En læser fortæller: Jeg nærede falsk mistanke til min søn

Jeg satte mig alene ind på den forreste række i kirken. Det var Sørens, min ældste søns, bryllupsdag. Han stod allerede klar oppe ved alteret i sit stiveste puds med en nervøs svedperle løbende ned ad panden, mens han ventede på sin brud, Kamilla.

På bænkerækken ved siden af min sad hele hendes familie samlet, bortset fra hendes far, der skulle føre hende op. Jeg ventede derimod med en knude i maven på, at min yngste søn, Thomas, skulle nå at indfinde sig, inden dørene blev lukkede, og vielsen gik i gang.