Berta er endelig kommet hjem

Berta har øjne som chokoladeknapper i en julebolle, hun har fire poter og et sky væsen, men hun er til at komme i snak med, hvis man rækker en dansk hakkebøf hen mod hende. En af Annettes hakkebøffer selvfølgelig, for hunden Berta er ikke meget for mennesker – kun Annette og andre få udvalgte.

Berta har tilbagelagt omtrent 1.200 kilometer på sine fire skæve ben, fra hun første gang blev set i nærheden af Rostock i Tyskland, til hun nu er kommet på Lilleriscenter, der også hedder Morsø Dyrepension og Internat. 1.200 kilometer på små to år. Hun er en vagabond, kan man sige. Hun er også en klog lille hund, der kom i dansk tv, fordi flere mennesker og dyreværnsforeninger i både Tyskland og Danmark havde lagt mærke til Berta og forsøgt at indfange hende. Men uden held, for det lykkedes hende hver gang at flygte, når menneskene kom for tæt på.

Hun blev først set i Rostock, senere i Hamburg, og så gik hun mod Danmark, hvor hun lagde vejen forbi Rømø i sommer. Da hun en tid senere kom tilbage fra sommerlandet, aflagde hun besøg i Ravsted og fortsatte så nordpå. Her har Facebookgruppen ”Savnede Hunde i Danmark” holdt øje med Berta, der blev sat lokkemad og fælder ud, men Berta undveg. Indtil hun gik i fælden i Skagen – og så var der kun ét menneske, der kunne hjælpe hende.

Læs også om Puks råd til hundeejer

Det menneske hedder Martin Gade Kristensen, og han holder mere af dyr end af mennesker. Faktisk holder han så meget af dyr, at han for et par år siden kastede hele sin pensionsopsparing og andre håndører, han havde på sin konto, ind i Lilleriscenter. Det er et stort center for hunde og katte, hvor de kan komme på ferie, til svømmetræning og fysioterapi, og hvad man ellers har brug for som familiehund eller -kat.

Det er dog også et center for de dyr, der ikke har nogen ejere, de dyr, der bliver mishandlet eller forladt, og det er dem, der står Martins hjerte nærmest. De dyr har han utrolig meget forstand på. Han er bestyrelsesmedlem i foreningen Hundens Tarv, og det er ham, politiet i Politikreds Midt og Vest, Danmarks største politikreds, ringer til, når de skal have hjælp til en herreløs hund eller dyr fra et dødsbo og andre dyreværnssager. Den mand kan noget, og det fik Berta også glæde af.

– Jeg havde hørt om den der lille hund, der havde været på springtur hele vejen fra Tyskland til Skagen, og jeg troede faktisk ikke på, at det var den samme hund, men det er rigtig nok. Alle billederne viser den samme hund. Jeg hentede Berta i Skagen i september, og så flyttede hun ind her på Lilleriscenter. Hun var en meget forsigtig hund, der var bange for mennesker. Jeg forsøgte at tale både tysk og polsk til hende, men hun reagerede ikke på noget som helst. Det er en kær lille hund, og hun fortjener bare det allerbedste, siger Martin.

Blid og bange

Den store mand, Martin, krøllede sig sammen på gulvet i hundeboksen hos Berta og konverserede hende på flere sprog, og Berta så ham an. Så kom de andre mennesker på dyreinternatet og sad hos hende. Desuden var Lilleriscenters fast tilknyttede dyreadfærdsterapeut, Vibeke Reese, på besøg og sad hos den lille hund. Dag for dag fik Berta en lille smule mere tillid til menneskene, men det tog tid, for Berta er ikke, som hunde er flest. Langtfra.

– Vi ved ikke meget om Berta. Hun virker som en blid og bange lille hund. Vi ved også, at hun gik over til Rømø, hvor nogle mennesker jagtede hende, og så fortsatte hun videre op i Jylland. Hun har sandsynligvis levet af døde dyr og kattemad, og hun er utrolig træt. Hun sover meget, og når vi kan komme til at have hende i hænderne, skal hun undersøges af dyrlægen, så vi er sikre på, at hun er i god form, men foreløbig skal hun have masser af fred og ro, siger Martin.

Berta er ikke den eneste, der er speciel her på Lilleriscenter. Martin selv er nok den, der er allermest speciel. For ham handler det om at gøre det bedste for dyrene. Til hver en tid.

– Jeg har arbejdet med unge mennesker med problemer i mange år som socialpædagog, fortrinsvis som leder og mellemleder, men jeg sadlede om for nogle år siden, fordi jeg holder så meget af dyr, og hvis jeg skulle nå at gøre en forskel for dem, så var det nu. Jeg er uddannet dyreværnskonsulent og har lejet Lilleriscenter, som jeg håber snart at få råd til at købe. Jeg tjener mine penge på hundepensionen, når kæledyrene skal i pleje, og vi har været meget hårdt ramt af afbud på grund af corona.

– Mit arbejde for Hundens Tarv er ulønnet. Jeg har et godt samarbejde med politiet i dyreværnssager, så det er mig, der kommer ud og henter mishandlede eller misrøgtede dyr, og jeg finder også forsvundne dyr sammen med min sporingshund. Jeg har selv en alaskan malamute, Simba, som jeg har haft fra hvalp. Og så har jeg to tjekkoslovakiske ulvehunde, Wapi og Puki, som er hittehunde, jeg har taget ind privat. Hittehunde ender som regel med at blive de mest trofaste og kærlige hunde, og resten af livet viser de dig deres uendelige kærlighed og taknemlighed, siger Martin.

Bertas nye hjem

Der er også specielle, men dejlige og fantastiske mennesker, der arbejder på stedet. Martin samarbejder med kommunen om et projekt, hvor syv borgere fra området arbejder hos ham. De er af forskellige grunde endt uden for arbejdsmarkedet, men her prøver de at arbejde med dyr og gøre en forskel for dyr, der har haft et elendigt liv.

Desuden er der 28 frivillige, der også hjælper til. Heriblandt Vibeke Reese, der er dyreadfærdsterapeut, forfatter til bøger om dressur og hundetræning og med egen skole i Japan og meget, meget mere ud over, at hun delvist er på arbejde hos Martin og hans flok af dyr og mennesker. Og hun er også faldet fuldstændig for den lille gådefulde hund Berta:

– Hun er en lille nuttet dame, men hun bliver aldrig en rigtig familiehund. Hun kan dog med det helt rigtige menneske blive en ven for livet, mener Vibeke.

Bertas bedste menneskeven er fundet. Hun hedder Annette Have og bor i Aggersund. Hun er 61 år og førtidspensionist, og da hun hørte om Berta, der var endt forsømt og rystende af angst hos Martin, ja, så vidste hun bare, at den hund ville hun gerne hjælpe.

Læs også om konkurrencen for de dejligste kæledyr

– Jeg har haft hund før, både hunde og katte, men hende her, hun sagde mig noget helt særligt, siger Annette.

Siden er hun kørt de i alt 152 kilometer fra Aggersund til Nykøbing Mors og retur tre gange om ugen med en håndæltet og hjemmestegt hakkebøf i bagagen. Derefter har hun siddet i Bertas bås ved siden af Berta, der efterhånden lærte, at hakkebøf er en god opfindelse. Og Berta lærte også, at mennesker ikke altid er håbløse. I hvert fald ikke Annette.

Når du læser denne artikel, er Berta flyttet hjem til Annette. Hun har fået sit eget hjem langt ude på landet med en stor have og et menneske, der heller ikke er vild med mange mennesker på én gang. Berta er endelig kommet hjem.