På toppen efter kræft

Helle tog en dyb indånding og sugede den friske bjergluft ind i de yderste spidser af sine lunger. Her, højt oppe på bjerget og langt væk fra civilisationen, følte hun sig som verdens lykkeligste menneske. Det var bare fantastisk. Da Helle tilfældigt lod sin hånd glide over halsen, opdagede hun en knude. For den uddannede sygeplejerske fik det små alarmklokker til at ringe.

Galoperende lymfekræft
Da Helle var tilbage i Danmark, var knuden vokset, og hun søgte læge. Den 28. december 2006 fik Helle så den nedslående besked: Knuden var ondartet. Hun havde fået galoperende lymfekræft og skulle hurtigt i behandling.

Vidste, hvad der ventede
For nu 51-årige Helle Høstrup, som bor i Højbjerg, betød det et brat stop i hendes aktive arbejds- og fritidsliv. Som sygeplejerske havde hun bl.a. arbejdet på en børnekræftafdeling og var aktivt medlem af Det Faglige Selskab for Kræftsygeplejersker. Helle havde altså stort kendskab til den behandling, lægerne ville sætte hende i: Hun skulle på den skrappeste kemokur, en kur, som svækker de fleste patienter. Men Helle var klar til at tage kampen op.

65 kemokure
Helle skulle igennem 65 kemokure, der ville svække hendes immunforsvar væsentligt. Derfor skulle hun holde sig meget isoleret. Men Helle havde en plan: Hun fik en motionscykel ind i behandlerrummet og motionerede et par timer, hver gang hun var i kemobehandling. Mellem behandlingerne løb eller cyklede hun lange ture i skoven. - I min bevidsthed var kampen over kræften noget, jeg overlod til kemoen. Jeg kæmpede for at komme godt gennem behandlingen. Der var jo så meget, jeg fortsat gerne ville opleve i dette liv, fortæller Helle.

Var i Himalaya i tankerne
Under kemokuren planlagde Helle en tur med bjergbestigning i Himalaya sammen med en god ven, Ole Andreasen. Og selv om Helle på slutningen af behandlingerne blev en del svækket, mistede hun aldrig modet. I tankerne var hun allerede langt oppe i Himalayas bjerge. Helle og Ole havde planlagt, at de ville til Tibet, hvor de ville bestige et bjerg på 8.000 meter, men det satte de kinesiske myndigheder en stopper for. Grænserne var blevet lukket. - I stedet blev det til 18.000 meter og lidt til i Nepal. Vi var på farten næsten dagligt i syv uger. Og jeg fandt styrkerne igen. På hvert eneste bjerg.

Du kan læse mere om Helle og Oles tur på deres hjemmeside PÅ TOPPEN EFTER CANCER (link fjernet)