To fine juletræer i grønt kobber står og venter på december i selskab med en masse andre julefigurer i kobber: Hjerter, stjerner og to lyshuse med tændte fyrfadslys.
Det gamle kobber stammer fra de ikoniske grønne tage i København, hvor Annette Pilgaard Nielsen, 37 år, arbejder som blikkenslager med speciale i tagarbejde.
– Det er som regel ikke det, folk forestiller sig, at jeg laver, siger hun med et stort smil.
Læs også: Juledekorationer: Der er ikke noget, der hedder for meget pynt
Annette drømte dog allerede som barn om at blive blikkenslager og at arbejde med kobbertårne, for hendes far var blikkenslager og fortalte begejstret om det, han arbejdede med.
– Jeg kan huske, at jeg var med i værkstedet og så den store slagsaks. Vi er ikke mange kvinder i mit fag, og mange ved heller ikke, at vi blikkenslagere også arbejder på tagene, fortæller Annette, som trives godt i det traditionelle mandefag.
– Det passer mig fint, at man kalder en spade for en spade i det miljø. Jeg har det godt med mine mandlige kolleger, og jeg ved, at drillerier er tegn på accept. Jeg oplever, at nye kolleger lige skal se mig an først, men det kan være en fordel, at de er nysgerrige og gerne vil lære mig at kende. Og jeg har ofte hørt, at jeg som kvinde er med til at dæmpe den grove tone på arbejdspladsen, siger hun.
Kreativ hobby
I løbet af de seneste år har hun fundet en ny måde at bruge sit håndværk på. For hun har kastet sig ud i at lave smykker og pynt af kobberet, som hun via sit arbejde kan købe med hjem som brugt metal.
Hun får inspiration fra for eksempel Instagram til selv at tegne mønstrene til sin kreative hobby, som er alt fra øreringe og dyrefigurer som elefanter, mus og køer til julepynt til at hænge op på snore, store flettede hjerter til at pynte med gran og røde bånd og de stående juletræer, der er sat sammen af to stykker metal.
Læs også: Man tager en saks... og klipper sig et liv
Drømmer om værksted
– Det begyndte med, at jeg flettede et hjerte til min søster, som er vild med ting i kobber. Derefter havde jeg så en rest kobber, som jeg fandt på at lave øreringe af til mig selv, da jeg en dag knækkede en ørering i keramik, fortæller hun.
Snart blev venner og familie interesserede i hendes ting, og nu har det taget fart med flere øreringe og figurer, og hun sidder ofte hjemme og fylder op på spisebordet med værktøjet, når der skal klippes og bukkes.
Det synes kæresten Jannick er fint, for faktisk slapper Annette helt af og hygger sig med arbejdet hjemme i stuen.
– Men vi drømmer da om at få hus med plads til et rigtigt værksted.
Tager historien med
Annette er ansat i ejendomsselskabet Jeudan, som ejer mange af de store, gamle ejendomme i København og Frederiksberg. Og hun er meget begejstret for, at historien om bygningerne kommer med videre i hendes hobby.
– Det er da sjovt, når et lyshus til fyrfadslys oprindeligt stammer fra et gammelt historisk tag i København. Jeg har lige nu kobber fra blandt andet Nørregade og fra området ved Tordenskjoldsgade, siger hun. Og hun fortæller, at der er stor forskel på, hvad hun kan bruge kobberet fra de forskellige tage til. For noget kobber er mere slidt end andet og er derfor mere blødt.
– Jeg bruger jo de teknikker, som jeg kender fra mit fag. Blandt andet det at se på en flad plade og se for mig, hvordan den kan skæres ud og bukkes til en form. Vi skal jo kunne bukke metallet til for eksempel rør og tagrender, fortæller hun.
Håndlavet unika
Hun er glad for at kunne bruge sit håndværk kreativt og synes, det er en god måde at genbruge materialet på. Et kobbertag bliver slidt af vind og vejr, og især samlingerne bliver ødelagt, men de store stykker kan selv efter 70-100 år som tag sagtens være gode nok til at blive brugt igen.
Det gamle kobber bliver solgt til omsmeltning, men Annette synes også, at det af hensyn til miljøet er godt at genbruge kobberet, som det er. For patina og ir er med til at gøre hver eneste af hendes ting unik.
– De er jo ret rustikke, og man kan for eksempel se, hvor regnvand har dryppet i årevis ned i tagrenden, fortæller hun og peger på nogle blanke pletter, der bryder den grønne overflade.
Hendes ting vil også have lang holdbarhed, for når kobberet ikke længere bliver udsat for vind og vejr, kan det holde i mange år endnu.
Læs også: Louise Wolff: Jeg elsker at pynte op
Populære julestjerner
I løbet af efteråret har hun tegnet og udviklet julepynt, for det, der begyndte som gaver til familie og venner, har udviklet sig til en hel produktion af figurer og smykker, som hun – før coronaen – et par gange har solgt på markeder i København.
– Julestjernerne solgte ret godt, så dem skal jeg nok lave flere af. Og min mor har allerede fortalt, at hun ønsker sig et lyshus i julegave, fortæller Annette.
Hun holder meget af julen med de hyggelige traditioner, men december har også en trist side for hende. For hendes far døde af kræft i netop descember for fire år siden.
– Han syntes, det var sejt, at jeg blev blikkenslager ligesom ham. Vi er tre piger, så han var glad for, at jeg fulgte i hans spor, fortæller Annette. Hun tog dog en omvej med gymnasium og social- og sundhedsuddannelsen, inden hun fik en læreplads som blikkenslager.
– Jeg er rigtig glad for at være håndværker, og jeg kunne også tænke mig at prøve at arbejde med træ og andre materialer, men det må vente, til vi får et hus med plads til mit hobbyværksted.
Hverdag på tagene
Selv om der er stor interesse for Annettes figurer og julepynt i genbrugskobber, har hun ingen ambitioner om at leve af sin hobby. Hun vil allerhelst gå lidt ned i tid som blikkenslager og have én dag om ugen til sit eget kobberarbejde.
– Jeg elsker mit arbejde som blikkenslager og ville slet ikke undvære min hverdag på tagene. Og København er altså vildt flot set oppefra, siger hun begejstret.
Se Annettes smykker og figurer på hendes Instagram- og Facebook-profiler – handmade_by_nette. Tingene kan købes ved at kontakte hende på Facebook.
Læs også: Jul er da noget, man genbruger
