En hvid havepavillon og et lille køkken i en park midt i Aarhus har trukket mange mennesker til. Lækre kødstykker og majs syder på den store grill. På primusblusset simrer en suppe. Nysgerrige er stimlet sammen for at snuse den salige duft ind og for at se, hvad der sker.
– Det er gratis mad. Værsgo at tage, lyder det fra Annbritt Jørgensen, som passer grillen.
Flere end 100 mennesker er mødt frem til fællesspisningen i det fri denne dag. Ved klapbordene rundt om pavillonen summer det af småsnak og af et stærkt fællesskab, som ikke skeler til social status. Tværtimod. Alle er velkomne. Hjemløse, arbejdsløse, misbrugere, psykisk syge, den ensomme gamle dame, den enlige mor og den unge studerende.
Artiklen fortsætter under billedet
Gratis mad og stærkt fællesskab
Cirka en gang om ugen flytter Annbritt og Steffen deres mobile køkken rundt i byen for at byde på gratis mad. Man må hellere end gerne være med til at lave mad eller vaske op, hvis man kan og vil. Ofte kommer der op mod 200.
– Vi har skabt en café for mennesker, der ikke har råd til at spise ordentlig mad, og for de ensomme, som savner selskab. Det at samles om gryder og pander er en simpel og effektiv måde at skabe fællesskab for folk fra alle sociale lag, fortæller stifterne af Skraldecaféen, kæresteparret Annbritt Jørgensen og Steffen Sand.
Maden til projektet finder parret i skraldecontainere ved supermarkederne efter lukketid. Noget af maden afleverer de til fattige familier i området. Resten skal samle socialt udsatte om et måltid. Den vigtigste råvare i Skraldecaféen er dog ren næstekærlighed.
Læs hele historien i Familie Journal nr. 41
- Hvordan det gik til, at Annbritt og Steffens første date foregik med hovedet i en container
- Hvorfor de betragter det som ren egoisme at lave gratis mad til udsatte og ensomme
- Hvorfor det på grund af deres egne psykiske lidelser er meget vigtigt for dem at gøre en forskel
- Hvilke udfordringer Skraldecaféen står over for i vinterhalvåret
