Brunkål og masser af omsorg

Risikoen for at få covid-19 lukkede landet ned 11. marts sidste år. Også Rådmandscentrets Aktivitetscenter og køkken i Skælskør. Det betød, at der ingen aktiviteter var overhovedet og heller ingen mad til de mange, der hver dag besøgte centerets café. I begyndelsen tænkte de gode mennesker i centeret, at det vel ikke kunne vare så længe, inden de kunne åbne igen. Et par fridage eller tre kunne såmænd være godt nok, for der er jo altid et eller andet, man kan lave derhjemme, syntes Anne-Marie Olsen og Charlotte Daewaell, der arbejder i køkkenet på Rådmandscenteret i Skælskør.

Bertine og Annie, der er veninder og bor i hver sin lejlighed ved siden af centeret, var faste kunder i caféen. Da centeret lukkede, tænkte de, at de godt kunne klare at smøre et par madder til sig selv, og så længe de havde deres strikketøj, havde de nok at tage sig til.

Nu skulle hele Danmark passe på de svagelige, og det ville Bertine på 95 år og Anni på 75 da godt være med til.

Så blev der stille. Brugerne sad hjemme i deres lejligheder og så ikke et menneske.

Læs også om en dejlig farmor

Aktivitetscenteret i Skælskør ligger i det gamle sygehus, og der sker ellers altid noget her. Der er mange frivillige, der arrangerer cykelture, korsang, laver avis, syr og strikker og spiser med stedets brugere i caféen.

En af de mange frivillige er Eva Schou. Faktisk var hun sidste år og før det næsten mere på centeret, end hun var hjemme i sit eget hus, for Eva kan lide at have travlt.

Så da alt blev lukket, kedede hun sig. Anne-Marie og Charlotte kedede sig også, og de var bekymrede, for hvordan gik det egentlig med alle deres faste spisekunder?

Sådan gik der halvanden måned.

Det blev forår og maj, og så måtte der noget oprør til, syntes de. Husets daglige leder, Ulla Ingemann, fik en idé og forelagde den for ”pigerne i køkkenet”, som Anne-Marie og Charlotte altid bliver kaldt: Når kunderne nu ikke måtte komme i caféen og spise, kunne maden måske komme til kunderne?

Omsorg på hjul

Pigerne i køkkenet var mere end begejstrede, og så kom de på arbejde igen. De arbejdede sammen i køkkenet med den anbefalede afstand, naturligvis, de lavede mad, pakkede rullevogne og kørte af sted med maden. De sprittede af, vaskede køkkener ned og rulleborde af og fortsatte med at give alle brugerne den gode mad, de havde brug for. De brugte centerets beholdning af sprit på ingen tid, men i stedet fik de rigtig mange glade brugere, der foruden den varme mad også fik en god portion tiltrængt omsorg.

– Vi kontaktede de omtrent 30 mennesker, der plejede at spise hos os. De bor alle i boligerne omkring centeret, og vi spurgte, om de ville være med i vores madordning, og alle sagde ja. Vi mødte ind i køkkenet om morgenen og lavede maden. Så pakkede vi rullevognene, en af os kørte vognen, den anden afleverede maden uden for beboerens dør eller stillede en bakke på rollatoren, som beboeren havde stillet foran døren. Vores vogn raslede, og når vi gik ned ad vejen, kom beboerne ud på trappen og tog imod maden. Nogle af borgerne havde tårer i øjnene, og det havde vi også. Det var stort at kunne gøre et menneske så glad. De blev jo glade, ikke bare for maden, men fordi vi kom og hilste på, er Charlotte og Anne-Marie enige om.

Det stod ikke i nogen plan, at en madbakke også kunne afleveres sammen med et klap på kinden, men det er sikkert sket. Det vil ”pigerne i køkkenet” ikke afvise.

– Vi er i det her arbejde, fordi vi holder af de gamle mennesker, og fordi vi gerne vil give dem så meget omsorg, som vi nu kan, siger Charlotte. Hun er 49 år, en blid og venlig kvinde, der kun bliver lidt bestemt i stemmen, hvis nogen spørger hende, om der er brugt pulver til deres limefromage.

Alt bliver lavet fra bunden i Anne-Marie og Charlottes køkken. Det skal man slet ikke være i tvivl om.

Velkommen hjem

Sådan gik det meste af året. Madvognen blev kørt ud, også da der pludselig en dag i december faldt sne, men det var ingen hindring. Selv om de to kvinders arbejdsdage var meget anderledes end før corona, havde de alligevel tid og overskud til at finde på nyt. Der blev indført hjemmebagte boller eller kage, der blev lagt på vognene, der blev snakket og smilet og grinet.

– For de ældre, der bor i de beskyttede boliger, blev Anne-Marie og Charlotte de tætteste kontakter. De kunne jo ikke længere møde deres børn og børnebørn, men de kunne snakke et par ord med ”pigerne i køkkenet”, når de kom med maden. Det var den hverdag, de kendte og elskede, siger Eva Schou.

Derfor har hun indstillet ”pigerne i køkkenet” til at modtage Familie Journals julekurv, og den har de så rigeligt fortjent.

Læs også om Jette og Ole

Nu er det hverdag i Skælskør igen, kunderne kommer hver dag og spiser sammen, men især for Anne-Marie og Charlotte har det seneste år været et, de ikke glemmer.

Da caféen endelig fik lov at åbne igen, var det Anne-Marie, der tog imod kunderne med et smil og ordene ”Velkommen hjem ”, og sådan har Annie og Bertine det næsten også. De har siddet hver for sig, og her har de strikket adskillige kilometer garn om til sweatre, men nu møder de igen op i caféen. De har billeder med af yndige børne- og oldebørn, strikketøjet ligger i posen, og snakken går på tværs af bordene, som den plejede før corona.

Eva er også tilbage på sin plads som frivillig. Hun er fuld af planer om nye udflugter og arrangementer, og bag disken står Charlotte og Anne-Marie og deler brunkål ud med rund hånd. Alt er, som det plejer at være. Heldigvis.

Årets Julekurv

Julekurven gives i år til i alt seks personer eller grupper, der har gjort en forskel for andre i coronatiden. Vil du indstille en til julekurven, skal du hurtigst muligt skrive til os på julekurv@familiejournal.dk og fortælle hvorfor. Den indstillede skal være villig til at stille op til interview med fotos. Årets julekurv er et gavekort på 1.500 kroner til Salling Groups butikker – sponseret af BILKA.