
Så nåede vi til enden af det store kærlighedseksperiment, og succesraten var højere end sædvanligt. Alligevel sad vi på sofakanten til det sidste, for følelserne gik op og ned, og intet var givet på forhånd.
Vi ønsker alle - inklusive hundene - held og lykke med kærligheden – nu også ude i den virkelige verden.
Så blev den hjemmelavede italienske trøffelpasta da for alvor erstattet af stinkende, svensk surstrømming.
Vi når lige at tro på, at kemien er vendt tilbage mellem Lasse og Dorthe, og at deres ægteskab vil blive lige så blomstrende og frugtbart som en sommervinmark i Toscana. Men vi tager grueligt fejl.
Begges breve til den afsluttende session bliver læst op med tårekvalt inderlighed, og Romeo erklærer – ikke overraskende – sin evige kærlighed til Julie. Men alle ved jo, hvordan dén historie ender.
Man forstår ikke helt pointen i Dorthes brev, da hun roser Lasse for at blive i forholdet trods hendes usikkerhed og tvivl.
Igen bliver vi taget ved næsen og tror, at der ligger et JA klar i kulissen til den efterhånden godt prøvede Lasse, men nej. Hun vil skilles, for ”Lasse fortjener en, der ikke er i tvivl”.
Det er vi enige i. Det er vist Dorthe, der har haft bukserne på i det her forhold fra start til slut. Nu skal hun ud og finde sig en Don Giovianni, der – gud bedre det - husker at beholde sine på!
Lasse ønsker vi også held og lykke – måske finder han ”hele pakken” næste gang han er ude og svinge køllen … vi mener selvfølgelig på golfbanen.
0 riskorn
Intet italiensk drama her!
Men … Det stille vand viste sig at være dybere end bunden af Otto og Amalies vinglas, og det evigt søde par Thomas og Mette fik da lige taget fusen på os.
Hvem har brug for et rødt hjerte, når man i hemmelighed kan få tatoveret to hvide.
Vi overværer, at guttermanden Thomas erklærer, at han vil være der for Mette, hvis hun skulle blive syg igen, men de er ikke just parret, der har udstillet deres følelser og fysiske begær.
Det gør de heller ikke i deres breve til hinanden. Derfor sidder vi neglebidende foran skærmen, da det store svar skal for dagen, og mon vi er de eneste, der lige fik lidt blanke øjne, da de begge sagde et rungende ja til at fortsætte deres ægteskab?
Hurra!!! Glemt er alt om mystiske kældre og kedelige regneark, og vi håber, der er ”Disco Tango” hele natten ”Under stjernene på himlen”.
Douze points – 10 riskorn
Hvad der mangler af drama, druk og følelsesmæssige eksplosioner i Mette og Thomas’ ægteskab, er der til gengæld til FULDE i Otto og Amalies forhold.
Amalie får sin første større krise over Otto, og hun nedstirrer ham i en sådan grad under en alvorlig samtale, at selv Jans hunde ville skide på gulvet af angst.
Otto bliver usikker og ked af det, men et romantisk ophold med saunatur i blæsevejr, der ellers starter skidt, ender med en spand kold vand i hovedet og masser af hvidvin.
Det er tilsyneladende opskriften på at få gnisten tilbage, for pludselig kender vi parret igen.
Til den obligatoriske brevudveksling skriver Amalie en smuk kærlighedserklæring til sin Otto. Han derimod roder sig ud i en fabel, som vi nok er mange, der ikke helt fatter. Men det gør lektor Amalie, for hendes øjne stråler af lykke – og da de begge jubler deres JA, får vi alle lyst til at lade champagnepropperne springe, fadbamserne flyde og hoppe ud i en fortryllende, legesyg kærlighedsdrukleg.
10 vodkashots – 10 riskorn
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.