Så’ det sommer: Historien bag Tour de France

Uanset, om du er cykelløbsfan eller ej, bliver du år efter år på en eller anden måde tvunget til at forholde dig til en af sommerens altoverskyggende begivenheder, Tour de France.

I mange private hjem og tilmed i det offentlige rum kører den pågældende dags etape som et baggrundstæppe, der så skrues op for, når slutspurten nærmer sig, og spændingen intensiveres.

Sådan har det været siden 1903. Eller måske ikke helt ”sådan”, for dengang var fjernsynet som bekendt langt fra en realitet, og begivenhederne blev i stedet gengivet i avisen og senere via radioen.

Først i 1930’erne blev det muligt at se dele af løbet på bånd, ikke live naturligvis. Det blev filmet fra en jeep, sendt med fly til Paris og kunne således opleves i biografen allerede den følgende dag.

I 1948 blev det muligt at se slutetapen live, og efter endnu et årti kunne cykelfans verden over ligeledes se med live fra vejkanterne undervejs.

Siden er det som bekendt kun gået én vej, og i dag dækkes den verdensomspændende sportsbegivenhed af tusindvis af kameraer, journalister og eksperter.

Gaven fra Glyngøre

Faktisk var det netop et medie, der i sin tid grundlagde cykelløbet. En journalist på sportsavisen L’Auto, i dag med navnet L’Equipe, præsenterede idéen for sin redaktør, som så at sige greb bolden. Tanken dengang var at øge avisens salg, og mon ikke det lykkedes.

I hvert fald blev det en succes så stor, at det i dag, 122 år senere, betegnes som verdens både største, hårdeste og mest berømte cykelløb. Et løb, der siden sin begyndelse har været en trolig del af sommeren, kun afbrudt af henholdsvis 1. og 2. verdenskrig i årene 1915-1918 og 1940-1946.

Også i Danmark har cykelsporten og dermed også cykelløb været centrale gennem årene. Der skulle dog gå 10 år, før den første dansker i 1913 deltog i Tour de France, men efterfølgende har utallige landsmænd som bekendt trampet i pedalerne gennem det smukke, franske bjerglandskab.

En af dem er Jonas Vingegaard. Første gang den, på det tidspunkt 24-årige, ukendte nordjyde fra den lille by Glyngøre deltog i verdens største cykelløb, sikrede han sig til manges store overraskelse en andenplads. Året efter var der altså store forventninger til det unge håb.

Dem levede han til fulde op til, da han først i 2022 og efterfølgende også i 2023 vandt Tour de France. Sidste år, i 2024, måtte han dog ”nøjes” med en andenplads, og på nuværende tidspunkt, både i skrivende og læsende stund, står præstationen for 2025 stadig hen i det uvisse.

Den eneste anden dansker, der har vundet det krævende cykelløb, er Bjarne Riis, som vandt tilbage i 1996. Samme år blev han kåret til Årets Sportsnavn.

Dumpet af doping

Amerikaneren Lance Armstrong kan bryste sig af at være den cykelrytter, der har flest Tour-sejre i bagagen og ovenikøbet i træk. Fra 1999 cyklede han sig nemlig hvert år i syv år til en førsteplads i det legendariske løb. Det lyder imponerende, men så enkelt er det langtfra.

Præstationerne var næsten for vilde til at være sande, og det viste de sig desværre også at være. Rygterne om brug af doping svirrede, og efter flere år med konfrontationer og øget bevågenhed indrømmede amerikaneren sit misbrug. Han fik som konsekvens frataget samtlige sejre.

Også Bjarne Riis stod 11 år efter sin historiske sejr som Danmarks første Tour-vinder frem og bekendte, at han havde brugt doping. Som konsekvens blev han blandt andet slettet som æresmedlem i Danmarks Cykle Union.

Organisationen bag Tour de France havde dog ikke mulighed for at frakende ham sejren fra 1996, da den, modsat tilfældene med Lance Armstrong, havde overskredet de otte års forældelsesfrist. Derimod blev han bedt om at aflevere den gule trøje, som er symbolet på sejr, retur.

Bjarne Riis er således stadig officielt den første danske vinder af verdens største cykelløb.

Kilder: lex.dk , nyheder.tv2.dk, jyllands-posten.dk og kingofmountains.dk