Fiskene

Mandag, 5. oktober 2009
af Redaktion
Sådan står stjernerne i dit efterår 2009

Fiskene: 19. februar - 20. marts

Oktober: Du vil nok opleve, at du bliver nødt til at stramme op på dit dagsprogram og skære det overflødige væk for at få en hverdag til at fungere godt i denne måned. Du har flere opgaver end sædvanligt, og du kan føle, at døgnet mangler nogle timer. Socialt kan der ske nogle ændringer i vennekredsen, der betyder, at personer du længe har været tæt på, kommer til at betyde mindre for dig. Til gengæld kan nogle flygtige kontakter blive mere stabile. På jobbet kan der være nogle nye tiltag, og det vil være en fordel at være med i forreste række.

November: Du vil få en mere synlig rolle i denne måned, og det er nok især din arbejdsplads, der vil få glæde af dine ambitioner og idéer. Der kan være et skift til et nyt arbejdsområde eller et nyt projekt, der giver dig en vitaminindsprøjtning og gør dig modtagelig for nye impulser. Du har brug for at frigøre dig fra nogle mønstre, der holder dig tilbage. Du har meget let ved at tage ny viden til dig, og der kan være tale om ny uddannelse, efteruddannelse eller kortere kurser. Det er også sandsynligt, at der er nogen rejseaktivitet i den forbindelse.

December: Det er lystprincippet, der er styrende i denne måned, og selv om du fortsætter med det projekt, du påbegyndte tidligere på efteråret, vil dine ambitioner være nedtonet. Du har lyst til at se mennesker omkring dig, og du vil ikke sige nej til nogen af julemånedens mange invitationer. Hvis det er relevant for dig, er der også mulighed for nye kontakter af venskabelig eller romantisk karakter. Nogle rejseplaner eller andre aftaler kan blive aflyst eller udskudt, men hvis du er fleksibel og åben, kan det vise sig at være held i uheld.

Ved astrolog Birgit Skram

Klik dit horoskop frem
Du kan også læse dit horoskop på oestrogen.dk:
Det daglige horoskop
Det ugentlige horoskop
Det månedlige horoskop

Tilbage til horoskop-oversigten