
Adam og jeg har begge temmelig store familier, og derfor holdt vi også et stort bryllup. Vi havde hele fire unge piger fra landsbyen, hvor vi boede, til at hjælpe med at servere.
Da middagen var spist og brudevalsen danset, forsvandt Adam pludselig. Jeg tænkte ikke så meget over det. Vi var på en stor, lejet herregård, og jeg gik ud fra, at han var på toilettet. Efter et stykke tid syntes jeg dog, det var påfaldende, at han bare sådan forsvandt. Han kunne jo være blevet utilpas, så jeg gik op på anden sal.
Der stødte jeg på Adam og en af køkkenhjælperne. Hun var helt rød i hovedet og langt ned af halsen, da jeg pludselig stod i døren iført min store brudekjole. De havde begge helt krøllet tøj, der var blevet glattet, så godt de kunne. Pigen, der var fra nabolandsbyen, sagde bare hej og forsvandt så ned i køkkenet i en fart. Bagefter opdagede jeg, at hun havde skyndt sig hjem.
Min mund var helt tør, og min stemme rystede, da jeg spurgte, om der var sket noget. Adam svarede, at han havde drukket lidt for meget, og at pigen derfor havde hjulpet ham, da han snublede og faldt på trappen. Jeg købte den løgn. Ærlig talt faldt det mig ikke ind, at min mand var mig utro til vores bryllup. Først flere år senere fik jeg sandheden fra den unge pige selv.
Man skulle tro, at Adam var lidt af et skår, men det var han faktisk ikke. Der var bare noget ved ham. Han havde sin egen måde at flirte på, og han fik kvinder til at føle sig helt uimodståelige. Det var også det, jeg selv var faldet for. Han gav mig følelsen af at være noget helt særligt.
Adam voksede op langt fra vores lille landsby, så der var ingen rygter, der afslørede ham, da vi mødtes. På det tidspunkt havde han arbejdet et år i en af byens få virksomheder og samtidig boet tæt på mine forældes hjem. Jeg var kun 23 og boede derfor stadig hjemme.
Efter et år som kærester flyttede jeg ind hos ham. Flere gange i løbet af de to år, vi boede i den lille lejlighed, mødte jeg kvinder på vej ud ad døren, da jeg kom hjem. To af dem så tydeligt anspændte ud, men en enkelt kiggede direkte på mig, hilste og smilede.
Jeg ved, at disse tre kvinder alle arbejdede i samme virksomhed som Adam, men da jeg ikke vidste andet om dem, var det nemt for ham at bilde mig noget ind. Han forklarede sig med, at de enten var kommet for at levere noget eller for at diskutere noget, der havde med arbejdet at gøre. Adam var deres chef, så jeg accepterede forklaringerne hver gang uden at stille spørgsmål.
At han tilmed arbejdede meget hjemmefra, gjorde det hele nemmere for ham. Selv arbejdede jeg i et center et godt stykke fra, hvor vi boede, og min arbejdstid var den samme hver dag.
Der var ikke mange caféer i vores landsby, så der mødte man ofte bekendte. Engang, hvor vi spiste frokost sammen på den mest populære café, kom en af de kvindelige kolleger, der tidligere havde været hjemme hos os, over til vores bord. Hun var sød og smilende over for mig, mens hun stod ved vores bord og snakkede lidt.
Det viste sig, at hun ventede på en veninde, og efter at have stået og småsnakket ved vores bord i noget tid undskyldte hun sig med, at hun skulle på toilettet, og kort efter gik Adam samme vej. Da det tog noget tid, begyndte jeg for første gang at blive mistænksom, så jeg gik ud på toilettet, hvor jeg så Adam stå tæt op ad hende og hviske noget i hendes øre. Hun var den første til at få øje på mig, og de slap hinanden, som om de var blevet brændt.
De begyndte begge at grine fjollet og lod som om, det hele bare var en intern joke.
– Du har bare fortjent et rigtig stort kram, fordi du arbejdede så længe over i går aftes, sagde Adam, mens han igen slog armene om sin kollega.
Jeg sagde skarpt, at han ikke behøvede at snige sig ud på toilettet for at give en kollega et kram, det kunne han gøre foran mig.
Det var svært for mig at tro, at Adam havde en elskerinde. Måske var det rigtigt, når han altid sagde, at han havde meget let ved hurtigt at knytte sig til andre mennesker. Men hvorfor kunne han kun knytte sig til unge, smukke piger?
Efter tre år i min hjemby flyttede vi til en anden lille by. Adam fik arbejde i en større virksomhed, og her var der endnu flere unge kvinder. Denne gang lejede vi førstesalen i et dobbelthus, og vi fik både en altan og langt mere plads.
Jeg fik job i en lille tøjbutik, og mellem kunder og rengøring havde jeg alt for meget tid til at gruble over Adams hang til kvindeligt selskab.
Flirtede han bare helt uskyldigt, eller var han notorisk utro? Jeg tænkte også meget på fremtiden. Han var fyldt 30, og jeg var på det tidspunkt 26. Alligevel var der noget, der sagde mig, at jeg ikke skulle have børn med ham.
Da jeg en fredag blev inviteret til at overnatte hos en gammel veninde, takkede jeg ja. Det passede også Adam helt fint, sagde han. Han skulle alligevel bare lave noget kontorarbejde den aften.
Det var en hyggelig aften, men da jeg skulle til at i seng, mærkede jeg en indre uro, som ikke ville slippe, og besluttede at tage hjem.
Det var nat og derfor helt mørkt i huset, og først da jeg var hjemme, opdagede jeg, at jeg havde glemt nøglen til hoveddøren.
Til min lettelse stod altandøren åben. I nærheden holdt en lille, rød bil, jeg ikke genkendte. Det undrede mig, for familien i underetagen var på sommerferie, og det var ikke noget oplagt sted at parkere for andre.
Normalt ville jeg ringe til Adam eller blot ringe på døren, men det gjorde jeg ikke. En mistanke havde sat sig i mig, og nu kunne jeg endelig få svar på, om jeg havde ret i mine antagelser. Jeg hægtede en lang stige ned fra garagevæggen, støttede den op mod altanen og klatrede forsigtigt op. Jeg kom ind i stuen, hvor der var pænt og ryddeligt, men der stod to vinglas og en tom flaske på køkkenbordet.
Jeg mærkede kvalmen stige op i mig, da jeg så den lukkede soveværelsesdør. Nu var jeg helt sikker. Jeg åbnede døren uden en lyd, mens jeg tænkte, at de næsten måtte blive vækket af mit hamrende hjerte.
I sengen snorkede Adam, og tæt op ad ham lå en fremmed, ung kvinde og sov. De var begge helt nøgne, og hendes tøj hang over vores strygebræt. Igen så jeg på Adam, og pludselig virkede han så ynkelig.
De skulle få sig en overraskelse, de sent ville glemme, tænkte jeg og tændte musikken for fuld skrue, samtidig med at jeg tændte loftslampen. De sprang begge op, nøgne og blottede. I et pludseligt vredesanfald smed jeg hendes tøj ud ad det åbne vindue, inden jeg forlangte, at hun skulle komme hurtigt ud.
Hun forsøgte at få en forklaring, for han havde fortalt hende, at han var fraskilt. Jeg bad hende se sig omkring. Jeg havde tøj, sko og makeup overalt. Sådan er der ingen enlig mand, der bor. De havde drukket en del, så hun bestilte en taxa og tog afsted i en skjorte, som Adam gav hende på i farten.
Han sad med lukkede øjne og hovedet mellem hænderne, og jeg satte mig over for ham og tog hul på den nødvendige snak. Det, der kom ud af samtalen, betød, at jeg var færdig med ham.
Jeg havde aldrig troet, at en skilsmisse ville være let, uanset årsagen, men jeg blev helt stiv i kroppen, da han fortalte, at han tændte på spændingen ved at være utro, selv om han elskede mig mere end noget andet. Jeg sagde, at den spænding skulle han endelig bare fortsætte med, men jeg ville ikke være en del af hans "spil" en dag mere.
Har du oplevet noget sørgeligt, glædeligt, rørende eller oprørende i dit liv? Et vendepunkt? Eller har du livserfaringer, som andre kan få glæde af?
Så skriv og fortæl din historie til Andrea Bak på e-mail: andrea.bak@aller.com
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.