Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Af Anne Kjøge
- Nu må du love, at du ikke skriver en sørgelig historie, siger 17-årige Daniel fra Vejle, og med de ord taler han nærmest på alle deltagernes vegne. Her er soldater, ældre med kredsløbsforstyrrelser og mennesker, som har været ude for en ulykke. De er alle på løbeskole for benamputerede for at have det sjovt og for at udfordre sig selv på fysikken.
Mistede benet i trafikulykke
Den 30-årige bager, Brian Sibbern, fra Tåstrup er iøjefaldende sportstrænet, men han mangler sit venstre ben under knæet. - Jeg kørte på motorcykel, og så kom der lige en lastbil.
Heldigvis havde jeg kort forinden overhalet en Falckredder, så jeg fik hjælp omtrent med det samme. Jeg kan huske, at jeg forsøgte at komme til at se, hvad der var sket, for det gjorde jo ondt i mit ben. Men redderen ville ikke lade mig se noget. Mit ben lå henne i vejkanten, husker Brian.
Spiller fodbold med vennerne
Det er godt tre år siden, Brian mistede sit ben, men ulykken har ikke forhindret ham i at styrketræne og dyrke ricochét, en slags meget hurtigt squash-spil.
- For ikke så længe siden oplevede jeg, at hele min protese pludselig faldt af under en kamp. Det skete, fordi jeg svedte så meget, og det var selvfølgelig ikke så godt, siger en grinende Brian, som heller ikke går af vejen for at spille fodbold med vennerne.
Fællesskabet er vigtigt
Formiddagens program nærmer sig afslutningen, og flere begynder at glæde sig til en pause. At spise frokost og mødes med så mange ligestillede er for de fleste en lige så vigtig del af at være på løbeskole som at lære bedre gangteknik og balance.
Man skulle tro, at 17-årige Daniel fra Vejle og 20-årige Carsten Voss-Pedersen fra Skanderborg begge har armmuskler af stål.
- Jeg skulle lige prøve at køre motorcykel, men det var jeg så ikke særlig god til, fortæller Christina Vinter fra Vejle (forrest i turkis bluse).
Læs også: