Leif Mortensen: Fantastisk at skulle se Tour de France i Danmark

Havnen i Rørvig ved udmundingen af Isefjorden i Nordsjælland myldrer med turister og sommerhusbeboere i sommerhalvåret. På badebroen ved røgeriet ligger børnene fladt på maven og fisker efter krabber eller sidder med en vaffel i hånden.

I den travle havn kan man også være heldig at spotte en af dansk cykelsports allerstørste navne, nemlig 76-årige Leif Mortensen, som har både en sølvmedalje fra OL, flere VM-titler – og altså også en lille båd i Rørvig.

– Jeg har haft sommerhus i Rørvig siden 2002 og flyttede permanent hertil i 2015. Jeg cykler ikke så meget mere, men nyder at være ude i alt slags vejr og står gerne ud med båden og sætter garn efter blandt andet rødspætter og skrubber. Jeg fanger også ørred og makrel og et par ål om efteråret, som jeg ryger i min hjemmebyggede rygeovn, fortæller Leif Mortensen med tilnavnet Leif den lykkelige.

Tilnavnet fik han i 1968, da han fik hængt sølvmedaljen om halsen efter OL i individuel landevejscykling i Mexico:

– De fleste sølvmedaljevindere ser sure ud, når de står på podiet, fordi de ikke har vundet. Men jeg grinede over hele femøren, for jeg var egentlig slet ikke udtaget til det løb, og så endte jeg alligevel som nummer to! Det lagde pressen mærke til, og journalisterne gav mig tilnavnet ”Leif den lykkelige”, ler han.

Elskede træningen

Leif Mortensens far og to morbrødre var cykelryttere, da han voksede op, så cykelsporten lå lige for. Men i 1950’erne måtte børn først deltage i cykelløb, når de var 15 år, så Leifs sportslige karriere blev indledt på fodboldbanen:

– Men da jeg så blev 13 år, begyndte jeg også at træne på cyklen. Da jeg fyldte 15 år, deltog jeg i mine første landevejsløb, men det gik ikke så godt. Der var som regel 200-250 deltagere, og på de gode dage var jeg kun blandt de 50 bedste, erindrer han.

Men Leif Mortensen kunne lide konkurrencen og den hårde træning og blev ved, og senere begyndte resultaterne at vise sig:

– For mig handlede det om en passion for at træne, ikke om en jagt på medaljer og berømthed. Jeg nød at opleve den personlige udvikling, og derfor trænede jeg meget mere end mine konkurrenter. 100-110 kilometer på cyklen var ingenting for mig. Senere som professionel kørte jeg jo 40.000 kilometer på en sæson eller det samme som jorden rundt en gang om året.

Udtaget til landsholdet

I 1960’erne var der meget lidt økonomisk støtte til eliteudøvere, så samtidig med cykelløbene passede Leif Mortensen sit arbejde som maskinarbejder hos F. L. Smidth i Valby.

– Jeg gik ud af skolen, da jeg var 15 år og fik elevplads. Når jeg skulle deltage i et løb, måtte jeg ofte først cykle derhen, og jeg skulle jo også hjem igen, så det gav mange kilometer i benene. I 1966 fyldte jeg 19 år og blev udtaget til landsholdet – det var stort. Men samme år blev jeg udlært, og bare to uger senere fik jeg besked om at stille hos militæret. Kort efter vandt mine kammerater VM i 100 kilometer holdløb, og da ærgrede jeg mig da godt nok over, at jeg ikke var med, siger Leif Mortensen.

Han var soldat i 16 måneder, først i Fredericia og senere Høvelte, hvor en chef forbarmede sig og lod ham have cyklen på kasernen, så han kunne køre i sin fritid.

– Det lykkedes mig at holde formen ved lige, og da jeg var færdig i militæret, kom jeg hurtigt tilbage på landsholdet. Samme år vandt vi sølv ved VM i 100 kilometer holdkørsel i Holland bare 17 sekunder efter vinderne. Medaljen er ligesom mine andre på Danmarks Idrætsforbunds Museum i Idrættens Hus i Brøndby, fortæller Leif Mortensen, som er optaget i Hall of Fame samme sted.

Flere medaljer

1967 blev på flere måder et bemærkelsesværdigt år for Leif Mortensen. For ud over sølvmedaljen blev han også både gift og fik sit første barn.

Han havde skiftet jobbet på F.L. Smidth ud med en stilling ved Søværnets televæsen på Holmen i København, hvor han monterede radarudstyr på krigsskibe for fortsat at kunne få tid til at cykle:

– I Valby var værkførerne ikke så glade for, at jeg hele tiden forlod drejebænken for at cykle. Søværnet var en mere fleksibel arbejdsplads, fordi skibene var ude at sejle hele sommeren, hvor jeg deltog i løb, og så var de i havn om vinteren, hvor jeg kunne arbejde ekstra meget, siger Leif Mortensen, der måtte spare op for at kunne tage fri og betale sine egne rejser til løb.

VM-medaljen blev langt fra hans eneste triumf. I årene efter blev Leif Mortensen kendt som en af verdens allerbedste landevejsryttere, og han var selv-skreven på det danske hold, der blev sendt til OL i Mexico i 1968.

– Jeg var udtaget til at deltage i 100 kilometer holdløbet, hvor vi desværre kun fik en fjerdeplads, men så blev jeg overraskende nok også udtaget til det individuelle løb. Årsagen var, at min krop hurtigere vænnede sig til den tynde luft i Mexico City 2.000 meter over havet end flere af de andre atleter. Selv om det var stegende hedt, og jeg gik for tidligt i udbrud, lykkedes det mig at vinde sølv, fortæller Leif Mortensen, som vandt danskernes hjerte med sit beskedne væsen.

Vinder af BT Guld

Året efter kom han øverst på podiet ved VM for amatører i Brno i Tjekkiet. Guldmedaljen var en af karrierens vigtigste, fordi den sikrede Leif Mortensen en professionel kontrakt.

Den sportslige anerkendelse kom også til udtryk, da han samme år blev en suveræn vinder af BT Guld. Prisen går tilbage til 1930 og er særegen, fordi det er sportsudøvere, der stemmer.

Kontrakten med det franske cykelhold BIC betød, at den lille familie måtte flytte til Frankrig, og i 1970 deltog Leif Mortensen for første gang i VM for professionelle og imponerede alle med en andenplads.

Samme år blev han far for anden gang, han fik dog ikke lov at besøge sin nyfødte datter før tre uger senere, for der var nogle etapeløb, der skulle køres først for BIC-holdet.

– Jeg var ansat som hjælperytter, og når kaptajnen kom i knibe, skulle jeg forsøge at køre ham til sejr. Det passede mig ikke så godt, for jeg stillede altid op for selv at vinde, men sådan var betingelserne på alle holdene.

Bedste dansker i touren

Leif Mortensen debuterede i verdens hårdeste cykelløb, Tour de France, i 1971 og gjorde sig ikke alene bemærket med flotte placeringer på flere etaper, men også ved at blive nummer seks i den samlede stilling.

Den placering sikrede ham en plads i dansk cykelhistorie, og præstationen blev først overgået 25 år senere af Bjarne Riis, som siden indrømmede, at han havde taget doping.

Mortensens aktive cykelkarriere sluttede i 1976, men han fortsatte som træner i sin gamle klub i Gladsaxe og var kommentator for Eurosport, indtil han fyldte 70 år. Og han følger stadig meget med fra hjemmet i Rørvig:

– Talentmassen i dansk cykelsport er stor. Vi har selvfølgelig Vingegaard (Jonas Vingegaard blev nummer 2 i Tour de France sidste år, red.), men der er flere fantastiske ryttere, som jeg glæder mig over at se, siger han.

Han glæder sig naturligvis til at se touren på de hjemlige breddegrader:

– Det er fantastisk, at Tour de France nu kommer til Danmark. Det havde jeg aldrig troet, da jeg var ung og selv kørte. Der er en helt særlig eufori omkring det løb, og jeg vil tage ud og heppe på danskerne, når de skal køre i Veddinge Bakker ikke så langt herfra. Det er et utrolig smukt område ved Sejerø Bugten, hvor jeg selv kørte som ung, siger Leif Mortensen.