Kære Puk
Min søn er sidst i 30’erne og blev skilt i fjor. Han har en datter på fire og en søn på syv år, som er hos ham hver anden weekend. Hans lejlighed er ikke særlig stor, derfor er de ofte her hos os.
Det er dejligt, men selv om min søn burde være vokset fra det, er han stadig en forfærdelig festabe, så ofte er det hans far og mig, som tager os af børnene. Det har vi intet imod, men jeg synes, min søn burde tage mere ansvar. Han er håndværker og arbejder meget, han er utroligt hjælpsom og meget charmerende, og det er også derfor, han kan klare sig ud af alle mulige situationer.
Når han og børnene er her, sker det meget ofte, at han drøner ud med vennerne om aftenen, når vi har spist. Er der et arrangement, der involverer fest og øl, vil han ikke undvære det. Og når det lokale fodboldhold spiller, er han altid på tilskuerpladserne. Også selv om børnene er her hos os.
Læs også: Selvfølgelig må fædre bade med deres børn
Han tager dem ganske vist tit med i legeland, dyreparker eller på stranden. Men jeg kan mærke, at især drengen har brug for at være mere sammen med sin far.
Jeg ved, det var på grund af min søns mange byture – som også efter sigende involverede andre damer – at min søde svigerdatter til sidst gav op.
I weekenden kom han igen her med børnene, uden at vi havde aftalt det på forhånd. Min mand og jeg skulle til middag hos nogle venner, og da vi kom hjem, sad naboens datter her og var barnepige.
Jeg aner ikke, hvordan jeg skal tale ham til fornuft, og føler, at det må være vores opdragelse, der har svigtet. Jeg har skældt ham ud, men så reagerer han bare med at sige, at han kan lade være med at komme her med børnene, men det er jo ikke sådan, det skal være.
Kan du give et godt råd?
Farmor
Læs også: Brev til Puk Elgård. Jeg er træt af sære madvaner
Kære Farmor
Der er ingen tvivl om, at din søn skal se at blive voksen og tage ansvar, og det mener jeg ikke, han kommer til, hvis du hele tiden lapper huller for ham. I stedet for at løse alt for ham, så bed om en samtale med ham.
Spørg ham, hvordan HAN mener, I skal løse situationen. Forklar ham, at du gerne vil være sammen med ham og børnene, men at du har brug for en plan fra ham. Et bud på, hvordan han kan tage ansvar og ikke bare efterlade børnene hos jer. Spørg ham, hvad han synes er rimeligt.
Spørg også til hans behov. Hvor meget synes han, han skal ud og feste? Lad ham sætte ord på det. Måske kan han så selv høre sine egne ord.
Hvis man bare siger: ”Det går ikke, det her. Du skal være her noget mere og så videre…,” så sætter man fokus på alt det, der er forkert, og på den måde finder man ingen løsninger. Giv ham mulighed for selv at komme med løsningen.
Et tidligere brev til Puk Elgård: Det piner os at se dem spise så usundt
I kan måske blive enige om, at han kan gå i byen, når børnene sover. Og måske, at han er alene med børnene om fredagen og kommer til jer lørdag. Eller andre konstellationer, der passer ham og jer.
Men hvis han skal lære ansvarlighed, så nytter det i hvert fald ikke at blive ved med at fortælle ham, at han ikke lever op til sit ansvar, for den plade har han hørt til hudløshed og gider ikke at høre mere på. Så trækker han sig.Nej, sæt dig sammen med ham. Tag en kalender frem, tilbyd din hjælp, men forlang, at I sætter det i system, og få ham til at komme med løsningen.
Prøv det. Så ser I, hvad der sker.
Bedste hilsner fra Puk
