Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Er du over 65 år, og har du nedsat syn, når du skal se både langt og kort, samt bliver du nemt blændet af lys, særligt ved kraftigt lys i mørke for eksempel lyset fra en modkørende bil, er der stor sandsynlighed for, at årsagen er grå stær.
Grå stær skyldes uklarheder i øjets linse – en lidelse, som lægerne ikke rigtig er klar over, hvorfor opstår. Det er meget hyppigt forekommende i den ældre del af befolkningen. Blandt de 75-årige har ca. halvdelen uklarheder i linsen, som påvirker synet, og næsten alle mennesker i 80’erne har større eller mindre grader af uklarhed i linsen.
Grå stær kan selvfølgelig også forekomme hos yngre mennesker, men det skyldes ofte følger efter øjenskader eller andre sygdomme i øjet.
Læs også: Ullas grå stær fløj væk
Grå stær er ikke en farlig sygdom, men tilstanden udvikler sig ofte på sigt så generende for synet, at rigtig mange ønsker behandling. Behandlingen foregår ved en lille operation. Der anvendes moderne mikrokirurgisk teknik, og der er hele tiden ny udvikling på området. Ved operationen opløses linsens uklare indhold med ultralyd, og herefter bliver den fjernet, og en kunstig linse lægges ind. Den nye linse er lavet, så den passer til øjet og den brillestyrke, som du inden operationen aftaler med øjenlægen. Operationen foregår næsten altid, mens du er vågen, men selvfølgelig bedøvet i området, så du ikke mærker smerter.
Rigtig mange af mine ældre patienter er blevet opereret for grå stær med stor succes. De fleste af dem siger, det ikke er noget at tale om, og de er mægtig tilfredse med resultatet og rigtig stolte, når de ved kørekortfornyelsen ser glimrende på Snellens tavle uden briller.
Læs mere om grå stær på Værn om Synets hjemmeside (link fjernet)
På øjenforeningen Værn om Synets hjemmeside (link fjernet), vos.dk, kan du læse meget mere om øjet og dets sygdomme. Foreningen ser det som sin mission at hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås.