Kære Puk
Kan jeg sige nej til at passe hunden?
Dagene bliver længere, og selvom det stadig er isende koldt og blæsende, så kan man afgjort mærke at der er mildere vinde på vej. Inden længe skriver vi 1. april, og så kan vi begynde, at glæde os til det bliver rigtigt forår. Efter en streng vinter med megen sne og frost, længes vi efter sol, blå himmel og nyudsprungne bøgeskove.
"Der er noget i luften", sådan synger vi til jul, men man kan sagtens bruge samme strofe her hen imod forår, hvor træer og blomster springer ud, og mørke og kulde må vige for sol og sommer.
Se, hvordan du kan lave den fineste påskepynt her
Sol og milde vinde
Efter, at vi i mange måneder har gået pakket ind i flere lag tøj, for at klare kulden og blæsten i det kolde nord, så kan vi snart springe ud som forårskåde føl på en blomsterklædt eng - sagt på en anden måde "der går forår i os" - det er da en herlig måde at udtrykke det på.
For der sker noget med alle, når det er ved at blive forår. Vi får lyst til at blive forelskede og finde os en kæreste eller blive genforelsket i vores ægtefælle eller kæreste. Det er sæson for forlovelser, bryllupper og børnefødsler, alt synes at være i grøde og noget helt nyt og friskt tager sin begyndelse.
Så snart man hører fuglesang og lærken, der slår sine triller i det blå, så ved vi alle, at de bringer sol og milde vinde med sydfra - så er foråret på ve. Så ja kom endelig maj du søde milde, du er virkelig savnet.