurgt, hvad hendes yndlingsbog er, er det svært at vælge. ”Den lange slædetur” tager førstepladsen, selv om der er mange gode at vælge imellem.