Krebsen

Tirsdag, 30. juni 2009
af Redaktion
Horoskop for 30. juni til 27. september 2009

Krebsen: 22. juni - 22. juli

Juli: Der er fokus på venskaber i denne måned, og du kan opleve, at en eller flere af dine venner viser sig fra en anden side end den, du er vant til. Der kan være tale om, at rollerne eller styrkeforholdet bliver byttet om, og det kan være udfordrende, men du kan opleve, at det giver større dybde i venskabet, at I tør vise andre og måske mere sårbare sider af jer selv. En ny aktivitet som sport, dans, fitness eller en anden form for fysisk udfoldelse, kan også få betydning for dine venskaber eller bringe dig i kontakt med nye mennesker.

August: Denne måned er præget af et behov for orden og rene linjer. Der kan være noget nyt på trapperne i forbindelse med job eller uddannelse, og det kan kræve både mental og praktisk forberedelse fra din side. Du trives ikke med løse ender, så du vil nok få lyst til at gå i gang med at bringe orden i alt lige fra køkkenskufferne til økonomien, og de tiltag, du igangsætter nu, vil give dig nogle konkrete fordele i den nærmeste fremtid. Uanset dit køn kan en mandlig bekendt være til stor støtte for dig både følelsesmæssigt og praktisk i denne periode.

September: Du har en masse energi og en solid tro på, at du kan nå de mål, du har sat dig. Uanset hvilket projekt, du forberedte dig på i august, vil du nu have drivkraften til at føre det ud i livet. Du arbejder bedst på egen hånd, men din begejstring kan smitte, og du kan få andre til at engagere sig, uden at du har ønsket det eller bedt dem om det. Du har nok en fornemmelse af, at det hele risikerer at ende i snak, hvis der er for mange mennesker involveret. Du fungerer bedst, når du bare kaster dig ud i aktiv handling og stoler på din mavefornemmelse.
Ved astrolog Birgit Skram

Klik dit horoskop frem
Du kan også læse dit horoskop på oestrogen.dk:
Det daglige horoskop
Det ugentlige horoskop
Det månedlige horoskop

Få dit daglige horoskop på sms
Sådan gør du: Send koden, der står herunder, i en sms til 1266 og modtag efterfølgende dit daglige horoskop hver morgen de næste syv dage. Er du f.eks. løve, så send UHH LØVEN til 1266, eller er du tyr, så send UHH TYREN til 1266 osv. Pris: 5 kr. + alm. sms-takst i alt for alle syv dage.

Tilbage til horoskop oversigten...