Kære Puk
Middagsgæster er blevet en plage
Da Julie var en lille pige, drømte hun om at blive politimand. For både politibilerne og folkene inde i bilerne var noget af det sejeste, Julie kunne komme i tanke om.
Julie gik et par omveje mod politiskiltet, men i dag er hun politiassistent i Nuuk – og ikke nok med det, hun er blevet gift med en af de sejeste politimænd i kongeriget, den 54-årige vagtchef i Nuuk, Søren Bendtsen. Så det er med god grund, at Julie smiler bredt og ikke har nogen intentioner om at rette så meget som et komma på den side i livets drejebog, hvor hun er nu.
Sammen med Julies 13-årige datter, Loppe, har parret de sidste to år boet i et grønt træhus tæt ved byens smukke, gamle kolonihavn og kun et kvart stenkast fra Godthåbsfjorden, ja, de skal nærmest passe på med ikke at stikke fødderne i isvand, når de stiger ud af sengen om morgenen.
Loppe, der er døbt Emilia, er en pige, der forstår at holde på en hemmelighed. For fem år siden, da de alle tre var på ferie i Paris, stillede hun en dag, da de sad så hyggeligt på en cafe ved Jardins du Trocadéro og kiggede på Eiffeltårnet, et spørgsmål:
”Mor, vil du gifte dig med papfar?"
Julie var tæt på at krybe i skjul under cafestolen, for mon Søren nu troede, at hun havde sendt sin datter i byen med spørgsmålet.
”Hvorfor spørger du om det”, fik hun fremstammet.
Loppe replicerede lidt ærgerligt: ”Kan du ikke bare svare, om du vil eller ej?"
Og så var det, at det gik op for Julie, at Loppe var sendt i byen. Men det var den storsmilende Søren, der havde sendt hende.
Det viste sig, at han hele fem måneder før formelt havde spurgt Loppe, om han måtte gifte sig med hendes mor. Da Loppe, der har elsket sin papfar fra dag ét, godt kunne gå med til det, bestemte de, at Loppe skulle hjælpe med at stille det store spørgsmål i Paris.
- Jeg blev så befippet, at jeg pakkede ringen ind igen og bandt sløjfen, da jeg havde set ringen, griner Julie.
At Julies drøm om at blive politimand blev opfyldt, har Søren faktisk en lillebitte andel i. Han satte sig i hvert fald ikke imod, da de andre chefer i ansættelselsesudvalget synes, at de skulle optage den da 27-årige Julie Senderovitz på Politiskolen i Nuuk.
Julie er vokset op i Nuuk med en grønlandsk mor og en dansk far, men da hun var færdig med folkeskolen, var Grønland lidt for lille til hende, og 18 år gammel rejste hun til Danmark. Hun var for ung til at søge optagelse i politiet, så i stedet forsøgte hun sig med hf og frisørskolen, inden hun blev meget glad for arbejdet som køkkenassistent på et plejehjem.
For ti år siden, da Loppe var tre år gammel, var Julie hjemme på sommerferie i Nuuk og faldt i snak med hendes lillesøsters naboer, der begge var ansat i politiet.
- Min søster fortalte dem, at jeg altid havde drømt om at blive politimand – og svip svap blev det arrangeret, at jeg kom til optagelsesprøve, griner Julie.
Hun nåede dog lige at ringe til sin ekskæreste, Loppes far, for at høre, hvad han ville sige til, at datteren eventuelt flyttede til Grønland.
- Han kendte jo også godt min drøm, og han var så storsindet at sige, at jeg skulle gå efter det, husker Julie med stor taknemlighed.
Hun syntes selv, at ansættelsessamtalen gik ret godt, og det har Søren nok også syntes, for da de sidenhen blev venner på Facebook og udvekslede et par bemærkninger, inviterede han den 17 år yngre kollega på middag.
Læs også om grønlandske Belinda, der fik konstateret kræft i hjernen: - Jeg elsker at leve
- Jeg vidste ikke, om det var af medlidenhed med mig, fordi jeg skulle være uden Loppe i julen, om det var for hyggens skyld - eller om det var en date. Så jeg var lidt flov og lidt genert, husker Julie.
Men i takt med Sørens mørbradbøffer med bløde løg landede i maven, og den gode melodi mellem dem ramte lidt højere oppe, blev det klart, at de to skulle se mere til hinanden i den juleferie. Meget mere.
Og det har de så gjort i alle juleferier lige siden. Plus de andre ferier. Plus hverdage.
Læs også: Livet skal fejres med et bryllup
Julie er i øjeblikket i gang med at tage en lederuddannelse inden for politiet, og det kræver meget af hende. Men ikke desto mindre holder hun fast i det frivillige arbejde som førstehjælpsinstruktør hos Røde Kors.
- Vi uddanner folk i både fysisk og psykisk førstehjælp, og jeg elsker det. Det er sådan en god oplevelse, når folk kan ringe uger eller måneder efter deres kursus og fortælle, at de netop har haft brug for, hvad de lærte og måske reddet et liv, siger Julie.
Læs mere om Røde Kors-førstehjælp i Grønland her
http://www.krk.gl/foerstehjaelp-i-groenland/ (link fjernet)