Dorte led af inkontinens: Jeg tissede i bukserne

Tirsdag, 12. maj 2015
af Helle Lyngbo. Foto: Søren Lamberth
Dorte Jensens ønskedrøm er, at vi holder op med at holde mund med det, der er et problem for os. Og rigtig mange har problemer med at holde på vandet.
I mange år gik Dorte helst i nederdel, for så vardet nemmere at skjule et eventuelt uheld...
I mange år gik Dorte helst i nederdel, for så vardet nemmere at skjule et eventuelt uheld...

For 11 år siden havde Dorte en dag inviteret sine veninder på middag, og hun havde linet op med dejlig mad, festlige velkomstdrinks og en lille fin, beigefarvet rørepind i glassene. Veninderne satte sig glade til bords, og først efter lidt tid var der én, der spurgte:

- Hvad er det her nu for en sjov pind?
- Det er min nye fremtid, lød svaret fra Dorte. Og det havde hun ret i. Endda i dobbelt forstand.

Det hemmelige liv med inkontinens

Men først til den helt jordnære forklaring. For rørepinden var helt konkret Dortes vej ud af det besværlige og hemmelige liv, hun havde levet i 8-10 år. En tilværelse, hvor hun havde lavet alverdens krumspring, for at ingen skulle opdage, at det sagde sjask helt ned i skoene, når hun løb. Eller at hun altid satte sig på sin frakke, når hun sad i lænestole hjemme hos andre.
- Jeg var drivende inkontinent, men der var ingen, der vidste det, siger Dorte Jensen, 48 år og fra Fjenneslev på Midtsjælland.
I dag sætter Dorte ord på tabuet lige så nemt, som vi andre taler om en løbende næse: - På godt dansk - jeg tissede i bukserne i otte år, siger hun.

Læs også: To slags urin-inkontinens

Hver 10. har problemet

Dortes ønskedrøm er, at vi holder op med at holde mund med det, der er et problem for os. Og rigtig mange har problemer med at holde på vandet. Skønsmæssigt er det 500.000 danskere. Eller sagt på en anden måde, hver 10. mellem 5 og 90 år. Det holder ikke at tro, at det kun er de gamle. Eller dem ovre i nabobyen. Det er et udbredt problem, og ikke mange taler om det. Og kun tre procent af de mennesker, der lider af inkontinens, er under behandling. Resten går rundt og lider i stilhed.
Den stilhed vil Dorte gerne være med til at bryde - for hun er så gennemlykkelig for, at hun efter 8-10 års mareridt løb ind i en kompetent læge og fik løst sit problem i næsten en håndevending. Og løsningen var rørepinden - alias et engangskateter, der hjælper Dorte til at tømme blæren. Materialet er majsmel og vand - og det er ufattelig nemt at bruge, forsikrer Dorte.
Dorte blev inkontinent efter en underlivsoperation, og efterfølgende havde hun nærmest hver måned blærebetændelse og fik i årevis medicin mod det.

Læs også: Det kan du selv gøre for at undgå inkontinens

Besværlig læge

- Da jeg flyttede, sagde min nye læge, at han ikke kunne tage det lægefaglige ansvar, men jeg var ærlig talt irriteret over, at han nu skulle til at stille sig på bagbenene. For sådan havde det jo fungeret i 10 år. Men jeg skulle absolut til udredning på Frederiksberg Hospital, siger Dorte - lettere hovedrystende over sin egen reaktion. For den genstridige læge skulle hellere have haft 10 kæmpeknus end så meget som én irritabel tanke. Sådan set i bagspejlet.
Ved undersøgelsen skulle Dorte drikke en masse og så ellers tisse igennem.
- Jeg bestemte, at jeg ville tisse, så jeg blev så tom som aldrig før, og jeg gjorde mig meget umage. Til sidst var jeg sikker på, at der ikke var så meget som et fingerbøl væske tilbage i blæren.
Scanningen viste så, at der var 750 milliliter tilbage. Eller syv et halvt decilitermål!
Dortes blære var simpelt hen blevet så "slatten" som en brugt ballon, og lægen var ikke i tvivl om, at Dorte ville have glæde af at blive "kateteriseret", det vil sige lære at bruge et kateter.
- Jamen et kateter er jo noget, gamle mennesker har, og de har kateterposen hængende nede mellem benene. Så nu er det slut med kjole og bare ben, tænkte jeg. Som en anden Maude gik jeg hjem og trak dynen over hovedet og mente, at verden var ond imod mig, griner Dorte.

Få vejledning i Kontinensforeningen

Hjælpemidler sikrer fremtiden

Men Dorte blev snart klogere - og meget gladere. Siden 2004 har hun tømt blæren ved hjælp af det lille handy engangskateter. Det kateter, som Dorte har valgt, har oven i købet et lille låg, så hun selv kan styre, hvornår væsken løber ud.
- Jeg kan slet ikke komme i tanker om noget, jeg siden da har måttet sige nej tak til, siger Dorte.
Også i overført forstand er de små majsmelskatetere blevet Dortes fremtid. Hun er uddannet i filosofi og kommunikation og har arbejdet med HR i mange år, men blev så udbrændt, at hun kunne mærke, at hun måtte finde en anden branche.
I dag er hun produktspecialist og repræsentant for Hunter Urology, det firma, der producerer katetrene, og hun tager rundt i landet og fortæller ansatte i sundhedssektoren om mulighederne.
- Ingen skal lade sig feje af med, at de bare skal lave flere knibeøvelser. Inkontinens er ikke noget, man skal lære at leve med, man skal udredes - og så skal man vide, at der er løsninger til alle, siger Dorte.

Få vejledning i Kontinensforeningen

Læs også: Sandt og falsk om inkontinens