Artikler
Dorte havde endetarmskræft
Man tager 500 kilo kartofler, steger i kilometervis af gris og smelter mere chokolade end de fleste af os ser på et helt liv. Så har man en konfirmationsmenu til 2000 kuverter, og det skal man være ualmindelig madglad og energisk for at lave - men det er Camilla og hendes frivillige medarbejdere også.
Læs også om den store makeover til konfirmation
Camilla Jehner Baake er uddannet kok med et stort hjerte for god mad - men et endnu større hjerte for børn og unge, der har det svært. Derfor fik hun for fire år siden ideen til den forening, der hedder Børn og Unges Mærkesager, kaldet BUM. De laver gratis konfirmationsmiddage til familier, der er hårdt pressede økonomisk - men hvorfor gør de det?
- Det lyder måske lidt blæret, men fordi vi kan, siger Camilla. Jeg havde selv en ganske almindelig og hyggelig konfirmation med hele familien, og det var en stor festdag for mig. I dag er forventningerne skruet højt op, og der hviler et stort pres på forældrene for at leve op til alle de krav, der er om smart tøj, transport til kirken, negleteknikere og hvad ved jeg - i mine øjne er det temmelig vildt. Jeg ved, at det bestemt ikke er alle familier, der kan leve op til de økonomiske krav, og så tænkte jeg, at det måtte der gøres noget ved.
Camilla havde talt med en anden kokkekollega om ideen, og for fire år siden gik hun så i gang med at tilbyde at lave en konfirmationsmenu med tre retter mad til konfirmanden og hendes selskab på max. 25 kuverter ganske gratis. Råvarerne sørger private donorer og fonde for, mens Camilla og hendes venner ordner selve madlavningen.
Siden er projektet blevet større og større. Nu er der flere fonde, der støtter med både penge og madvarer, for Camilla og vennerne leverer mad over hele landet. I år er der 80 familier, der har fået en festmenu af Camilla og de frivillige.
Menuen i år står på tunmousse til forret, derefter nakkefilet med ovnbagte kartofler og chokoladekage til dessert, og når konfirmanderne og deres gæster sætter sig til bords på søndag, læner Camilla og vennerne sig tilbage i sofaen og glæder sig, fordi de gjorde en forskel - og fordi de synes, det er sjovt at skrælle et halvt ton kartofler.
Vil du vide mere om Camilla og hendes konfirmationsmiddage? Læs mere her: www.facebook.com/BUM Konfirmation eller www.mærkesager.dk (link fjernet) www.facebook.com/BUMKonfirmation og her: www.mærkesager.dk/ (link fjernet)www.facebook.com/BUMKonfirmation og her: www.mærkesager.dk/ (link fjernet)