Lysten til at hjælpe andre behøver på ingen måde være betinget af livserfaring og voksenalder.
Det er 10-årige Mille Sørensen et levende bevis på. Siden midten af juli i år har hun på eget initiativ sammen med sin familie indsamlet intet mindre end 31.700 kr. til Knæk Cancer.
− Det startede egentlig allerede, da jeg var 4 år, fortæller Mille. − Da var jeg for første gang ude at samle ind til Kræftens Bekæmpelse sammen med min mor. Siden har vi gjort det hvert eneste år på nær en enkelt gang, hvor vi var på ferie.
For to år siden fik Mille så lyst til at gøre noget selv, og idéen med at samle flasker og dåser ind hos familie og venner blev født.
− Det blev til ret mange penge, og da jeg også tømte min sparegris, havde jeg 700 kr. i alt, som jeg donerede til Knæk Cancer.
Læs også: Kræften skal ikke bestemme over mit liv
Målet var 2.000 kr.
I sommer fik Mille så den idé at ”låne” sin mors Facebook-profil, så hun kunne indsamle endnu flere flasker og dåser.
− Jeg gik med til det på den betingelse, at hun selv gjorde alt klart, fortæller Milles mor, Anita, der gladeligt støttede sin datters spændende udfordring.
– Præmissen var dog, at hun selv skulle skrive opslaget til Facebook og lave kasser til de flasker og dåser, der eventuelt blev afleveret her hos os. Vi aftalte, at hun kunne skrive, at folk kunne komme her og aflevere, eller de kunne ringe, og så ville vi afhente.
Anita optog en lille video med Mille, hvor Mille fortæller om sit projekt.
− Jeg siger på videoen, at mit mål var at indsamle for 2.000 kr. til Knæk Cancer, fortæller Mille. − Vi lagde videoen på Facebook, og allerede første dag kom der 200 kr. ind, og efter få dage havde jeg allerede nået mit mål.
At det høje beløb tikkede så hurtigt ind, stoppede ikke Mille, tværtimod satte hun barren højere.
− Jeg besluttede, at jeg lige så godt kunne prøve at stile efter 10.000 kr., for pengene går jo til et supergodt formål, siger hun.
Se også: Mit barn skulle overleve
Har selv mistet
Mille har selv mistet familiemedlemmer til kræften.
− Min oldemor og min kusines mormor og morfar er alle døde af kræft, men jeg har også en faster, der heldigvis har overlevet kræft. Og så havde jeg en smaddersød kat, der hed Pomfrit, og den døde af mavekræft, selv om den kun var 1 år. Det blev jeg meget ked af.
Opslaget på Facebook blev delt og delt, og Mille fik virkelig travlt.
− Hver eneste dag lå der flasker og dåser i kassen uden for vores hus, og hver eneste dag skulle min mor eller min mormor og min onkel, der heldigvis begge bor lige her i nærheden, køre mig rundt for at afhente hos folk. Bagefter skulle jeg så ned til flaskeautomaterne her i Vejby for at putte dem alle sammen ind og få boner ud. Heldigvis har min kusine Malou hjulpet mig meget.
Anita er naturligvis ret stolt af sin datter og fortæller med stolthed i stemmen:
− Mille stod uden at kny i timer ved de flaskeautomater, og det gav faktisk også pote fra en uventet kant. Når folk så hende med alle de flasker og dåser, kom mange med bemærkninger om, at hun skulle nok have meget lørdagsslik, men når hun så fortalte, hvad pengene skulle bruges til, fik hun også ofte deres flasker. Spar-købmanden lavede endda en boks, hvor man kunne smide boner i til Milles indsamling, og kunderne samlede på den måde 1.000 kr. ind. Det fik købmanden til at runde op til 5.000 kr. Den slags gør jo bare en glad!
Hjælp fra mange kanter
Noget, der også gjorde Mille og Anita glade, var alle de søde kommentarer, der fulgte med donationerne på Facebook.
− Folk skrev så mange søde ting om, hvor sej de syntes, Mille er, og det er jo meget opmuntrende, tilføjer Anita.
Da Milles mål nummer to, 10.000 kr., kun manglede 1.109 kr., tikkede en besked ind på Facebook fra en god ven.
− ”Nu har Mille 10.000 kr.!” skrev en bekendt, som jeg har hjulpet i sin tid, fortæller Anita. – Han skrev, at han aldrig havde haft mulighed for at give igen, og nu var dette måden, han følte, han kunne gøre det på. Da tudede vi lidt…
Læs også: Jakob går til skolehave
Lærerigt projekt
Tårer blev det også til, da en kvinde overførte penge via MobilePay.
− Hun medsendte et foto af sin egen kræftsyge dreng, og det rørte mig dybt, fortæller Anita, der ligesom Mille er supertaknemlig for al den støtte, der er strømmet projektet i møde.
Med den fart, pengene klingede ind, måtte Mille igen hæve barren.
− Jeg satte et nyt mål på 20.000 kr., og da det også hurtigt blev nået, hævede jeg det til 30.000 kr. og derefter til 35.000 kr.
Anita er glad for, at Mille lærer noget helt unikt.
− Hun får jo noget helt andet med sig. Hun lærer at arbejde for den gode sag og at fuldføre, når hun først har bundet sig op på noget. Det er meget lærerigt for så ung en pige. Og lysten til at hjælpe andre behøver absolut ikke have noget med alder at gøre, understreger Anita.
