Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Han var og er nemlig selv fynbo og kunne ikke forestille sig at bo andre steder end på Fyn. Han havde også selv tre børn, hvoraf de to boede hjemme hos ham det meste af tiden. Oveni var han lige blevet beriget med en hund, Ayoe, selv om han egentlig ikke havde tænkt sig at holde husdyr, men datteren var så ked af skilsmissen, at den store Corgi med de tålmodige øjne var blevet en del af Pers familie i Odense. Altså skrev han til eksilfynboen, og hun svarede. Det ene ord tog det andet dengang for seks år siden, og efter en måned, inviterede Lise ham på besøg - men først efter at veninden havde kigget på billedet af Per og sagt, at han da så flink ud. Det var han også, måtte hun indrømme over for sig selv, og den aften bestod han oven i købet en test, hun ikke havde fortalt ham om. - Jeg gav ham en øl, og det tog ham lang tid at drikke den. Senere, efter maden, fik han en til, og den drak han endnu langsommere. Så var jeg sikker på, han i hvert fald ikke var alkoholiker, indrømmer Lise.
”Er du alene? ”spurgte personalet på hospitalet lidt overraskede. Så fortalte de mig, at der var en knude. Jeg havde fået brystcancer Knuden skulle fjernes, og jeg skulle have både kemo og strålebehandling bagefter. Jeg var fuldstændig i chok. Per var en mand, der satte en ære i at passe sit arbejde, men han var også et menneske, der ønskede at være hos den, han elskede. Derfor bad han om at blive fyret, og derfor endte Per uden arbejde - til gengæld havde han tid til at være hos Lise, da hun havde brug for ham. - Jeg blev opereret den 16. november 2012, og så begyndte kemokurene. Jeg skulle have seks kure, og jeg blev så syg og lå bare på sofaen herhjemme og kæmpede med kvalmen. Senere fik jeg 25 strålebehandlinger. Smerterne var det værste, jeg kunne ikke tåle morfin, så jeg kunne bare ligge på sofaen og vente på, at det holdt op. Så var det rart at kunne række hånden ud og mærke, at Per var der lige ved siden af mig. Han var der altid. Vi behøvede ikke sige så meget, han vidste bare, at nogle gange hjalp det mig at holde ham i hånden, andre gange stod han op midt om natten og lavede mannagrød, hvis det lige tilfældigvis var det, jeg kunne spise.
Der er nu gået omtrent tre år, og hun er erklæret rask, men hun bliver ikke den samme som før. - Jeg bliver hurtigere træt, og jeg har ikke de samme kræfter som før. Mine skuldre er ødelagte, og jeg har desværre ikke fået ung pige i huset - i stedet har jeg Per, der nu må tage sig af støvsugning og vinduespudsning og den slags husarbejde, siger Lise. Hun er selv tilbage på jobbet som aftenvagt på et plejehjem, men Per leder stadig efter et fast arbejde. Han er tilknyttet et vikarbureau og arbejder så meget som muligt, det er også hans job at passe hus og have, for Lise har ikke længere kræfter til at være håndværker - til gengæld laver hun gerne mad til Per, og selvfølgelig er deres livret ”brændende kærlighed”…. Læs også om Lise og Pers livret