Den lille hund Cosmo kravler ind under tæppet og kigger bistert ud i stuen. Udenfor står motorcyklen, enhver drengs drøm, en flot Suzuki, og samler støv. Der er sket noget hjemme hos Cecilie Grønbech og Dan Nielsen. De er blevet forældre til Lærke og Olivia. De to voksne har fået vendt fuldstændig op og ned på deres liv takket være tvillingerne, der oven i købet præsterede at komme otte uger for tidligt til verden.
Pigerne er enæggede tvillinger og blev født den 10. august i år. Siden har de nye forældre lært, hvordan det er at elske sine børn betingelsesløst, men også hvordan det er at frygte, at man ikke får lov at beholde de børn, man ikke engang har lært at kende endnu.
Gitte Kjær Grønbech er mormor, og hun kender alt til hvor fantastisk – og hvor svært – det er at blive forældre. Derfor har hun indstillet sin datter Cecilie til Familie Journals julekurv.
Pludselig var der to
– I uge 12 var vi til scanning, og det var allerede på det tidspunkt, vi fik at vide, at der altså var to piger derinde. Enæggede tvillinger. Jeg troede slet ikke på det. Jeg kan huske, jeg bare sagde ”det er for vildt” og gik helt rundt om mig selv, siger Cecilie. Dan var bare overvældet og glad. Han vidste godt, at der var tvillinger på hans fars side i familien, så han tog det lidt mere roligt, men alligevel... Det var en stor mundfuld for et ungt par, der havde glædet sig til at få èt barn ad gangen.
– Jeg blev sygemeldt i uge 23, vi fik solgt lejligheden ret hurtigt, og Dan var i fuld gang med at arbejde på vores nyindkøbte hus. Vi boede hos mine forældre, da vandet pludselig gik en aften. Jeg blev indlagt på Hvidovre Hospital. Det var et kæmpe chok, for jeg vidste bare, at nu skulle jeg føde, selv om det var otte uger for tidligt. Pigerne blev født den 10. august og vejede 1805 og 1815 gram. Fødslen gik faktisk godt, men de var alt for små, så de blev hurtigt lagt i varmeboks, siger Cecilie.
– Det var et kæmpe chok at blive mor otte uger for tidligt. Det var som om, det mest var hospitalets børn. Jeg kunne slet ikke tro på, at det kunne gå godt: De så jo så små og skrøbelige ud, siger Cecilie.
Jeg var bange
– Som mor vil du jo bare knuge og kramme dit barn ind til dig, og så sad vi der med to bittesmå børn, som jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere, siger Cecilie. – Det var svært for mig at turde elske mine børn, når vi ikke vidste, om vi fik lov at beholde dem. De var så små, at de skulle sondemades hver anden time, og vi fik at vide, at de ikke kom hjem, før de kunne klare sig uden sonden. Hver ny dag på hospitalet var en udfordring for os, fordi jeg var så bange for, at det skulle gå galt, siger Cecilie.
Til gengæld var Lærke og Olivia nogle meget livskraftige piger. Kort efter fødslen viste det sig, de begge havde en lille hjertefejl – en åbentstående blodåre, en ductus, der ikke havde lukket sig ved fødslen, senere igen skulle de begge have lysbehandling for gulsot. Det meste af tiden lå de i isolation sammen med deres forældre, men de klarede det.
Endelig hjem
Tvillingerne havde deres egne meninger. De tog på støt og roligt, og en dag i september trak Olivia selv sonden ud, og så gjorde Lærke det samme. De var parate til at komme hjem.
Nu bor de alle sammen i det nyrenoverede hus i Taastrup. Olivia, der elsker at sove, vejer 3650 kram og Lærke, den lille hidsige, vejer 3700 gram. Cecilie er stadig på barselsorlov, mens Dan er begyndt på arbejde igen.
To små vidundere er flyttet ind, så det er ikke så mærkeligt, at Cosmo vender ryggen til babyerne og drømmer om gamle dage, hvor den var verdens centrum, selv om den stadig får masser af opmærksomhed, når pigerne sover.
