Som kvinde på over 50 år var det ikke så let for mig at møde mænd. Genert har jeg altid været, og mit arbejde i hjemmeplejen gav mig ikke mange chancer for at møde kæreste-emner den vej – alle mine kolleger var kvinder. Det var efterhånden syv år siden, jeg blev skilt, og jeg var eftertrykkeligt træt af at være alene. Derfor gik jeg i det stille i gang med at undersøge mulighederne for at date på nettet. En metode, jeg vidste, mine to døtre begge havde brugt.
Det tog mig flere dage at lave en profil, men til sidst fik jeg da lagt et foto og en lille tekst om mig selv på nettet. Jeg skrev, at jeg holdt af krimier, var svær at slå i dart, kunne lide en lækker bøf og var klar til at møde en rigtig god mand. Mit foto viste en smilende, ret almindelig dame med mørkt pagehår.
Jeg havde frygtet, at jeg var for gammel til at vække nogens interesse, men jeg fik flere henvendelser allerede første uge. Nogle af de herrer viste sig godt nok hurtigt kun at være interesseret i én ting. Den hovedinteresse delte jeg ikke. Jeg ville have en livspartner, en kærlig mand, der ville være min følgesvend i hverdagen. Derfor lærte jeg snart at sortere og sende de ’uinteressante’ en kort, men venlig standardafvisning. Snart blev det at tjekke min indbakke noget, jeg glædede mig til. Jeg mødtes også med et par stykker af mændene, som var søde nok, men den famøse gnist udeblev.
Læs også: jeg fik en ny livskammerat
Så en aften lå der en besked fra en mand ved navn Asger. Hans foto viste en virkelig nydelig mand med markerede kæber og brede skuldre. Asger var blikkenslager og boede ikke så langt fra mig. Han havde to voksne døtre og et ægteskab bag sig, præcis som jeg. Jeg mærkede straks min interesse blusse op. Han skrev, at han syntes godt om mit smil og ville elske at stege mig en stor bøf. Det sidste trak jeg på smilebåndet af. Asger beskrev sig selv som en mand i sin bedste alder, og jeg tippede ham til at være jævnaldrende med mig.
Jeg skrev en besked tilbage, og han svarede samme aften. De næste dage skrev vi frem og tilbage, og min interesse voksede. Asger var velformuleret, og vi blev ret hurtigt enige om, at der var basis for at mødes og drikke en kop kaffe.
Min første date
Den lørdag eftermiddag, Asger og jeg skulle mødes, var jeg ret nervøs. Manden på fotoet var noget flottere end de fyre, jeg tidligere havde mødtes med, og det gjorde mig usikker. Jeg følte mig ikke selv specielt attraktiv. Hvordan forhindrede jeg, at Asger blev skuffet, når han så mig? Efter at have skiftet tøj tre gange kom jeg dog afsted. Mit hjerte bankede som en ung piges, da jeg gik gennem døren til den aftalte café. Jeg genkendte straks Asger, eller rettere hans nakke. Han var allerede ankommet og sad ved et lille bord i et hjørne med ryggen til.
Da han kom på benene for at hilse, og vi stod ansigt til ansigt, blev jeg dog lidt paf. Hans stemme var dyb og behagelig og smilet varmt – men noget stemte ikke helt. Asger var meget ældre, end jeg havde forventet, måske 62 år. Han måtte have brugt et mere end 15 år gammelt foto på sin annonce. Mens vi drak kaffe og småsnakkede, kunne jeg ikke frigøre mig fra at være irriteret på ham. Jeg ønskede mig en kæreste på min egen alder. Hvorfor snød Asger sig yngre? Det var da ikke just lovende for troværdigheden. Egentlig var han sød nok at tale med, men min interesse var alligevel blegnet.
Læs også: Mille følte sig forladt
Da jeg kom hjem, mærkede jeg, hvor skuffet jeg faktisk var. Jeg havde virkelig håbet, det kunne blive os to. Men en fyr, der ikke kunne stå ved sig selv, ville jeg ikke have. Samme aften skrev jeg en besked til Asger, hvor jeg spurgte ham om hans foto, og ganske rigtigt var det et gammelt et: ”Han syntes ikke, han havde nogle nye, der var lige så gode.” Jeg konfronterede ham med, at jeg ikke mente, det var at spille rent spil, og at han derfor havde brændt sin chance hos mig. Ikke på grund af udseendet, men på grund af falskheden. Asger skrev tilbage, at jeg vist tog det lidt for tungt, men det synspunkt delte jeg ikke. Derpå brød vi forbindelsen. Jeg troede, jeg havde hørt det sidste til Asger. Men for nylig, et halvt år efter vores møde, fik jeg så en besked fra ham. Her fortalte han, at min reprimande dengang faktisk startede en god udvikling for ham: Siden havde han været ærlig og havde også fundet en kæreste på sin egen alder. En overraskelse må jeg sige – jeg havde ikke forventet en tak for opsangen! Men også glædeligt, for hvor ville det være nemmere at date på nettet, hvis vi alle blot viste os, som vi er. Det er i hvert fald min kurs i min fortsatte søgen efter kærligheden.
