Persille Ingerslev gendyrker sit bioaffald

Det er vist ikke et rigtigt ord. Gendyrk. Men meningen er god nok, ifølge Persille Ingerslev, der har gendyrket i snart 15 år, og i øvrigt er ligeglad med, hvad Dansk Sprognævn mener, man kan sige og ikke sige.

Hun går heller ikke op i, hvad andre måtte mene om hendes navn – som hun faktisk er navngivet for 45 år siden – eller om den pottemuld og de projekter, hun roder med i sin førstesalslejlighed på Frederiksberg i København.

For gendyrk er noget af det mest meningsfulde, hun kan komme i tanke om.

– Gendyrk er en sjov aktivitet, der giver gratis mad. Det er yderigt, en del af den grønne omstilling og megahyggeligt. Det er haveterapi i egen vindueskarm, siger Persille.

Hun peger især på én gevinst.

– Alle kan gendyrke og vinde ved det. Er du begynder, gendyrker du f.eks. forårsløg, og er du 95, kan det være kål. Hjemløse kan måske ikke, for gendyrk kræver en have eller vindueskarm. Men flere krisecentre gendyrker, og jeg har været med til at få psykiatriske afdelinger i gang, siger Persille.

Hun fortæller, at gendyrk også har fået hende til at spise flere grøntsager, fordi hun ganske enkelt har fået flere i sit hjem. Hun er dog godt klar over, at det ikke er alle, der kan gendyrke så meget, som hun selv gør.

– Folk med fuldtidsjob og børn har måske ikke tid til at bruge timer på gendyrk, men lidt har også ret. Vi kan alle bidrage til at mindske madspild, få mere grønt i hverdagen og forebygge en potentiel fødevarekrise.

Når Persille kigger sig om i sin lejlighed fyldt med grønne vækster i forskellige stadier, føler hun sig rig, fortæller hun. Der er dog én hage forbundet med at være begyndt at gendyrke.

– Jeg er kommet til at bo i en verden med sådan nogle luksusproblemer, som … hovsa, nu har jeg lavet 5.000 porrefrø.

Dem vender vi tilbage til.

Badeværelsesbananer

Persille fortæller, at der er delte meninger om, hvad gendyrk er. Nogle vil sige, at det er at bruge resten af en afgrøde, vi normalt ville skære fra og skille os af med. For eksempel bunden af et forårsløg, stokken fra et spidskål, stenen fra en fersken eller toppen af en gulerod.

Persilles definition af gendyrk er noget bredere.

– For mig handler det om at bruge alt, der ellers ville blive smidt ud. Min daddelpalme stammer fra noget økologisk juleknas, jeg havde tilovers i 2010, og derfor stak i noget jord, siger Persille.

Daddelpalmen er nu tre meter. Den giver ikke dadler i Danmark, men den er dekorativ.

Persille har også gendyrket en mangoplante, som står i stuen og er på sit andet leveår. Eksotisk, men ikke svært. I hvert fald ikke på Persille-måden.

– Jeg har renset mangostenen lidt og stukket den i noget jord. Bum. Der findes utallige detaljerede onlineanvisninger til, hvordan du får en mangosten til at spire: Du skal skrubbe stenen helt vildt, så skal den pakkes ind i fugtig køkkenrulle i en forsejlet pose og hvile i dit køleskab i seks uger. Så skal den placeres under din seng i en måned, hvorefter du kan flække den med en økse, og så skulle den spire. Det kan også være, det kan lade sig gøre, det er bare ikke sådan, jeg gendyrker. Det skal være nemt og hurtigt, siger hun og fortæller, at heller ikke mangoplanten giver frugt herhjemme.

Endnu.

– Lige nu prøver jeg at dyrke bananer på badeværelset. Hvis vi kan normalisere at dyrke mere eller mindre tropiske afgrøder i en vindueskarm, tror jeg, det kan gøre noget godt på klimafronten, fordi afgrøderne dyrkes lokalt.

Svær depression

Dengang Persille begyndte at gendyrke, var der ingen, der talte om bæredygtighed eller den grønne omstilling, hun nu er en aktiv del af.

– Hvis du har 500 kvadratmeter have og 500.000 kr., kan du selvfølgelig udrette alt muligt. Det har jeg ikke, og jeg er også mere interesseret i, hvad jeg kan uden en have og med et budget på nul kroner. Og det har bare vist sig at være helt vildt. Min foreløbige rekord er at trylle to porrestumper om til 121 hele porrer plus 5.000 porrefrø.

Til spørgsmålet om, hvad hun gjorde med alle sine porrefrø, griner Persille igen.

– Jeg giver dem væk, og jeg har også sendt en masse frø til Odense Porreforening, der på 10. år eksperimenterer med at lave porresnaps. Jeg er blevet æresmedlem og har også smagt snapsen. Den er ikke lige mig, men de bliver ved. Og det er jo det, det handler om: gåpåmod og glæden ved at gendyrke.

Kan du huske din første succes med gendyrk?

– Det var forårsløg. Min mand havde læst et sted, at man kan sætte bunden med rødder i vand, og så vokser løget derudaf. Det passer bare ikke, og rådne løg er altså på listen over de dårligste lugte i verden. Så begyndte jeg at skifte vandet flere gange om dagen. Det gik ikke. Og til sidst så tænkte jeg, nu stikker jeg altså bunden ned i jord og ser, hvad der sker. Og på lidt over en uge var løgene på ny fuldt udvoksede!

På det tidspunkt, hvor det lykkedes Persille at give forårsløgene nyt liv, havde hun det med egne ord forfærdeligt. Hun havde en svær depression bag sig, var på kontanthjælp og følte ikke, hun passede ind nogle steder.

Men mødet med forårsløget ændrede noget i hende, fortæller hun. Hun begyndte at eksperimentere med flere grøntsagsstumper, der ellers havde måttet lade livet.

– Gendyrk har været en opdagelsesrejse, som har ændret mit syn på mig selv. Jeg er gået fra at føle mig som en nasserøv til at være forsker, for der findes ikke ret meget information om gendyrk. Og det er bare så sindssvagt spændende at undersøge. Hvad kan jeg forvente af blomkål? Hvad kan jeg opnå med spidskål? Hvad sker der med porrer, når de gendyrkes indenfor?

Interessen for gendyrkning greb om sig, og da Persille for 10 år siden arvede penge nok til at skrive sin første bog, meldte hun sig ud af systemet, som hun siger og skrev bl.a. guidebogen ”Gendyrk – flere porrer til folket”. Den første – og stadig eneste – af sin slags i Danmark.

– Mit udgangspunkt var en depression og et behov for at finde min plads. Og da jeg opdagede gendyrk, faldt jeg pladask i gryden. Jeg elsker stadig den udfordring det er at have meget lidt plads. Og stort set kun affald, siger Persille, der er rask i dag.

Gør en forskel for andre

Persille har omkring 36.000 følgere på sine sociale medier, og mange af dem læser med, tror hun, fordi hun ikke kun deler sine praktiske erfaringer med gendyrk.

– Jeg skriver også om det felt, jeg kalder psykobotanik, som handler om, hvor godt det virker på menneskesjælen at dyrke noget. Når jeg gendyrker, får jeg glæde og livskvalitet samtidig med, at jeg giver noget tilbage til verden. Det er ikke, fordi jeg ikke vil glæde mig selv. Det vil jeg gerne. Men jeg synes ikke, det er nok.

Og noget tyder på, at andre er enige i, at hun har fat i den lange ende.

– En mand sendte mig en privatbesked: ”Hej, du kender mig ikke, jeg er krigsveteran og lider af ptsd i en grad, så jeg havde planlagt selvmord. Men så læste jeg noget, du havde skrevet om gendyrk. Og det lød simpelthen så langt ude, at jeg blev nysgerrig”. Og så sendte han mig et billede af sit køkken, som bugnede af gendyrk og tilføjede: ”Mit selvmord er aflyst. P.s. jeg har fået kontakt med mine børn igen”, siger Persille og fortsætter:

– Kan vi afbøde dårligdom og psykiske lidelser med madaffald, tror jeg, vi kommer rigtig langt.