Kære Puk
Jeg er mor til en kræftsyg, voksen datter.
Hun har fået fjernet et bryst, har efterfølgende fået både kemo og stråler, og alligevel har hun stadig sit gode humør i behold.
Men nogle i den nære familie har trukket sig, og det gør mig så vred, at jeg nu føler et stort had til dem, en følelse, jeg ikke før har kendt til.
Jeg synes, de godt kunne have ringet til hende for at spørge, hvordan hun har det, og hvordan hendes børn og mand har haft det gennem hendes sygdomsforløb.
Man sidder med en følelse af, at ikke ret mange forstår, hvad hun har været igennem, eller er alle bare sig selv nærmest?
En skuffet mor
Kære En skuffet mor
Vores børn er vores univers’ omdrejningspunkt.
De er de allervigtigste i vores liv, og når noget slemt rammer børnene, er det dér, al vores energi og alle vores tanker styrer hen.
Derfor kan det være svært at forstå, at andre mennesker ikke er lige så optagede af vores families ulykke og udfordringer, som vi selv er.
En forklaring på, hvorfor du føler, at nogen har trukket sig, kan være, at nogle mennesker simpelthen er meget, meget dårlige til at tale om sygdom.
De er bange for selv at blive syge.
De har måske haft sygdom i nærmeste familie og er derfor fyldt med minder, eller de er simpelthen mættede af sygdomsforløb.
Det kan også være, de kommer fra en familie, hvor man ikke taler sammen, når sygdom eller katastrofer rammer, og så har de ikke fået et sprog til at tackle den slags situationer.
Grundene til, at folk klapper i, kan være mange, og det behøver bestemt ikke at være manglende interesse.
Jeg kan godt forstå din følelse af skuffelse, men den må du lægge fra dig, og følelsen af had kan du ikke bruge til noget som helst.
Væk med det negative.
Du må fokusere på din datter og den styrke, hun har.
Det er vidunderligt, at hun nu er gennem en stor del af helbredelsen, og nu venter næste skridt, så hun kan blive helt rask.
Væk med al negativ energi.
Rens dit sind for skuffede og hadske tanker og luk det positive ind og vær stolt af din superseje datter, som har en stærk mor til at bakke hende op.
God bedring til din datter og kram fra mig.
Puk
