Ihan Haydar: Jeg har aldrig tvivlet på min mavefornemmelse

Onsdag, 24. marts 2021
Onsdag, 24. marts 2021 - 6:30 - Vært: Christina Sander. Gæst: Ihan Haydar. Foto og video: Kaspar Wenstrup, Thomas Laursen, Dan Mariegaard, Morten Mejnecke, Martin Høien
28-årige Ihan Haydar er i dag én af Danmarks mest eftertragtede trommeslagere. Hun er kendt fra gruppen L.I.G.A, som medvært på Voice Junior og som tidligere vinder af Melodi Grand Prix, men det lå bestemt ikke i kortene, at hun skulle ende der.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Som 10-årig flygtede Ihan Haydar fra Bagdad sammen med sin familie, og de slog sig ned i en lille by tæt på Næstved. Ihan blev introduceret for trommerne i sin nye folkeskole, og selvom familien ikke mente, at det passede til en pige at spille trommer, så er Ihan aldrig stoppet.

Hemmelig kæreste

Igennem trommespillet mødte hun også sin danske mand, Esben Svane. Og selvom de måtte holde deres forhold hemmeligt i halvandet år, fordi Ihans familie havde meget svært ved at acceptere hendes valg af kæreste, er de i dag gift og bor sammen på Amager.

Se interviewet

I dette afsnit af ‘Mit livs overskrift’ fortæller bogaktuelle Ihan om de valg, hun har truffet og stædigt holdt fast i gennem livet, på trods af at hendes familie ikke mente, at de var forenelige med hendes muslimske rødder.

Se videoen i toppen af artiklen.

Se også: Kendte kvinder åbner op om ufrivillig abort