Bent er landmand, selvom han er blind

– De er så rolige. Jeg har lige omkring 50 simmentalere, der er den roligste race af kødkvæg, siger Bent.

 

En af køerne ligger og slænger sig i en solstråle, der trænger igennem vinduet i stalden, som har masser naturligt lys. To pjuskede kalve springer legesygt rundt i halmen.

 

– Vi skal ikke have nogle, der er vilde, det er ikke til at have med at gøre, siger han og klapper en af de omtrent 800 kilo store kreaturer.

 

Det er ikke til at få øje på umiddelbart, men Bent Nørgård Kjær er blind. Kigger man efter, så lægger man mærke til, at han lige lader en hånd stryge hen af væggene, når han ved, at han skal omkring et hjørne. 

 

Men det, at han ikke kan se, har aldrig stået i vejen for hans drøm om at blive landmand – selv da et lyn slog i laden, gik drømmen ikke op i flammer.

 

Bent er født med en øjensygdom, der langsomt forværrede hans syn. I en alder af 20 år blev han totalt blind, og det har han altid vist ville komme en dag. 

 

Han er barnefødt på gården, der ligger i Østbirk mellem Skanderborg og Horsens. Bent har aldrig været i tvivl om, at gården er, hvad han vil.

 

– Jeg har altid gået møj’ op i det herhjemme. Jeg har altid vidst, at jeg skulle være landmand, siger Bent med en fin dialekt, der afslører, han er vokset op på landet.

 

 

I 1993 døde Bents far, og det var naturligt for familien, at det var Bent, der overtog arbejdet på gården og senere blev gårdejer.

 

– Der var nok mange, der troede, at jeg ikke kunne. Min mor sagde, at hun gerne ville hjælpe mig på gården, og det kører rigtig godt. Så nu har jeg vist de andre, at jeg godt kan.

 

Bent understreger, at der selvfølgelig er mange ting, han ikke kan og har brug for hjælp til i sit arbejde.

 

– Meget af vores jord ligger ovre på den anden side af vejen, så det var et problem for mig at drive køerne derover. Heldigvis tilbød min nabo at hjælpe mig, og vi har haft et rigtig godt samarbejde.

 

Ud over naboen, får Bent blandt andre hjælp af sin søster og svoger. Og de ved, at de skal sætte tingene nøjagtigt, hvor de tager dem.

 

– Ellers kan jeg ikke finde dem jo. De må heller ikke sætte en ting midt i hele, fordi så falder jeg over det. Men det ved de, og det er egentlig ikke noget, vi snakker om.

 

 

Bent mener, at der også er nogle fordele ved at være blind, når man er landmand.

 

– Jeg snakker med mine køer hver dag. Det tror jeg ikke, at så mange andre landmænd gør. Jeg kender dem, og de kender mig. Bare jeg lægger en hånd på én af dem, så kan jeg se: Nå, det er den dér. 

 

Han mener også, at det gør, han ikke kommer til skade, når han er inde ved køerne.

 

– Jeg kender en landmand, der siger, han tit kommer galt af sted. Mange spørger mig, om køerne ikke sparker, træder på mig eller får mig i klemme – men det sker aldrig. Jeg tror, det har meget at sige, at vi har en gensidighed.