Albert og Birgitte holdt romersk bryllup i Fårvang

Duerne slippes løs, og alle stirrer spændt. En såkaldt augur holder særligt øje med fuglene, for han skal som en form for præst tage varsler af det, der sker. Nægter duerne at flyve, er det et så dårligt varsel, at han kan aflyse brylluppet. Det sker heldigvis ikke, og ceremonien kan fortsætte.

Der er bryllup i Romerriget. Birgitte og Albert vil sige ja til hinanden, og da kontrakten mellem de to er i hus, holder Albert den stolt op, mens han og Birgitte trykker hinanden i hånden. Jublen bryder løs, for nu er et ægteskab indgået.

En ny tid

To uger senere møder vi Birgitte Vestergaard Christensen, 44 år, og Albert Christensen, 51 år, i deres hjem i Fårvang i Midtjylland. Ved første øjekast ligner det et almindeligt dansk hjem, men så får man øje på reolens mange bøger om Romerriget og de forskellige genstande, der ikke ser specielt danske ud.

– Se denne kandelaber, som jeg har fået af min mand. Den har han lavet som en præcis gengivelse fra romerske fund, fortæller Birgitte og viser en flot messingstage frem.

Det var interessen for Romerriget, der førte dem sammen for 10 år siden, og de er begge medlemmer af gruppen Legio VI Victrix Cohors II Cimbria. Derfor skulle deres bryllup naturligvis også foregå på romersk manér.

– Ifølge romersk tradition skulle jeg brænde ting af fra min fortid, for nu begyndte en ny tid. Vi skulle egentlig have ofret et dyr, men nøjedes med at hælde olie og vin i et offerfad og så brænde det. Jeg blev med optog ført til min nye familie, mens brudepigerne sang et latinsk digt, og ugifte ungersvende bar mig over tærsklen til min mands hus. Det var så et romertelt, for det foregik på jernaldermarkedet i Silkeborg, smiler Birgitte.

Læs også: Livet skal fejres med et bryllup

Den udvalgte

Men hvordan begyndte parrets interesse for Romerriget, og hvad er formålet med Cohors II Cimbria?

– Jeg var nok 10-11 år, da jeg læste bogen ”Den romerske hær”. Den er fyldt med flotte og detaljerede tegninger, og jeg var helt solgt. Jeg synes stadig, det er en fantastisk bog, fortæller Albert.

Som ung var der andet, som trak, men interessen for romerne og Romerriget glemte han ikke. Så da han hørte, at nogle ”romernørder” for omkring 12 år siden ville opbygge en gruppe, meldte han sig under fanerne.

– Jeg arbejdede som pædagog, og gennem en af forældrene kom jeg i kontakt med museumsmanden Thomas Rafn, der delte min interesse. Han ville også være med, og han er i dag Centurion, det vil sige øverstkommanderende i Cohors II Cimbria. Selv er jeg Optio, der betyder ”den udvalgte”, fortæller Albert.

Dermed er han næstkommanderende og udvalgt til at efterfølge den nuværende Centurion. Det er altså en højtstående officer, som blev gift på romer-manér og fik adskillige Rom-inspirerede bryllupsgaver fra ind- og udland. Albert tilhører som officer gruppens Milites, og Birgitte tilhører Civiles. To af mange ord fra Romerriget, der har overlevet helt til i dag.

Udsat for scoretricks

Cohors II Cimbria havde kun eksisteret et par år, da Birgitte første gang mødte op. Her ville hun gerne være med, for hun havde haft interessen næsten lige så langt tilbage som Albert.

– Da jeg som gymnasieelev var på studietur til Rom, blev min interesse for alvor tændt. Efter gymnasiet var jeg med til nogle udgravninger ved Forum Romanum, og her fandt jeg en romersk mønt på størrelse med en medalje. Hjemme igen begyndte jeg at læse latin og romersk arkæologi, fortæller hun.

Det er ikke let for Birgitte at finde et arbejde, hvor hun kan bruge sin uddannelse, så i stedet bruger hun det, hun har lært, i sin fritidsinteresse og arbejder i dag med kundeservice. Da hun var blevet medlem af Cohors II Cimbria, blev hun snart udsat for Alberts scoretricks, som hun siger.

– Ja, han ville gerne hjælpe mig med at lave Capsa, runde beholdere i læder. Og så blev vi jo kærester. Det er otte år siden, og vi har boet sammen siden da, fortæller Birgitte.

Læs også: Brev til Puk: Svigermor ønsker bryllup i en kirke - jeg gør ikke

En tro kopi

I gruppen handler det om at levendegøre historien ved at rekonstruere alt fra brynjer til smykker. Og der gøres meget ud af at gøre rekonstruktionerne så præcise som muligt i materialer og forarbejdning. Her er det fund fra romertiden og romernes egne afbildninger, der er forlægget.

– Jeg har syet seks romerske telte på min Pfaff-symaskine, og jeg har syet adskillige kjoler. Jeg syede også mit eget bryllupstøj, der bestod af underkjole, tunika samt overkjole og et flere meter langt slør i silke. Jeg laver smykker og lædervarer, og jeg laver mad efter 2.000 år gamle opskrifter fra romertiden, siger Birgitte.

På samme måde laver Albert udstyr, der er en tro kopi af det udstyr, den romerske hær benyttede. Han fremviser sin forbavsende tunge brynje, som er lavet af plader, hængslet sammen, så de kan følge kroppens bevægelser.

– Vi opfører ikke rollespil, men vi optræder på jernaldermarkeder og events på museer. Når vi fremstiller udstyr i de rigtige materialer og mål, får folk mulighed for at røre ved det. Hvis man ser et skjold i en montre, tænker man jo ”hvad mon det vejer?” Her kan man gå hen og løfte det, siger Albert.

Birgitte og Albert kan fortælle længe, og det er spændende at lytte til dem. Det er, som om Romerriget på sin helt egen måde lever videre i hjemmet i Fårvang. Og de nygifte er sammen med mange andre med til at sprede viden om det rige, der stadig har så stor indflydelse på både vore traditioner og vort sprog.

Læs også: Rasmus Bjerg - Kærligheden skal være med i alt

Vil du være romer?

Cohors II Cimbria er en såkaldt romer-reenactmentgruppe. Dens formål er at rekonstruere udstyr fra Romerriget og formidle viden ved at levendegøre historien. Gruppen er åben for alle. Se mere på legionord.org