- Lyden af knasende knogler kan godt få mig til at blegne lidt, fortæller Eva Aagaard Salling, der ikke er ked af at indrømme, at hun trods sin lange dyrlæge-erfaring alligevel godt kan blive en smule utilpas i visse situationer.
– Mine kolleger synes, det er lidt morsomt, at jeg en sjælden gang liiige må trække mig lidt tilbage, hvis vi for eksempel får en hund ind, der har været påkørt og derfor har en knogle eller to stikkende ud, fortæller den 40-årige klinikejer.
Men det er stort set også det eneste, der kan slå Eva en smule ud af kurs.
Læs også: En hund blev Pias trøst i sorgen
Det bedste og værste ved at være dyrlæge
Hvis Eva skal beskrive noget af det bedste og værste ved sit arbejde som dyrelæge, falder de to kategorier sjovt nok sammen.
– Det lyder måske mystisk, men at aflive folks dyr betragter jeg som et stort privilegium, og det gør mig faktisk ydmyg. Jeg sætter en enorm ære i at gøre det på en ordentlig måde og at vise min empati, og det kan være så smukt. Den anden side af det er jo dér, hvor vi får et dyr ind til operation, og man lukker op og kan se, at der ikke er noget at gøre. Så skal man ringe og spørge, om ejeren vil komme og sige farvel, eller om vi skal aflive med det samme. Det er hårdt. Nogle ældre mennesker fortæller jo, at dyret er det eneste, de har tilbage at leve for, siger Eva.
Alle spørgsmål fra kæledyrsejere er relevante
Eva er ikke kun dyrlæge i egen klinik, men hjælper nu også Familie Journals læsere, som hun glæder sig rigtig meget til.
-Jeg håber, at jeg med min hverdag kan bidrage med en ny vinkel på de spørgsmål, som rigtig mange kæledyrsejere har. Det kan være store og små dilemmaer, som man går og overvejer i hverdagen. Jeg tænker aldrig, at der er noget, der er for småt at spørge om, siger hun.
Læs også: Har din hund et populært navn?
Læs hele interviewet med Eva i Familie Journal nr. 35 og se videoen med hende her:
