Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Alle de unge har travlt i Horisontens store, åbne køkken, og duften af nystegt flæskesteg fylder luften, for en masse mad skal være klar til om få timer, når familierne til alle de unge beboere kommer på julebesøg.
– De studerende, vi har hos os, er alle unge, der før i tiden måske ville have haft en god chance for at gennemføre en uddannelse på en teknisk skole eller simpelthen være autodidakte, fortæller den 41-årige forstander på bostedet, der tilbyder STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) til unge, der ikke lige kan finde sig til rette andre steder. – Men nu kræver man et to-tal som minimum for overhovedet at komme ind på de skoler, og det kniber det måske med at få.
Det er dog ikke kun en rent faglig uddannelse, Horisonten kan hjælpe de unge med.
Læs også om Lene, der hjælper skoletrætte unge
– Vi arbejder på at gøre de unge klar til voksenlivet i det hele taget, både hvad angår arbejds- og fritidsliv samt personlige og sociale kompetencer. Vi mener, at hvis mennesket arbejder på at udvikle sine styrkesider, så bliver det samtidig bedre til det, som er svært.
Grundtanken på Horisonten er ifølge Paw en helhedsfilosofi.
– Det er i bund og grund selve Grundtvig-tanken om det dannede menneske. Man skal altså ikke lære noget på grund af det, man skal lære, men af hensyn til sig selv og det, man skal bruge det til. Det skal give mening, kort sagt. Man er jo ikke det, man kan, man er sig selv.