Brev til Puk: Bør jeg sige fra over for jul med svigerfar?

Onsdag, 16. december 2020
Af Puk Elgård. Illustration: Birgitte Ahlmann
Efter svigerfarens reaktion på sidste års julemiddag har læseren ondt i maven over at skulle holde jul i år hos svigerforældrene. Puk Elgård giver læseren et par gode råd, til hvordan hun kan tackle sin svigerfar.

Jeg er gift med en dejlig mand og har to børn fra et tidligere ægteskab. Min mand har ingen børn, men ser mine som sine egne. Vi har været sammen i otte år (siden min mindste var et år og den ældste fem år).

Læs også: Brev til Puk: Hvor skal jeg holde juleaften?

I julen 2019 holdt min mands familie for første gang juleaften hos os, men det gik ikke som ønsket. Vi inviterede mine svigerforældre, min mands bror og svigerinde samt mine forældre og min bror. Jeg glædede mig meget og brugte lang tid på indkøb, pyntning, gaver og selve julemiddagen.

Alle familier har deres egne traditioner, og jeg er opdraget til, at man skal have respekt for andres traditioner. Men jeg havde slet ikke forestillet mig min svigerfars reaktion på julemiddagen. Der var både flæskesteg og and, hvide og brunede kartofler, brun sovs, chips, henkogte æbler med ribsgelé – og så kommer fejlen: Waldorfsalat og hjemmelavet sød rødkål.

Læs også: Puks brevkasse: Svigerfar drikker for meget juleaften

Svigerfar blev SÅ gal. De havde også altid haft medister på bordet, og hvad var det for noget at servere waldorfsalat? Og rødkål skulle bestemt være finthakket og mere syrlig.

Alle blev lidt forlegne, og aftenen blev værre, da risalamanden kom ind. Jeg havde lavet én skål med varm kirsebærsovs og én med kold. Kommentaren var: “Kan man ikke spise den varm som alle andre, kan man sgu undvære”.

Hvor var jeg ked af det oven på den juleaften.

I år skal vi være hos mine svigerforældre, og svigermor har bedt mig lave dessert. Hun sagde endda: “Kom du bare med to kirsebærsovs, for jeg ved, du ikke kan lide den varm, min pige.” Men svigerfars reaktion sidder stadig i mig. Han er anstrengende og har en mening om alt, hvorefter han altid siger: “Men det skal jeg da selvfølgelig ikke kloge mig på!”

Læs også: Brev til Puk: Svigermor har inge respekt for mig og mine meninger

Jeg er ved at nå min grænse. Han tromler mig i stort som småt. Har sagt fra flere gange på andre ting, men han er meget god til bare at ignorere det. Og han taler mig ned, mens folk hører det. Det er urimeligt, og jeg synes ikke, mine drenge skal se den slags. Man skal omgås med respekt.

Bør jeg bare sige til mig selv: Du kender jo svigerfar, så gør, hvad du ved, han ønsker. Eller bør jeg få sagt fra og sige: Så kan jeg altså holde jul hjemme med mine børn?

Nissemor

Læs også: Puks brevkasse: Han kommenterer altid min datters vægt

Kære Nissemor

Det lyder, som om du har en allieret i svigermor? Kan du ikke tage en stille og rolig snak med hende?

Umiddelbart synes jeg lige så godt, du kan tage kampen op. Hvis du skal leve et langt liv med din mand, så kan det ikke nytte noget, at din svigerfar skræmmer livet af dig. Stå op for dig selv. Siger han noget, så giv igen. Du skal ikke græde over kirsebærsovs. Ikke på vilkår. Han er åbenbart en brokkerøv, og det skal du ikke tage så personligt.

Læs også: Brev til Puk: Nu bryder min mand og jeg med julens traditioner

Jeg kan godt forstå, du var ked af det i fjor, for det lød, som om du havde gjort dig meget umage, men i år kommer du bare med den dessert, og så må du vise ham, at han ikke kan tryne dig. Det er også vigtigt at vise sine børn, at man stille og roligt kan sige fra, når folk er efter en.

Op på hesten igen. Giv elegant tilbage til den sure nisse, og fokusér på det gode og dejlige ved at være sammen. Hvis han er den eneste, der er sur, så snak med alle de andre, og lad ham hænge alene i sit eget sure humør.

Glædelig jul fra Puk

Læs også: Brev til Puk: Jeg er ikke på talefod med min fars kæreste