Marianne Gammelgaard er organiseringsekspert 

Søndag, 28. maj 2023
Af Anne Bruhn Jørgensen. Foto: Søren Lamberth
Da 48-årige Marianne Gammelgaard for få måneder siden flyttede ind hos sin kæreste, havde hun blot otte flyttekasser. Med årene er det nemlig blevet et mantra for hende at leve med færre ting for at få mere tid. Nu er hun aktuel med bogen, som bærer titlen, der ikke er til at tage fejl af: “Ryd op.”

– Han er jo virkelig et rodehoved, siger Marianne, da Vegas kommer slæbende med hele tre bamser, som han lettere ustruktureret og tydeligvis uden de store overvejelser smider i sin store hundekurv.

Vegas er en gammel hund på 11 år, men på trods af det er han endnu ikke blevet præget af sin ejers hang til orden, og nu sker det nok aldrig, erkender Marianne.

For ganske nylig flyttede hun ind i villalejligheden i Hellerup, hvor kæresten, Jan, allerede boede med sine tre børn, og heldigvis har hun fundet en mand, der deler hendes glæde ved orden. Og så alligevel …

– Da jeg flyttede ind, kunne jeg godt se, at tingene stod pænt og ordentligt, men … Altså hvorfor står kaffen tre meter væk fra kaffemaskinen? Skulle vi ikke i stedet flytte det lidt tættere på kaffemaskinen? Og ellers flytte kaffemaskinen?

Mariannes behov for orden handler altså langt fra kun om æstetik, men også om praktik.

Sociale konsekvenser

Vegas’ “rodede” hundekurv er også det eneste, der har en flig af rod over sig i det ryddelige hjem, hvor overfladerne, foruden lidt nips og potteplanter, er helt frie for ting og sager.

Det skyldes, at alt har en plads, forklarer Marianne. Det gælder også nøgler, mønter, høretelefoner og alt det andet, som, hun ofte oplever, ligger og flyder på diverse spiseborde og køkkenøer i private hjem.

– På en eller anden måde bliver det sådan en station, hvor alt bare ender. I mit hoved er det rarere for alle, hvis tingene i stedet sættes på plads. Hvis de har en plads …

Som organiseringsekspert i TV 2-programmet, ”Vi drukner i rod”, som Marianne laver sammen med tv-vært Lene Beier, oplever hun ofte, at rodet i sidste ende går ud over børnene og familiens generelle sociale liv.

– Der er børn, der ikke kan have legeaftaler derhjemme, fordi både forældre og børn skammer sig over, hvordan det roder. På samme måde bremser det ofte forældrenes sociale liv, for de føler ikke, de kan have besøg af venner og familie, fordi hjemmet simpelthen er proppet med ting, og intet længere har en plads.

Rod som livsvilkår

I bogen “Ryd op” dedikerer Marianne et kapitel til hvert af de rum, der er i en typisk bolig, og de fleste kapitler indeholder en enkel liste med 10 ting, som ingen, ifølge Marianne, vil komme til at savne.

Det kan være hjemløse nøgler, sløve køkkenknive eller alle de sokker, der mangler en makker.

– Hvis man begynder med at fjerne de lavthængende frugter, så er man ligesom i gang, og så er det nemmere at kaste sig over de kategorier, som måske kræver større overvejelser.

– Min bog henvender sig ikke bare til samlerne, som lever i et ekstremt rod, men også til helt almindelige mennesker. Der er ikke noget galt med folk, fordi de roder. Det gør vi alle sammen, og det er en del af at leve, forklarer Marianne og tilføjer lige efter:

– Men jeg håber at kunne inspirere folk til at se, hvor dejligt det er, når man får lidt mere styr på sine ting.

Prisen må ikke få det sidste ord

Marianne arbejder ud fra en selvopfunden teknik, som indeholder fire steps, nemlig: Arrangér, kategorisér, sortér og organisér.

Det betyder kort sagt, at du begynder med at tømme eksempelvis dit klædeskab, og efterfølgende deler du indholdet op i forskellige kategorier, så du har et overblik over, hvad og hvor meget du har af hver ting.

I sorteringsfasen gør du op med, hvad der skal ske med dine ting. Hvad bruger du? Hvad bruger du ikke? Hvad er gået i stykker? Hvad kan du ikke passe mere? Hvad skal smides helt ud? Hvad skal videre til genbrug eller lignende?

– Vi holder tit fast på noget, fordi det har kostet mange penge, men dyrt er ikke en grund til at beholde, og billigt er ikke en grund til at købe. Vi skal beholde ting, vi bruger eller holder af.

Den sjove fase

Step fire er organiseringsfasen. Her har du fået et overblik over dine ting, og du har valgt det fra, som ikke længere skal have en plads i skabet.

– Organiseringsfasen er min yndlingsfase, for det er jo det sjove, griner Marianne. – Her handler det om, at alt skal have plads, og i bogen forsøger jeg at inspirere til alternative løsninger, som forhåbentlig kan virke både pladsbesparende og overskuelige.

Marianne er fortaler for, at man gør tingene løbende. Når noget kommer ind, skal noget andet typisk ud, fortæller hun. På den måde hober hjemmet sig ikke op til store, uoverskuelige oprydninger, men man opnår derimod et naturligt flow i hverdagen.

– Jeg håber, at dem, der bruger bogen aktivt, oplever at få mere plads, men også mere tid. Den tid, de sparer ved ikke længere at skulle rydde op hele tiden, fordi nu har deres ting rent faktisk en fast plads, kan de jo bruge på alt muligt andet.

En trofast følgesvend

Allerede som barn holdt Marianne af at ordne og organisere sine ting. Det handlede både om tilfredsstillelsen ved det færdige resultat, men mindst lige så meget om selve processen.

Noget af det bedste, hun vidste, var at lægge alle sine ting ud på gulvet og danne sig et overblik, inden hun sirligt satte legetøjet tilbage på nøje udvalgte pladser.

– Dengang havde alle børn stigereoler på værelset, så det var faktisk lidt af en opgave at få tingene til at stå pænt og se overskuelige ud. Men jeg synes, det var fedt at eksperimentere med eksempelvis at arrangere mine Barbies i en pæn kasse.

Som henholdsvis mor og bonusmor til to voksne døtre er det ikke længe siden, Marianne selv havde teenagebørn, og hun erkender blankt, at hun ikke aner, hvordan man får børn og teenagere til at holde orden på deres værelser. Her er hun lige så fortabt som alle andre forældre.

Men selv har hun aldrig haft den periode i sit liv. Ordenssansen har derimod været hendes tro følgesvend livet igennem.

Væk med køleskabsmagneter

Marianne er uddannet inden for kommunikation og online-marketing, og i mange år vejledte hun virksomheder i brugen af sociale medier. Under corona-pandemien i 2020 sprang hun ud som såkaldt fuldtids-organiseringsekspert. På det tidspunkt havde hun som bibeskæftigelse allerede hjulpet en del familier med at opnå orden i hjemmet, og hun oplevede, at hun ved simple tiltag faktisk gjorde en forskel for dem.

– Det kan eksempelvis være at komme af med køleskabsmagneterne. Får vi for meget information præsenteret på én gang, kan vi ikke fokusere på noget af det, og så ignorerer vi det hele. Når vi ser på et køleskab, hvor der hænger skoleskemaer, huskelister, regninger og invitationer oveni hinanden, så ser vi i virkeligheden ikke noget af det.

I entréen i Hellerup står en række indbyggede, olivengrønne skabe, og også her har Mariannes organiseringstrang været på arbejde, men hun er slet ikke færdig. Hun gemmer nemlig nogle skabe til en dag, hvor hun har brug for at rydde op.

– Hvis jeg er ked af det, rydder jeg op, for når jeg fordyber mig i oprydning, finder jeg både glæde og ro. Og det er det gode ved rod: Det kommer altid tilbage.