En læser fortæller: Tangos bedste julegave

Onsdag, 23. november 2016
Onsdag, 23. november 2016 - 8:10
Collage: Martin Silz
Min kat Tango strejfede så meget, at jeg kom i tvivl om, han kunne lide at være hos mig. Jeg gjorde ellers alt, hvad jeg kunne, for at han skulle have det godt, syntes jeg. Men der var én ting, jeg ikke havde prøvet. Og det havde noget med en julegave at gøre...

Da min kat Tango for anden gang var væk i en længere periode, var jeg overbevist om, at den nok ikke kunne lide mig.

– Sikke noget pjat, sagde min søster, som et år tidligere havde foræret mig Tango, en killing efter hendes norske skovkat, der var smuttet ud for at dyrke den frie kærlighed. – Men det kan være, Tango føler sig ensom. Tænk dog på, hvor han voksede op de første 12 uger af sit liv. Jeg kunne kun give hende ret.

Her i huset var der kun Tango og mig, men hjemme hos Majbritt var der flere katte, en hund og tre børn. Tango havde været vant til, at der var knald på fra morgen til aften – det var klart, at han kedede sig hos mig. Det talte åbenbart ikke, at han kunne gå og komme, som han ville.

– Kommer du juleaften? fortsatte min søster. – Gør det noget, hvis jeg ikke giver dig et svar nu? spurgte jeg. – Hvis Tango ikke er kommet hjem, kan jeg ikke få mig selv til at gå nogen steder. – Og hvis han er kommet hjem, kan du ikke nænne at tage fra ham. Du skulle have en kat mere, så blev der lidt liv i huset. Sol har killinger igen, denne gang er det af den rigtige slags. Vil du købe en?

Jeg rystede på hovedet. Jeg syntes, min søsters kat var flot, men hvis jeg skulle have endnu en kat, skulle det ikke være en racekat. Der sad så mange fine katte rundtomkring på internaterne, så jeg foretrak at købe én sådan et sted. Hvis jeg altså skulle have kat igen.

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får jeg indimellem et medlemsblad tilsendt, og jeg havde set gang på gang, at der var rigtig mange katte, som manglede et hjem. Men hvordan ville Tango reagere på at få en sambo, hvis han altså kom hjem igen? Som dagene gik, mistede jeg håbet om, at Tango ville vende tilbage. Måske var han blevet kørt ned, måske havde han fundet et menneske, han bedre kunne lide. Jeg vidste det ikke, og uvisheden var svær at tackle. Da der var fire dage til juleaften, hørte jeg et smæk fra kattelemmen, og ind kom Tango, velplejet og fin og fyldt med kærlighed til mig. Sådan valgte jeg at opfatte det, da han sprang op på mit skød og lagde sig til rette. Jeg var glad. Jeg kælede for mit kat og gav ham en frikadelle fra køleskabet. Jeg håbede og bad til, at han ville blive hos mig nu.

En levende julegave?

Han lagde sig til rette i sin stol og sov en hel eftermiddag, så smuttede han igen og blev væk hele natten. Jeg var overbevist om, at han havde fundet en familie, der passede bedre til hans temperament, og jeg besluttede at give selv en julegave: en kat fra et hjem. Jeg ved godt, at man ikke skal give dyr i julegave, men herregud, om det var juleaften eller hvilken som helst anden aften betød ikke noget. Jeg var jo alene.

Der var travlt på internatet, men jeg blev mødt med et afvisende blik.

Læs også: Jeg fik en levende julegave

– Ingen katte kommer væk her op mod jul. En kat skal ikke være en julegave, lød det mod mig. Jeg fortalte om baggrunden for mit besøg, og jeg fik en lille hunkat, Pjuske, der sagtens kunne være alene, men også fungerede sammen med andre katte, med mig hjem. Der var to dage til juleaften, jeg havde pyntet sparsomt op, men bare det, at der igen var et dyr i min nærhed fik mig til at finde lidt flere juleting frem. Et par timer holdt Pjuske sig i nærheden af transportkassen, så blev hun mere fri, og før dagen var gået, legede hun med Tangos legetøj, som om hun altid havde boet hos mig. Jeg holdt døren lukket ud til gangen med kattelemmen, for jeg ville ikke risikere, at hun smuttede ud, før hun vidste, hvor hun hørte til. Selveste juleaften, da jeg havde sat mig godt til rette ved spisebordet, hørte jeg kattelemmen blive brugt. Tango var kommet hjem igen. Han fornemmede straks Pjuskes tilstedeværelse, og jeg præsenterede de to katte for hinanden. I begyndelsen var Pjuske meget tilbageholdende, men snart legede de vilde kattelege med hinanden.

– Pjuske er min julegave til dig, Tango, lo jeg. Det vidste Tango ikke noget om. Han var bare glad for, at der var lidt liv i huset. Tango har ikke været på strejftog, siden Pjuske kom til. Jeg slog to fluer med ét smæk. Jeg tog en hjemløs kat hjem og gav min egen kat livslysten tilbage. I år skal jeg fejre jul hos min søster og svoger. Jeg glæder mig, og jeg kan tage af sted uden at have dårlig samvittighed. Tango og Pjuske hygger sig fint sammen, når de er alene.