Video: Babyer og hunde, der taler sammen

Fredag, 29. juli 2016
af Maja Kristine Lorentzen
Er der noget sødere end babyer og hunde? Det skulle måske lige være, når de taler sammen som i denne video. Og faktisk er babyer gode til at afkode forskellige former for gøen.

Det er ikke sjældent, man ser, at par vælger at få en hund, inden de får børn. Og babyer og hunde kan faktisk blive rigtig gode venner.

I ovenstående video er forskellige klip af babyer og hunde, der "taler" sammen gennem lyde.

Forskning viser, at babyer forstår hundes forskellige former for gøen - det skriver mama.dk.

Undersøgelsen er fra det amerikanske universitet Bringham Young og viste, at babyer kan høre forskel på en venlig gøen og en aggressiv gøen, og de kan koble de forskellige former for gøen til billeder af en venligt udseende hund og en aggressivt udseende hund.

Længe før babyer lærer at tale, kan de altså afkode følelser, kropssprog, lyde og meget andet ikke-sprogligt, der foregår omkring dem.