Så’ det sommer: Historien bag danske cirkusser

En direktør, der med hoppende mave i en lidt for lille skjorte byder velkommen, en linedanser, der balancerer ildevarslende højt oppe med en elegant og i virkeligheden temmelig ubrugelig paraply i hånden, og ikke mindst en tryllekunstner klædt i mørklilla, der annoncerer et ”stur stur nummer”.

Vi er nok flere, der forbinder ordet cirkus med ovenstående småkarikerede scener, men hvad er et cirkus egentlig for en størrelse?

Ordet cirkus stammer som så meget andet fra latin og betyder kreds. Det refererer selvfølgelig til den karakteristiske cirkelformede facon, som de fleste instinktivt vil forbinde et cirkustelt med.

Men faktisk blev forestillingerne de første mange år holdt i såkaldte cirkusbygninger eller alternativt under åben himmel.

Da cirkusteltet, som vi kender det i dag, blev en realitet, blev konceptet langt mere mobilt og dermed også tilgængeligt for et både større og bredere publikum.

Officer til hest

”Når en gammel cirkushest dufter savsmuld, vågner den op og længes efter manegen… ”

Den talemåde kender mange af os nok, og faktisk var det netop med cirkushesten, det hele begyndte.

Englænderen Phillip Astley betragtes i dag som grundlæggeren af det, vi kender som cirkusforestillinger. Som hjemvendt officer uden indtægtskilde begyndte han tilbage i slutningen af 1700-tallet at optræde med og ikke mindst på sin hest, særligt i form af akrobatiske øvelser.

Han opdagede nemlig, at han via centrifugalkraften, som vi i nutiden måske bedst kender fra vaskemaskiner, kunne udføre balanceøvelser på ryggen af sin hest. Det krævede, at den løb i en cirkel med en diameter på 13 meter, og derfor blev netop det størrelsen på den klassiske cirkusmanege, som vi kender den.

Hurtigt blev balancekunstnerne suppleret med andre typer af numre, og mange af dem er stadig typiske for en cirkusforestilling, dog med undtagelse af et tidligere centralt element, nemlig dyrene.

Engang var det kutyme at møde løver, zebraer og ikke mindst elefanter, når man tog en tur i cirkus. Efter flere uheldige episoder blev løverne dog forbudt i danske cirkusser i 1960’erne, og siden 2018 har det ikke været tilladt at bruge nogen former for vilde dyr som en del af showet.

Dog er der stadig plads til heste, kaniner, grise og den slags.

Klovnen og kendisserne

Faktisk er Nordens største cirkus dansk. Det drejer sig om Cirkus Arena, der i år kan fejre sin 70-års fødselsdag.

Siden 1955 har truppen igennem årene turneret først Sjælland, så Danmark og siden det meste af Europa tyndt.

Og der var da også plads til at vokse, da Arne Victor Berdino-Olsen grundlagde det, han dengang kaldte for Danmarks mindste cirkus, og det er nok ikke helt løgn. I hvert fald bestod det udelukkende af klovnen Larno, familien selv og en rejsegrammofon.

Meget er (heldigvis) sket siden da og frem til i dag, hvor de 117 ansatte årligt optræder med 185 forestillinger i samlet 108 danske byer.

Cirkus Arena har desuden gjort sig særligt bemærket gennem årene ved at inddrage tv-kendisser i deres forestillinger. Det er efterhånden blevet et fast element, der blandt andet har talt Julie Berthelsen, Signe Lindkvist, Uffe Holm, rapperen Clemens, Dario Campeotto, Søs Fenger og mange flere.

Flere eksperter har da også de senere år påpeget, at det netop er det enkelte cirkus’ evne til at skabe en unik profil, som kendetegner dem, der gør dem berettigede i en tid, hvor konkurrencen om publikummet er skarp.

Kilder: gautier.dk, dr.dk, arena.dk og tv2.dk