Da Lise Fladkjær læste i lokalavisen, at Dyrenes Beskyttelses nye internat søgte frivillige, vidste hun med det samme, at det lige var noget for hende.
- Jeg havde længe gået med et ønske om at lave noget frivilligt arbejde for dyrene, og da jeg så den annonce, tænkte jeg bare, at så var det nu, fortæller den 49-årige sygeplejerske, der i forvejen kendte lidt til det nordjyske internat.
I hjemmet hos Lise og hendes familie i Vodskov bor nemlig også 5 måneder gamle Albert og Leo på 8 måneder, der begge levede deres allertidligste katteliv i internatets afdeling for katte.
Opvokset med katte
- Jeg er jo opvokset med katte, så det er næsten ikke til at undvære dem i huset. Da vores to gamle katte - Mulle fra Kattens Værn og tilløberkatten Jørgensen - døde med et halvt års mellemrum, prøvede vi et år uden kat, men det gik ikke. Især vores 13-årige datter Anne og jeg selv savnede lyden af bløde poter hen over gulvet.
Anne, der ligesom sin mor er glad for katte, har også reserveret en speciel plads i sit hjerte for hunde, og da hendes mor i efteråret 2013 spurgte hende, om de ikke skulle være frivillige på det lokale internat, var svaret ja.
Leger og kæler
- I starten hjalp vi med at tømme kattebakker, fylde vand og foder op til dyrene osv. Men nu er der så mange ansatte, at vi kan bruge al vores tid på at lege og kæle med dyrene.
Det er nu ikke alting, der er lige let, når man er frivillig.
- Nogle gange kommer der syge dyr ind, fortæller Lise, - og indimellem er en enkelt så syg, at aflivning er den eneste udvej. Selv om man lærer at holde lidt afstand rent følelsesmæssigt, gør det alligevel lidt ondt, når man kommer til et tomt bur, hvor det svage, lille kræ kæmpede forgæves for livet.
Rene Skall, som er veterinærsygeplejerske og souschef på internatet, er superglad for alle de frivillige dyreelskere, der kommer og socialiserer dyrene.
Skal lære tillid
- Det er nærmest lige så vigtigt som den fysiske behandling, at dyrene lærer at føle tillid over for mennesker.
Det er netop den udfordring, der tiltaler Lise og hendes datter.
- De par timer, vi bruger hver uge, er virkelig givet godt ud, fortæller Lise. - Vi kan jo se, hvordan dyrene falder til ro og bliver mere legesyge og glade, jo mere de er i kærlige hænder. Og det er skønt, at vi, når vi tager hjem igen, er glade indeni og taknemlige, fordi vi føler, vi gør en forskel.
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.
